Alessia Cara: Know-It-All

Alessia Cara
Know-It-All

Alessia Cara: Know-It-All

GAFFA

CD / Universal Music
Udgivelse D. 11.03.2016
Anmeldt af
Jens Dræby

Here var Spotifys mest virale hit i 2015, og Alessia Cara fik udgivet en fin lille fem-sangs-ep med Four Pink Walls. Til det forventede debutalbum har den 19-årige sangerinde så tilføjet fem yderligere sange plus det løse med deluxe til repetoiret. Vel er albummet produceret til topkarakter. Det er bare ærgerligt, at så meget af musikken lyder som noget, vi allerede har hørt fra Swift, Perry eller Rihanna.    

Albummet mangler egentlig bare noget mindeværdigt, der sætter sig fast i øregangene. Noget enhver pop-plade skal kunne magte som et minimum. Der er ikke meget retning i Know-It-All heller, da lytteren skal udsættes for bredtfavnende musik præget af forfejlet efterligning af Sia-forfattede sange oven på forventet neo-soul med Here og det charmerende tilbagesyn på Outlaws' blæser, klimprende klaver og doo-wop-baggrundskor.

Når nu hun og hendes producere ikke kunne forpligte sig til et album, der lyder som Here, skal Cara nok fylde storladne pop-behov, indtil en af pop-musikkens vanlige divaer kridter skoene igen og smider Alessia Cara på porten som et foreløbigt one hit-wonder.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA