Bob Hund: VoxHall, Aarhus

Bob Hund, VoxHall, Aarhus

Bob Hund: VoxHall, Aarhus

Anmeldt af Julie Hugsted | GAFFA

Bob hund leverede et stærkt sæt, både med kendte klassikere, et par b-sider og singler på programmet. Bandet spillede legesygt og tight, breaks og nedgange sad i skabet, og forsanger Thomas Öberg gav den mere, end remmer og tøj kunne holde.

Der var gjort op med heteronormative forestillinger om rigtigt og forkert, da Thomas Öberg foldede sig ud på scenen iklædt sin Zorromaske, perlekæder og lange sorte satinhandsker. Bagtæppet var regnbuefarvet og scenelyset holdt i hvide, blå og gule toner, da ballet blev åbnet med den groovy klassiker "Hollywood Nästa", der blev efterfulgt af hittet "Tinnitus i Hjärtat". Fra koncertens begyndelse hoppede og dansede Öberg rundt på scenen, svingede med mikrofonen og løb ud til scenekanten og frem og tilbage for at få kontakt med så mange publikummer som muligt så ofte som muligt.

Aarhusianerne havde været gavmilde i forhold til at stille deres gear til rådighed for bandet - særligt imponerende var den røde vintage Gibson, som en venlig guitarist havde udlånt til aftenens koncert. Bandet var glade for at være tilbage i Aarhus, omend de mente, det var noget pjat, at den jyske hovedstad nu staves med Aa og ikke med Å.

En højere enhed

Da pigekoret fra Aarhus Statsgymnasium trådte ind på scenen for at akkompagnere to numre, herunder den nye single "Blommor På Brinnande Fartyg", var det svært at finde ud af, hvad man skulle forvente, og om end bob hund og pigekor lyder som noget fra to vidt forskellige verdner, var det meget velfungerende og gik op i en højere enhed.

Generelt var mødet mellem verdener og konfrontation med normer og vanetænkning et tilbagevendende tema i løbet af koncerten, og lige så svært det kan være at forklare, hvorfor det fungerede med pigekoret, lige så svært kan det være at argumentere for, hvordan en knap 50 årig mand kan være pivfræk, når han danser rundt med et håndklæde nede i bukserne og ligner en art queer-version af Iggy Pop.

Så testetoronfri rock som muligt

Der er dog en mening med hundegalskaben, og i vid udstrækning er den mening galskaben i sig selv, men tosserierne og de musikalske eksperimenter reflekterede også en holdning til, hvordan verden kunne se ud. Der var en form for velreflekteret barnlighed og dødsensalvorlig sjov over denne voksne mand, der stak en rose i bukserne og svingede underlivet, rystede hofter og twistede til den store guldmedalje, når han ikke poserede på en monitor eller gik ud til scenekanten for at komme tæt på publikum.

Da publikum for alvor var ved at være varme og Öberg var gloende, begyndte han at træde i karakter, som den karismatiske frontfigur og agitator han er. Fra scenekanten ytrede han blandt andet: "Vi skal spille så testetoronfri rock som muligt!" og "Det er vi, som bestemmer. Et gigantisk vi".

Håndværksmæssig stolthed

Johnny Essing, Conny Nimmersjö, Mats Hellquist, Jonas Jonasson og Christian Gabel skabte de musikalske rammer, der er brug for, når en koncert skal fungere som musikalsk og socialt eksperiment og stadig have en håndværksmæssig stolthed og æstetisk kvalitet.

Efter sidste nummer var publikum ganske upåvirkede af ,at Öberg sagde "Tak så Mycka, koncerten er slut" og dansede videre, imens der blev klappet mere og mere taktfast og råbt "bob hund, bob hund, bob hund". Bandet kom tilbage på scenen og spillede en række ekstranumre, herunder "Ett fall & en lösning" og "Min Trampolin", og aftenens sidste nummer blev "Rockabilligt".

Publikum var henrykte, og stemningen var høj både under og efter koncerten. Skulle man drømme om mere, kunne det være en mere beskidt og rocket lyd og måske en dag bob hund-koncerter, hvor bandet tager eksperimentet med lånt gear skridtet videre og søger nye lyde og udtryk på uvante instrumenter.

Det var en musikalsk og visuel flot koncert, der for mange fremmødte var en tiltrængt pause fra vinterkulde, januarøkonomi og byture, hvor man ikke har sin krop for sig selv. Det er sjældent, man ser så mange og så glade kvinder til alternative rockkoncerter, og det er ikke fordi kvinder ikke kan lide rockmusik.

Bob hund skabte en totaloplevelse, hvor form og indhold bogstaveligt talt spillede sammen, og det var en stor luksus at kunne opleve en positiv, intelligent og velspillet rockkoncert, der også var safezone.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA