Mew : Falconer Salen, København

Mew , Falconer Salen, København

Mew : Falconer Salen, København

Anmeldt af Zenia Menzer | GAFFA

Mew har en evne til at balancere mellem det velkendte og det progressive, når de indtager en scene, og der vil altid være kendte elementer undervejs. Dette afpasses dog også altid med nye tendenser, hvilket gør Mew til et liveband af kaliber og et liveband, man tåler gensyn med, fordi de altid formår at udvikle sig. Mews lyd har nogle karakteristiske holdepunkter, ligesom deres visuelle udtryk spinner en samlet rød tråd, når de gang på gang optræder med storskærmsmontager, der med deres miks og match af børn og dyr tangerer til det uhyggelige og dæmoniske. Denne aften var da heller ikke nogen undtagelse, og på flere måder er Mew et forudsigeligt liveband.

Det er forudsigeligt, at de inddrager hjemsøgende montagebilleder, der skal akkompagnere dem på scenen. Det er forudsigeligt, at der er en vis ydmyghed omkring deres optræden, og det er forudsigeligt, at de placerer "Comforting Sounds" som aftenens sidste nummer, fordi den er en sikker vinder. Hvad der ikke er forudsigeligt er, at de undervejs manipulerer og leger med deres ellers så velkendte udtryk og netop gennem dette får skubbet til deres image som pæne, velopdragne konservatorieknægte.

Dette skulle aftenen også hurtigt vise sig at være et eksempel på, særligt da "Special" blev sparket i gang med en som altid velspillende Silas Graae på velplacerede, dominerende trommer. Graae viste sig gennem hele koncerten som en fabelagtig musiker at have bag trommerne, hvilket særligt stod frem på numre som "Am I Wry? No" og "Making Friends", hvoraf sidstnævnte blev indledt på mere rytmisk vis, end hvad man kan finde på studieindspilningen.

"Making Friends" stod på flere måder stærkt frem, da forsanger Jonas Bjerre fik leveret et smukt, klart og insisterende vokalarbejde undervejs. Dertil skal nævnes, at de enkelte elementer rejste sig til en højere enhed, da scenen blev badet i rødt lys, og man som tilskuer blev draget mod de mareridtsagtige indtryk, der manifesterede sig på storskærmen bag bandet. Selvom "Making Friends" er melankolsk og sært dystert af natur, fremstod lydsiden dog lysere og mere blød i sammenhængen, fordi man hurtigt kom til at hæfte sig ved ordet "beautiful", der gentages undervejs.

Den lyriske side fremstår hurtigt fragmentarisk på det nummer, og derfor tildrog ordet sig opmærksomhed, fordi det kom til at stå lidt alene. Som publikum blev man let totalt opslugt, og sammenblandingen af den lette vokal og den dystre visuelle side efterlod indtrykket af en form for tvistet og uforståelig skønhed. Selvom der gennem nummeret blev skabt en helhedsoplevelse, var der også modstridende elementer involveret, da man dels var draget af den flotte performance fra Bjerre, men også blev afskrækket af de billeder, man ikke kunne rive blikket fra. Den kontrapunktiske effekt, der her blev skabt i sammenhængen, var mageløs, og det er øjeblikke som disse, der er med til at fremhæve Mew ikke blot som dygtige musikere, men også som fremragende performere.

Det er tydeligt, at der er tænkt over detaljerne, og at det er overvejet, hvordan den samlede oplevelse kommer til at indfinde sig. Sammensætningen af visuelle og auditive udtryk er én ting, men det giver sig også til kende ved, at der veksles mellem atmosfæriske, drømmende udtryk og mere kantede, hårdtslående passager rent lydmæssigt. Førstnævnte blev dels leveret gennem et medley, dels gennem "Rows", der indeholder nogle af de samme elementer som "Comforting Sounds". Selvom både "Rows" og "Comforting Sounds" blev leveret med en tungtvejende instrumental side, er der alligevel noget meditativt over gentagelsesmønsteret, og begge numre indledes også på stille, nærmest skrøbelig manér.

Blandt de tungere numre skulle findes "Snow Brigade", "She Spider" og "156", som alle er at finde på albummet "Frengers" fra 2003. Her blev den mere rockede lyd dyrket, og både guitar og bas blev skubbet helt frem i lydbilledet. "156" udviklede sig gradvist til et mere markant nummer, og den tyngde, der skulle findes på den instrumentale side, blev akkompagneret af Bjerres kolde og kyniske konstatering, der finder sted gennem lyrikken: "I won't care for you/Like I'm really supposed to/There are things I'll do/That could really hurt you". Dette bidrager til en opfattelse af Mew som mere end forudsigelige og som et band, der er skabt på baggrund af et væld af nuancer.

Bandet var som helhed meget veloplagte og meget velspillende, og Mads Wegner, der er erstatning for bandets oprindelige guitarist Bo Madsen, klarede også opgaven fremragende. Dertil var det vanskeligt ikke at blive revet med, når bassist Johan Wohlert sprang energisk rundt på scenen og skabte en betydelig tyngde i det samlede lydbillede. Undervejs opstod der dog en smule knas og nogle knæk, hvilket momentvis lod sig høre gennem vokalen.

Da Bjerre som oftest bevæger sig rundt i tyndere luftlag, bliver hans vokal også naturligt mere udsat, og man oplevede nogle gange en smule vag indsats, ligesom han enkelte steder ramte tonerne lidt skævt. Det kan diskuteres, om dette skal opfattes som en brist eller en force ved en livekoncert, fordi det trods alt er med til at gøre oplevelsen mere ærlig og ægte. Det er på sin vis betryggende med små kiks undervejs, fordi man så bliver bekræftet i, at lyden ikke er sovset ind i effekter og backup, men at man faktisk hører de musikere, der står foran én.

Alligevel var der dog flere steder, hvor Bjerres vokal druknede i de bombastiske instrumentpassager, ligesom versionen af "Sometimes Life Isn't Easy" manglede korakkompagnementet fra studieindspilningen. Når den del af nummeret ikke medtages, står det ikke helt så kuldegysningsgodt frem, og selvom liveversionen, her med inddraget livesaxofon, var velfungerende, manglede nummeret noget af sin storladenhed. Denne storladenhed var dog at finde mange andre steder gennem aftenens optræden, og det blev da heller ikke mindre med Bjerres forbløffende smukke vokalarbejde på "Comforting Sounds", der med sin pompøse lydsammensmeltning blev det endelige punktum for aftenens ridt.

Mew spiller i Scandinavian Congress Center i Aarhus 5. november, køb billetter via Billetlugen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA