Thomas Buttenschøn: Cana's Album

Thomas Buttenschøn
Cana's Album

Thomas Buttenschøn: Cana's Album

GAFFA

CD / ArtPeople
Udgivelse D. 11.12.2015
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Den underfundige troubadour er blevet ramt af kærligheden, og det gør som bekendt én blind. Cana's Album er da også langtfra et klassisk Buttenschøn-album. Det er alle sange skrevet til konen Cana og afleveret som en bryllupsgave. Der er derfor tale om varme og glade kærlighedssange, der mest af alt handler om, at kærligheden overvinder alt. Albummet er tilmed på engelsk, hvilket gør sangene forholdsvis uforpligtende i deres udtryk.

På albummet er Thomas Buttenschøns musikalske talent barberet ned til en række mere ordinære kærlighedssange. Dem synger han selvfølgelig med stor indlevelse og musikalitet, men der mangler noget af hans krøllede tilgang til sangene. Det emmer af funky toner på albummets mest træfsikre sang Crazy Mama, og han lever sin Lenny Kravitz ud i den mere hårdt tegnede She's on Fire. Cana's Album er en rigtig fin bryllupsgave, og man støtter Plan Danmarks arbejde for fattige børn i Zambia ved at købe albummet. Så der er både kærlighed og godgørenhed at hente på udgivelsen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA