Field Music: Commontime

Field Music
Commontime

Field Music: Commontime

GAFFA

CD / Memphis Industries
Udgivelse D. 05.02.2016
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

De nordengelske brødre Peter og David Brewis har igennem en årrække leveret solid og melodiøs indierock. Efter en længere albumpause er bandet nu tilbage og har taget springet i en lidt mere klassisk retning.

The Noisy Days Are Over er intelligent og legesyg retro-pop, med tydelige veksler trukket på Talking Heads og ikke mindst Roxy Music. Der er saxofon, flerstemmigt kor og en rytmesektion, der med masser af lag og nuancer løfter den over seks minutter lange albumåbner.

I'm Glad er det musikalsk de andre 70'er-ikoner i Genesis, der tjener som inspiration. Der er progget og energisk, med skæve temposkift og overraskende b-stykker klemt ind.

Sådan svinger resten af albummet mellem de artsy og det mere poppede, desværre uden at musik og musik rigtigt fænger. Bas og trommer kører for meget på autopilot, og hverken guitar eller keys kommer op og ringe, selvom How Should I Know That You've Changed? og den klaverdrevne The Morning is Waiting har fine takter.

Det er velspillet, men bare ikke rigtig interessant.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA