Arvid
Love is confrontation EP

Arvid: Love is confrontation EP

GAFFA

Demo-cd / https://soundcloud.com/arvidaagaard/sets/love-is-confrontation-ep
Udgivelse D. 03.02.2016
Anmeldt af
Hansen

Arvid er singer-songwriter af den lidt mere ambitiøse slags. Der bliver arbejdet langt mere med variation og opbygninger, end jeg ofte ser i det lydbillede. Inspirationerne er stadig ting som Bon Iver og Fleet Foxes, men han er godt på vej til at have fundet sin egen ting. Der bliver følt, og der bliver tænkt, men først og fremmest bliver der sunget, og hans evne til at sætte melodierne lige så højt som alt det andet, der også er vigtigt for ham, gør en forskel.

Teksterne er ladet med social indignation, og der er bestemt ting på spil, men hele tiden er sangen i fokus. Der bliver varieret i instrumenteringen, men det er med små armbevægelser, og stemmen får meget plads. Og den er måske også det springende punkt for nogle. Er den interessant eller irriterende? Med sin lidt nasale og sludrende tone kan det opfattes begge veje. Ep'en er flot produceret, med masser af luft og nærvær, og den kan sagtens køre både som baggrund og med opmærksomhed. Jeg savner måske et decideret hit, men niveauet er generelt højt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA