Lidane Livering
Trench warfare On the Western Front feat. Noisesculptor

Lidane Livering: Trench warfare On the Western Front feat. Noisesculptor

GAFFA

Demo-cd / https://lidanelivering.bandcamp.com/album/trench-warfare-on-the-western-front-feat-noisesculptor
Udgivelse D. 03.01.2016
Anmeldt af
Hansen

Et 100 procent old-shcool industrial projekt, der siden 1998 har bearbejdet loops, smadrede trommer, filmsamples og generel dårlig stemning til en hypnotisk og taktfast instrumentalmusik. Lydene er grimme og kantede på den bevidste 8-bit- og guitareffekter-på-trommerne-måde. Det virker en smule gammeldags på mig, men det har nu også sin charme og er i hvert fald helt sikkert et konkret valg Per har taget. Jeg savner dog stadig en form for progression, eller et ekstra lag, der viser, hvor han vil hen med det. Lige nu marcherer det roligt og taktfast derudad, men jeg mangler lidt en retning: Hvor er den afgrund, vi skal ned i?

Bunden fungerer med sin mudrede, løse og ukomprimerede rod, men der kunne godt være mere smæk på toppen, så det kom mere ud og gjorde mere ondt. Det kan jo godt være et virkemiddel, der gør det mere sammenbidt og indadvendt, og understøtter hypnosen, men det kan også være en æstetisk begrænsning, da lo-fi'en er ret tydelig. Det er i hvert fald åbenlyst, at bandet ingen interesse har i at gøre det let at høre på.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA