Chinawoman: Bi Nuu, Berlin

Chinawoman, Bi Nuu, Berlin

Chinawoman: Bi Nuu, Berlin

Anmeldt af Stephan Ullerup | GAFFA

For Michelle Gurevich var musikken ligesom hendes scenenavn et uheld. Hun drømte oprindeligt om at blive filminstruktør I sit hjemland, Canada. En drøm, som dog aldrig fik ben at gå på. En dag skrev Michelle nemlig en sang og uploadede den på MySpace for sjov, og resten er, som de siger, historie. "Det var den måde, det hele startede," siger en smilende Gurevich. Det hele var bare et uheld."

Tre gode album og et årti senere sidder vi og taler med Michelle backstage i Bi Nuu, et af Berlins mange intime spillesteder efter en udsolgt og vellykket koncert. Det er hendes første koncert i tre år for sit nye hjemmepublikum. "Jeg ved, det ikke er tit, vi spiller, men tingene skal gøres rigtigt, og min musik er ikke noget, der skal spilles live alt for ofte," slår hun fast.

Det har dog været ventetiden værd. Gurevichs band bestående af en guitarist, en trommeslager og hende selv på guitar, keyboard, og sang har arbejdet rigtigt hårdt. Sammen har de brugt de sidste fire år i øvelokalet på at perfektionere deres lyd og stil. "Ja, vi har endda fået mod til at improvisere på scenen," fortæller Gurevich.

Dette kom til skue mange gange i aftes. Men lyste især igennem på "Life Time in One Night", hvor trommer og guitarerne nærmest løb løbsk, og energien var til at føle på. Meget intenst og næsten ugenkendeligt fra albumversionen. Men på ingen måde ringere.

Og sådan blev det ved fra start til slut med "Opening Lovers are Strangers" over "We'll be Your Woman" til slutnummeret "Oh, My Mother Russian Ballerina". Hæsblæsende intenst og på et hidtil uset højt niveau fra Chinawomans side.

Sangene har i den grad fået vinger og flyver så højt, at de ikke kan skydes ned.

Chinawoman kan prale af at have et meget eklektisk og engageret publikum. Hendes musik appellerer til folk fra hele verden. Der blev sunget og jublet. Andre havde en mere introvert måde at vise deres påskønnelse. Især et par, som dansede langsomt kind mod kind viste, hvor intim Chinawomans musik kan være.

Russerne blandt publikum nød den russiske sang 'Без Тебя', imens tyrkerne kunne drømme sig tilbage til oprør i hendes hyldestsang "Taksim Square". Det var ingen overraskelse, at publikum ikke ville gå hjem da, koncerten sluttede.

Det er svært at beskrive Gurevichs musik. Men forestil dig en østeuropæisk version af Leonard Cohen, Mark Lanegan & Isobel Campbell blandet med en lo-fi version af PJ Harvey og Nick Cave, så har du en retning, men nok ikke et svar.  

Chinawomans følelsesladede og dragende musik fik denne aften hypnotiseret publikum. Hendes bevægende tekster om styrke og svagheder ramte helt ind i solar plexus i sådan en grad, at der må være nogle, der ikke er vågnet op endnu.

"Bristede drømme," siger hun selv, "er ikke altid en dårlig ting."


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA