I'll Be Damned og Förtress : Posten, Odense

I'll Be Damned og Förtress , Posten, Odense

I'll Be Damned og Förtress : Posten, Odense

Anmeldt af Jens Dræby | GAFFA

Dobbelt-koncertturneer indbyder til sammenligning, men også til at konkurrere indbyrdes fra koncert til koncert. Med to grupper af Danmarks solide nye heavy-drenge forventer man hurtigt en rødglødede battle of the bands med skrigende guitarsoli og kommanderende råbesang. Og ganske rigtigt, når man tager til koncert med I'll Be Damned og Förtress, får man to helt særegne koncertoplevelser med bands, der rammer hver sin jernhårde kerne af pikrock, showmanship og charme.

I'll Be Damned *****

Fire mænd indtog Postens lille scene, der selvfølgelig var alt for lille til det sprudlende rock-orgie, der skulle til at indfinde sig foran en gruppe mennesker så begrænset, at der kun lige var til en omgang rundbold. Der var dømt rund-smadder fra start til slut, da femte-mand og forsanger Stig Gamborg slentrede ind foran mikrofonen, som en bankrådgiver, der endelig var parat til at rive verden fra hinanden.

Sort kluns, løst hængende brillestel og en grimasse malet af vrede over verdens uretfærdigheder blev det afgørende udgangspunkt for en live-oplevelse med et band, hvis helligste mission tilsyneladende er at producere den mest hidsige og medrivende musik, man kan spille foran et publikum. Bandet lagde absolut ikke skjul på, at de var kommet for at ruske Odense lidt rundt ,og derfor var det meget naturligt at skyde de ultrabanale sangtekster fra Fuck The World og People Who Hate People af sted i starten af sættet.

Det var form over indhold, og det var også klart meningen. Statsministeren, Wall Street og andre repræsentanter for verdens tyktsvedende dårligdom blev til kilchéfyldte genkendelige fjendebilleder for det hidsige skuespil med Gamborg som en overdramatisk sydstatspræst, der bruger lige dele religion og voodoo til at inddrive rockens budskab i hjerterne på de ikke-indviede: "Fuck the world, be happy, the less you give a fuck, the more carefree you will be".

I'll Be Damned kørte koncerten på højtryk og efterlod kun meget få pauser med soli til, at Gamborg lige kunne få pulsen på plads og så i gang igen. Højdepunkterne stod i kø, men stærkest i hukommelsen og noterne står Right For The Money, der trods utydelig levering af gyldne linjer som"Suck satans cock and be happy, masturbate to the glistening gold", virkelig ramte en ekstra nerve. Nogle gange er prædikener bedre leveret med fødderne i en tredobbelt skulderafstand og med en kraftig lygte hængende fra loftet oven på koncertstedets udstyr.  

Förtress ***

Omstillingen var indlysende. Förtress var og er noget andet end I'll Be Damned. Smarte grooves og koklokker blev nu udskiftet med öld schööl korsang og en lyd, der kommer tættere på Megadeth end Five Finger Death Punch. Her kunne man også tale om, at musikken fik mere plads end en sprudlende frontmand støbt i samme ske som Future Islands' Samuel T. Herring, men Förtress' Cato er altså en spasmager og en charmetrold bag trommerne og absolut ikke bleg for at smide tøjet og afsløre en bandnavns-underbuks.

De fire gutter var plaget af ujævnheder i lyden fra deres monitor, hvilket var en skam, da det lød helt fint ude i salen og alligevel fyldte tilpas meget til, at bandet gik over i en noget mere rutinepræget tilgang til koncerten. Det var som regel også bedst, når der ikke blev sunget som for eksempel på Year Of The Witch, hvor den lille snas vokal, der var, blev erstattet med en lille intens guitarsolo, som nærmest blæste læderbukserne af guitaristen.

På den anden side var Bitch Demon perfekt eksekveret efter de gamle forskrifter for kor-sang og heavyrock. Fornem velspillet rock flød sammen med vittige indslag, feedback fra højtalerne og løftede vinglas til publikum, og det skabte en helt særlig afslappet stemning med fejl og nærvær. Hos I'll Be Damned flød sættet så rent og intenst, at alle øjne var fastlåste i udmattende opmærksomhed, mens Förtress spillede en koncert, man kunne nyde sammen med de andre koncertgængere, alt imens man rystede sit hoved og spildte sin fadøl hist og pist.      

 



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA