Behemoth : Amager Bio, København

Behemoth , Amager Bio, København

Behemoth : Amager Bio, København

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Der er nok ingen logisk forklaring andet end ekstrem dygtighed på, hvad der lige foregik i Amager Bio i aftes. Man kan ikke blive superstjerne af at spille black metal, for normalt er det den rå energi – og ikke magien – der ligger først for i denne ganske buldrende genre. Men så lige netop i aftes var det som om, at polske Behemoth havde taget tilløb til specielt denne magiske koncert de seneste år blandt andet på Roskilde Festival, Copenhell og blot året før også i Amager Bio: Pludselig var de i mål som absolutte superstjerner i en totalt udsolgt Amager Bio. Og endda med et hengivent publikum, som kendte rigtigt mange af numrene – uanset, at de er ganske komplicerede. Men her især også magiske!

Deres univers flirter med det sataniske, okkulte og den slags, som jeg ikke tager mere alvorligt end som en lidt for brugt gimmick. Det specielle var den storladne stemning, der her ikke blev en slidt kliché, men et nærmest kunstnerisk (!) udtryk af langt højere standard, end nogen andre black metal bands, som jeg har set, har været i stand til at stable på benene. Et farverigt abstrakt lydmaleri, som man blev ved at se nye perspektiver og stemninger i.

Alene i denne forsamling af hard core metal-hoveder at turde at indlede og slutte med at lade David Bowies afskedssalut fra "Blackstar" sætte en ramme om bandet viser, at Behemoth sigter højere, end bare at se farlige ud med lidt Dyrups i hovedet og kutter over hovedet til en start for at sætte den hårde stemning.

På Roskilde Festival 2012 så denne anmelder Behemoth første gang. Jeg fandt deres hjemmeside, og sendte forsanger Nergal en rose-mail. Næsten omgående kom et pænt og taknemmeligt svar tilbage til den ubekendte dansker. Det kan godt være, at mere eller mindre sataniske black metal bands har de fæleste sange, men i hvert fald i dette tilfælde er de altså også ret søde. Så forhåndsindstillingen var positiv, men at de ligefrem blæste publikum bagover i et så medrivende show, var totalt overrumplende. Muligvis har de øvet 24-7 siden Roskilde Festival 2012 for at kunne vise sig frem som et fuldmodent band i aftes.

Hvad er det, der sker?

Jo, udover bemeldte sindssyge dygtighed fra i sær karismatiske Adam "Nergal" Darski på vokal og guitar samt den kandiderende konge af de dobbelte stortrommepedaler (jeg skal ud og brænde mine egne om lidt), Zbigniew Robert "Inferno" Promiński, så var lyden så perfekt i Amager Bio, at man fangede de ind i mellem ligefrem symfoniske nuancer. Deres sammenspil var så perfekt og varieret, at jeg ikke mindes at have set noget lignende i denne genre.

Behemoth var heller ikke bange for at blande kortene og udfordre genren ved at hive noget så nærmest forbudt som de mest rå guitarsoli frem af metalrockens hengemte, støvede klædeskab af ellers næsten aflagte attituder. Ruten landede lige mellem black, death og traditionel heavy metal uden smålig skelen til, hvad man må og ikke må, når nu omverdenen har det med at sætte ting i bås.

Hvor det af og til syntes, som om nogle black metal bands har som vigtigste mål at få elskabet til at eksplodere ad helvede til – uden at have noget kunstnerisk på hjerte – så afsøger Behemoth alle hjørner af sit univers. Det kommer der rigtigt gode numre ud af, som ind i mellem ligefrem var både iørefaldende og swingende, hvilket heller ikke er set så tit i denne genre. Hertil kom et af scenens bedste shows med lys og masser af ild, så Amager Bios brandinspektør må være en meget lettet mand i dag, hvor det hele er overstået.

Centrum for koncerten var hele 2014-albummet "The Satanist", hvor samtlige ni numre fra start til slut blev spillet kronologisk. Og hertil et par af klassikerne fra bandets 11 album siden 1995. Efter de første ni numre kom et Venom-cover, "Welcome to Hell", men der havde vi befundet os længe, og det bekom os vel. Lige fra bagerst i lokalet til foran ved scenen var der hos publikum lutter brede smil og hævede næver og horn. For det er hvad Behemoth kan:

Slippe helvedes kræfter løs så man ikke kan blive andet end i godt humør.

Giver det mening?

Hvis ikke, så var man nok gået forkert denne fantastiske aften.

PS - Det skal også lige nævnes, at det var et ganske hårdt line op, hvor tre bands, nemlig Inquisition, Eentombed A.D samt ikke mindst Abbath, var på før Behemoth erobrede scenen klokken 22.30. Jeg nåede kun norske Abbath (ex. Immortal-forsanger). Det var ikke ueffent for genren ekstrem/black metal. Men distancen op til Behemoths niveau synes nu uoverstigelig. Der er ingen vej udenom de seks stjerner, når man bedømmer Behemoth-koncerten på genrens præmisser.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA