Islanders
Once Again

Islanders: Once Again

GAFFA

Demo-cd / https://spinnup.com/en/the-islanders/
Udgivelse D. 03.03.2016
Anmeldt af
Hansen

Så er der full-on irsk folkemusik. En genre, der står og falder med traditioner og historiefortælling. Og bandet her har begge dele i overflod. Heldigvis er der et befriende lille fokus på folkelighed og øl, og mere på folkeidentitet og øens/søens kald. Selvfølgelig er det stadig positiv musik, men det er ikke så lallende og fordrukkent, som man ellers ofte møder det. Til gengæld er der bundsolide musikere og en stærk stemme, der fortæller med hele hjertet. I det hele taget går bandet uden om arketyperne, og man kan sagtens forstå sangerens irske.

Det er et et 12 sange langt album, og gruppen kommer rundt om en del udgaver og stemninger og formår faktisk at holde interessen hos lytteren, så selvom jeg altid har tænkt genren som en udpræget live-ting, så fungerer det her også på plade. Omvendt kan man sige, at den ærefrygt for traditionen, der får det til at holde, også gør det svært at finde nye lyttere. På den måde er titlen måske lidt selvironisk, da de nok har spillet de samme sange for de samme mennesker ret mange gange.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA