Turboweekend: Musikkens Hus, Aalborg (turnéstart)

Turboweekend, Musikkens Hus, Aalborg (turnéstart)

Turboweekend: Musikkens Hus, Aalborg (turnéstart)

Anmeldt af Jeppe Søndergaard | GAFFA

Arkivfoto

I 2013 drog Turboweekend på turné i et lidt anderledes set-up. Flankeret af strygere og med rearrangementer af de vanligt energiske og hårdtpumpende numre spillede bandet en række koncerter, der også mundede ud i et fysisk produkt, nemlig ep'en Shadow Sounds, som GAFFA dengang gav fine ord med på vejen.

Her i 2016 gentager Turboweekend så succesen, med en mini-tour i Aarhus, København, Odense og med start, denne aften, i Aalborg i det stadig ret nye Musikkens Hus.

Hvis man som jeg kommer fra Aalborg, kender man ikke én, der ikke har en holdning til, hvordan Musikkens Hus ser ud. Betonkonstruktionen med de mange facetter – ser man et geometrisk kaos eller arkitektonisk skønhed? Den kolde beton blev fra første tone gradvist varmere, som denne frostklare januaraften skred frem.

Stærke sange

I forgrunden for det majestætiske håndbyggede orgel, der pryder Koncertsalen, åbner Turboweekend ret sigende for projektet med sangen "Shadow Sound" fra deres debutalbum. På en dagligstuelignende scene med lampeskærme – hvis nogen stadig skulle være i tvivl om, at det her altså er intime rammer – melder første kuldegys sig allerede, da strygerkvartetten halvvejs inde gør sin første entré (analoge synths er fede, men bue på træ slår det til enhver tid!).

"Shadow Sound" er faktisk en af deres mere progressive sange, især rent harmonisk, og strygerarrangementet underbygger dette fint. Flankeret af Silas Bjerregaards insisterende og ufatteligt sikre vokal må vi siges at være kommet godt fra start. "Shadow Sound" følges op af up-tempo nummeret "Disco To Disco", der også fungerer fint og, så vidt jeg kan høre, ikke er meget anderledes end til en typisk Turboweekend-koncert, ud over at lampeskærmene blinker i takt til den pulserende stortromme, der stædigt pumpes af bandets trommeslager Martin Petersen.

Imellem to sange forklarer Silas Bjerregaard baggrunden for projektet, og hvordan Anders Stig Møller (keys), mens de andre efter endt øver "gik hjem og spiste og så Netflix", i sit eget studie arbejdede videre som en gal for at få alle strygere arrangeret og noteret. "Giv ham en hånd" udbryder forsangeren. Det får han og meget fortjent.

I næste sang "Asking for More" kommer strygerne virkelig fint til udtryk og underbygger fint den pulserende fornemmelse i sangen. Herpå følger tre stærke i rap. "Levitate", Turboweekends nok flotteste og formfuldendte sang til dato, som de eksekverer fremragende. En fin og skrøbelig sang, der, hvis jeg skulle vælge, var blevet en single.

Herefter en nærmest uhyggelig version af "After Hours", med vanvittigt flotte, dissonante og mystiske strygerpassager, der fint underbygger skumringsfølelsen i sangen og en tekst, der ifølge Silas Bjerregaard før handlede om noget i retningen af "flirteri på arbejdspladsen", hvor den nu er blevet en smule mere mørk og "stalker-agtig". Tretrinsraketten sluttes forsigtigt af med en hyggelig og overskudsagtig akustisk udgave af "Neverending", hvor alle fire bandmedlemmer spiller guitar. Disse tre i træk må dog siges at være nogle af Turboweekends stærkeste sange.

Et fyrtårn og de fine sange

Det er svært ikke at lade blikket vandre rundt i denne imponerende sal – arkitektonisk skønhed eller ej. Alt herinde i aften er konstanter og forandringer. En pumpende stortromme, fire i gulvet om man vil, er den konstante tilstedeværelse, der ligger som en enerverende basis i alle sange. Mens et smagfuldt lysshow og de skarpe, aggressive vokale udbrud fra Silas Bjerregaard er det forandrende lag, der holder dampen oppe i rejsen gennem et bagkatalog, som indeholder rigtig mange fine sange.

Og man må sige, at hele dette setup faktisk klæder rigtig mange af Turboweekends kompositioner. De stærkeste sange står endnu stærkere, mens nogle lidt svagere i visse tilfælde får lagt en dimension mere på, i form af strygere. Silas Bjerregaard er i det hele taget en oplevelse at lytte til. Hans rå, skarpe stemme er en udsøgt fornøjelse at høre, sluppet løs i en sal som denne.

 

 

Et dyk og et dejligt udspark

Lidt over midtvejs, er det dog som om koncerten har et dyk. Det er ret naturligt at der er en slags spændingskurve i et sæt, ganske som alt andet, går den slags op og ned. Det virker her også som om, at bandet har fyret lige rigeligt af de aller stærkeste sange af på én gang. De næste par numre, kan man mærke, at publikum ikke kender nær så godt, og det er i sandhed en svær kunst at komme helt ud i afkrogene af sit bagkatalog, uden at tabe en smule momentum. En fin, omend lidt monoton udgave af "Stand", og den helt nøgne "I Forgot" gør det fint ud for et lille pusterum i sættet. Det energiske radio-hit "Trouble Is" slutter sættet af i et tempo, der minder mere om det Turboweekend spiller i, på deres vanlige jobs. Forfriskende!

 

Som de to ekstranumre får vi "Lost & Found" fra Bound Ep'en og hittet "On My Side", der ender ud i et stående publikum og fællessang på det catchy uh-kor, og bliver en fin afslutning på en vellykket koncert, der især er båret af en, skal siges, endnu engang, usvigeligt sikker vokalpræstation, fra Silas Bjerregaard. Turboweekends 'Alternative Pop 'n' Roll', som deres egen genrebeskrivelser lyder, var en fornøjelse at lytte til i samspillet med de fine toner fra strygerkvartetten, og en frostklar aften i det nordlige Jylland blev pludselige dejlig varm i deres selskab.

Se flere turnédatoer på og køb billetter via GAFFA Live

 



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA