Hozier : Falconer Salen, København

Hozier , Falconer Salen, København

Hozier : Falconer Salen, København

Anmeldt af Helena Lütken | GAFFA

En udsolgt Falconer Salen på Frederiksberg tager imod Hozier på denne sidste vinterdag. Irske Hozier brød igennem med det massive radiohit "Take Me to Church'', hvor også singlens video fik stor opmærksomhed på grund af et kys mellem to mænd, der fungerede som et statement imod Ruslands dengang nye lovgivning mod homoseksualitet.

Den 25-årige musiker med det borgerlige navn Andrew Hozier-Byrne blev opdaget, mens han læste på første semester af Trinity Colleges pendant til musikvidenskab og udgav sin første ep ''Take Me to Church'' i 2013, hvor titelsangen gik viralt på YouTube. Herfra tog det fart for den unge irer, der udgav sit selvbetitlede debutalbum i september 2014. Siden har han vundet flere store priser, blandt andet en BBC Music Award for Årets Sang med ''Take Me to Church'', samt en Billboard Music Award for Årets Rockmusiker. Herhjemme kvitterede GAFFAs anmelder Malena Salvado med topkarakter for debutalbummet ''Hozier''.

Første og indtil i går eneste gang, Hozier gæstede Danmark var ved sidste sommers Tinderbox, hvor GAFFAs Ole Rosenstand Svidt gav den irske charmør hele fem stjerner, og denne mandag aften levede han i den grad op til sit ry for at være en særdeles habil livemusiker.

Hozier indtager scenen med let opknappet skjorte og langt rodet hår på en både nonchalant og ydmyg facon og åbner koncerten med ''Angel of Small Death & The Codeine Scene'', som med bedst kan beskrives som en uptempo skæring, der på en og samme tid er både storladen og minimalistisk. Nummerets sound er både rocket, blues-inspireret og folket med en snert af noget meget moderne, der leder tankerne hen på Mumford and Sons første album krydret med den lidt tunge og skramlede guitar på Arctic Monkeys' seneste album ''AM''.

Helt fra første færd har den charmerende Hozier publikum i sin hule hånd, og stemningen stiger kun efter næste sang, sommerlige ''From Eden'', der får publikum til at bryde ud i jubel med dens perlende guitarspil. Hozier viser samtidig, at hans vokal er stærk og alsidig og kan være både luftig, gennemtrængende, sprød og soulet på nærmest en og samme tid. Han vender dog hurtigt tilbage til den mere rockede lyd på ''Jackie and Wilson'', der beviser, at Hozier er langt mere end ''bare'' kæmpehittet ''Take Me To Church'' at byde på. 

Et af koncertens højdepunkter er den skønne, poppede og med Hoziers egne ord ''fun and empty lovesong'' ''Someone New'', og det er svært at undgå at undre sig over, at en sang som denne ikke er brudt igennem radiomuren endnu. ''Someone New'' viser, at Hozier har talentet til at nå stjernerne med sine lyttervenlige kompositioner, der ved siden af hitpotentiale også har nerve og det lille, særlige twist, der gør ham utroligt moderne og repræsentativ for den nye upcoming musikscene, der blander ældre genrer som blues, folk, soul og gospel sammen. Hozier gør det virkelig godt, og alle de genrer, han blander giver et yderst vellykket output med en klar retning. 

Herefter synker energiniveauet eksponentielt med antallet af sange, der bliver spillet, uden det nødvendigvis er en negativ ting, tværtimod. Her møder publikum Hozier i en ny afskygning, mere blottet med sin guitar i nedbarberede kompositioner. Hans cover af David Bowie-klassikeren ''Young Americans'' funkler som en stjerne i rækken af mere intime numre, mens ''In A Week'' og ''Like Real People Do'' desværre smelter lidt sammen og fremstår mudrede i Falconer Salens rum, der med rette har rygte for ikke altid at fremelske god lyd til koncerter.

Den slagkraftige ''Sedated'' bringer salen til kogepunktet, inden sangen alle har ventet på, ''Take Me to Church'' bliver leveret efter en forsikring fra Hozier om, at ''we will see you again real soon''. Sangen, der bragte Hozier ud i verden forløser aftenen på bedste vis i en overvældende fællessang og bringer både Hozier og publikum hjem igen denne aften i København. Den kan ikke være gjort bedre.

Efter en kort pause fra scenen vender Hozier og hans band tilbage til for at spille ekstranumrene ''Cherry Wine'', et cover af Beatles-klassikeren ''Blackbird'' samt ''Work Song'', alle tre leveret af en stadig oplagt Hozier og band, der kan fortælle, at denne koncert er den næstsidste på en næsten to år lang turné.

Man kunne måske frygte, at Hozier efter ''Take Me to Church'' bare var endnu en artist der lå lunt svinget efter en overvældende hype-bølge, uden reelt at have mere at byde på i det lange løb. Den bekymring fik den lovende irske musiker hurtigt bragt til skamme. Allerede fra første øjeblik af koncerten viste Hozier sig som en musiker i verdensklasse med sin helt egen særprægede og samtidig så velkendte lyd, og han imponerede med den ene stærke komposition efter den anden på trods af kun at have et album og to ep'er i bagagen.

Ikke nok med at lave god musik, Hozier kan også fylde en koncertsal med sin karisma og sympatiske persona og når ubesværet ud til selv de bagerste rækker. Kort sagt, så kan han alt det, man skal kunne for at nå rigtig langt og lidt mere til, så en ting er sikkert – der er bestemt noget om hypen. Det kan kun blive spændende at følge med i, hvad næste skridt for Hozier bliver.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA