Villagers: Where Have You Been All My Life?

Villagers
Where Have You Been All My Life?

Villagers: Where Have You Been All My Life?

GAFFA

CD / Playground
Udgivelse D. 08.01.2016
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Conor O'Brien har udgivet tre album under navnet Villagers, og i juli indspillede han 18 numre fra disse, live i et studie på en enkelt dag. Det er der kommet denne virkelig fine Villagers-opsamling ud af, hvor selv numrene fra Darling Arithmetic, som denne anmelder ikke var specielt imponeret over, bliver leveret flot og vitalt.

Alle indspilninger er i første eller andet take, og når man både møder harpe, mellotron og flygelhorn på de 12 udvalgte skæringer, er det ganske imponerende.

Courage, fra førnævnte Darling Arithmetic, er på én gang stærk og skrøbelig, ligesom også Memoir, originalt skrevet af O'Brien til Charlotte Gainsbourg, er fremragende. The Waves, der i albumversionen er liret op med elektroniske finurligheder, krydres her udelukkende med fint guitarspil og stemningsskabende orgel på det, der står som albummets fineste skæring.

At man så kan savne stjernestunden Earthly Pleasure fra {Awayland} er en smagssag og trækker ikke meget ned på et velspillet og -indspillet tilbageblik.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA