Parkway Drive: Store Vega, København

Parkway Drive, Store Vega, København

Parkway Drive: Store Vega, København

Anmeldt af Morten Thornvig | GAFFA

Da australske Parkway Drive sidst besøgte Vesterbro, var det med noget hæslig Justin Bieber-metal som opvarmning, der var tæt på at spolere en ellers godkendt koncert.

Torsdag aften havde de surfende knægte klogeligt allierede sig med landsmændene Thy Art Is Murder og britiske Architechts, hvor især sidstnævnte fik banket godt og grundigt liv i de godt 900 mennesker, der var mødt op i Vega for at blive blæst igennem.

Hovednavnet selv gik på scenen lidt over ti og kastede sig vanen tro straks ud i "Destroyer" og "Dying To Bellieve" fra bandets seneste skive "Ire", der udkom sidste år.

Begge skæringer er blandt de bedste på et album, der på mange måder har været svært at fordøje for australiernes mange dedikerede fans, da Parkway Drive i denne omgang forsøger at mixe de tunge grooves med mere skønsang på en skive, der generelt fremstår mere poleret.

Heldigvis var der ikke meget poleret over bandets optræden i Vega, hvor samtlige nye numre blev leveret med en tyngde, der fik Vegas fundament til at slå revner.

Allerede tidligt i sættet kastede bandet sig så ud i semi-klassikeren "Carrion", hvor der for alvor kom gang i både crowdsurferne og en hidsig mosh-pit, mens koncertens ældre segment kunne stå i tilpas afstand i den bagerste bar og synge med på det cathy omkvæd.

Lyden i Vega var som altid helt igennem godkendt trods et par enkelte børnesygdomme, men forbrøler Winson McCall stod knivskarpt og beviste endnu en gang, at han trods mange års intensivt turneliv stadig har stemmebåndet intakt.

Måske skyldes det bandets asktetiske livsstil og minimale indtag af alkohol, som ellers normalt ligger fjernt fra alt, hvad der har med heavy at gøre.

Musikken er imidlertid ikke til at tage fejl af, og numre som den hæsblæsende "Karma" og tunge "Dark Days" omdannede gulvet i Vega til et stort gyngende menneskehav. Det var tydeligt på de fem surfer dudes, at de var tændte og nød den respons, de fik fra et veloplagt Vega, hvor folk væltede rundt over hinanden og tilmed forsøgte en improviseret "wall of death" i slutningen af sættet.

Ud over aftenen to første numre leverede bandet også førstesinglen "Vice Grip" og "Crushed", der begge er numre, hvor bandet bevæger sig ud på nyt territorium med langsommere tempo, renere sang og smider en række forskellige stilarter i gryden.

Det virkede heldigvis langt bedre live end på plade, og især sidstnævnte skæring fik tankerne til at glide hen på bands som Slipknot og Machine Head, hvilket må betegnes som et stort plus i undertegnedes notesblok.

Når der endelig skal hældes lidt galde ud mellem sidebenene, så er man nødt til snart at tage en alvorssnak med Parkway Drive eller måske bandet promotor, for en koncert på lidt over en time er simpelthen for lidt.

Problemet er reelt, at der med to andre bands på plakaten simpelthen bliver for lidt tid til aftenen hovednavn, så selv om folk forlod Vega med et stort smil, var det også med en lille følelse af, at man manglede en del numre fra Parkway Drives efterhånden relativt velpolstrede bagkatalog.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA