The Prettiots: Fun's Cool

The Prettiots
Fun's Cool

The Prettiots: Fun's Cool

GAFFA

CD / Rough Trade
Udgivelse D. 05.02.2016
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Amerikanske The Prettiots er fantastisk størrelse. Kay Kasparhauser er ikke bare leverandør af personlige og tørt humoristiske tekster, hun er er også en haj på ukulele og flankeres af Amy Winehouse-lookalike Lulu Landolfi på vokal og bas. Sammen leverer de finurlig indiepop med masser af charme.

18 Wheeler er to et halvt minut ren poplykke. Svingende basgang og en øm opbrudstekst om at komme sig over sin ex og så alligevel føle sig lidt ramt af en tonstung truck, når man møder vedkommende igen.

Boys (I Dated in Highschool) er en fabelagtig fortælling om gamle kærester, der set i bagklogskabens ulidelige klarsyn ikke var specielt seje. Overhovedet.

Og sådan ræser The Prettiots af sted med lige dele powerpop-energi, velklingende 60'er-melodier og ja, så den der ukulele.

Den melankolske Move To L.A. og Stabler, en ode til no-bullshit politimanden Elliot Stabler fra tv-serien Special Victims Unit, I kid you not, er et par yderligere højdepunkter på, hvad der uden tvivl vil stå som en af årets mest kække debuter.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA