Ellie Goulding: Forum, København

Ellie Goulding, Forum, København

Ellie Goulding: Forum, København

Anmeldt af Helena Lütken | GAFFA

Den 28-årige britiske sangerinde Ellie Goulding har her på GAFFA modtaget alle live-karakterer fra 1 til 4 stjerner, med den højeste karakter til sin koncert på sidste sommers Tinderbox. Sidst hun gæstede Danmark til en indendørskoncert var i 2014 i Tap1, og på den måde er den unge sangerinde rykket størrelsesmæssigt en skala op rent spillestedsmæssigt.

Lad det være sagt, at det nok var en fejl at sætte hende på scenen i Forum. Jovist giver scenen plads til hendes ganske imponerende stageproduction med store skærme, lys, dansere og band, men salen er ikke engang tilnærmelsesvist fyldt ud, og allerede her starter Gouldings vanskeligheder.

Ellie Goulding indtager scenen i ægte popstjerne-stil ved at blive eleveret op fra gulvet efter en storslået intro fyldt med visuals. Hun starter med ''Aftertaste'' fra hendes nyeste album "Delirium", som hamrer derudad i bedste dancepopstil – desværre virker hverken publikum eller Goulding selv videre oplagte til den massive fest, det er forventeligt, at de kan stable på benene sammen. Den lettere slatne stemning fortsætter desværre på ''Holding on for Life'', ''Goodness Gracious'' og ''Something in the Way You Move'', indtil at det lader til, at Goulding har spillet sig varm. Dette gælder dog ikke for publikum.

Playback?

Ved flere anmeldelser her på sitet har det været diskuteret, hvorvidt ''Love Me Like You Do''-sangerinden synger playback eller ej. Det vil jeg ikke bedømme, men lad mig sige det sådan, at Gouldings vokal fremstår intet mindre end perfekt hele aftenen igennem og er yderst imponerende – dog meget produceret og autotunet at lytte til, hvilket der ikke er noget galt i. Hun er kendt for at have den ''sound'' og er bestemt ikke den eneste kunstner, der benytter Autotune og andre remedier til at opnå et bestemt udtryk. Det gør hende ikke til en mindre talentfuld sangerinde. Bandet derimod lyder slet ikke live, og hele seancen fremstår som et langt backingtrack, hvilket kommer til udtryk i den meget mekaniske og pludselige overgang fra ''Outside'' til ''Around U''.

Ved koncertens ottende nummer kommer der endelig et afbræk fra den lunkne backtrack-popfest, og Ellie Goulding indtager scenen helt alene med en akustisk guitar – her virker hun allerede, før hun begynder at synge meget bedre tilpas. ''Devotion'' fra det seneste album "Delirium" bliver dernæst fremført nærværende og smukt efter alle kunstens regler. Den polerede lyd i Gouldings stemme er borte under dette nummer og beviser, at hun virkelig kan synge fantastisk, også uden effekter på stemmen. Det virker vigtigst af alt også til, at publikum endelig er til stede, og dette nummer bliver (mærkeligt nok) til et af aftenens højdepunkter – lige indtil det bliver kørt over i en irriterende ventemusiks-interlude, imens Goulding kan skifte kostume.

Fraværende publikum

Her skifter koncerten stilistisk udtryk og minder visuelt mere om en rave-koncert, hvor Goulding og hendes dansere giver den maksimalt gas på ''Keep on Dancing'' og ''Need Nobody'' – dog går et trist mønster igen: Publikum er slet ikke med på den.

Efter 14 sange sætter guitaristen og Goulding sig sammen midt på scenen og endelig begynder hun at interagere mere med publikum. ''What song do you wanna hear?'' spørger hun, og flere steder bliver der skreget ''Lights'', især meget højt fra, hvad der lyder som en ung mand. Det får Goulding til at bryde ud i latter, og for første gang hele aftenen virker hun ægte. ''Lights'' fra debutalbummet af samme navn bliver fremført akustisk sammen med ''Lost and Found'', der viser en lidt anden og mindre ''lillepiget'' side af hendes vokal, og hele hendes optræden er under disse to numre mere nærværende. Men det var måske ikke et akustisk sæt, man forventede, hvis man var kommet for at danse til alle de store radiohits, og det ledte til megen småsnak rundt omkring i Forums store sal.

Efter endnu et tøjskift bliver ''Figure 8'' fra Gouldings andet album "Halcyon" fremført. Dette er et stærkt og mere rocket og bombastisk nummer, og endelig går publikum og Ellie selv op i en højere enhed. ''Figure 8'' starter en ren hitparade og fortsætter over i førstesinglen fra Delirium, ''On My Mind'', der får selv den mest stivbenede tilskuer på bagerste række til at overgive sig til at bevæge sig lidt.

Inden ''We Can't Move to This'' bliver hele aftenens problematik kogt ned til et enkelt minut. Ellie Goulding forsøger at varme salen op og spørger: ''Who feels like dancing? If you haven't moved yet, this is the song!'' og forsøger at få publikum til at vise nogle ''moves''. Hun efterspørger flere gange bevægelse fra den bagerste halvdel af salen, men får ingen respons. Efter tre forsøg giver hun forståeligt nok op og tager sig til hovedet. Heldigvis danser Goulding fremragende selv.

Koncerten afsluttes med popbaskere som ''I Need Your Love'', ''Burn'', ''Anything Could Happen'' og "Fifty Shades Of Grey"-sangen ''Love Me Like You Do'' der for alvor gjorde Ellie Goulding verdenskendt. Publikum synger med, og koncerten føles efter 20 numres kamp endelig som forventeligt – en stor fest.

Koncerten var overordnet set en rodet fornøjelse – alt fra de mange kostumeskift til skift mellem akustisk nærvær og overfladisk backtrack-helvede både forvirrede og skabte dynamik i koncerten, der på mange områder var en smule kedelig. Der manglede andre afbræk end blot et par akustiske numre, og hittet ''Starry Eyed'' og coverversionen af Elton Johns ''Your Song'' manglede.

Det meste af tiden føltes det bare ikke som en ægte livekoncert, og dette er bestemt ikke kun Gouldings og pyntebandets skyld. Ellie Goulding kæmpede bravt efter koncertens trætte første fjerdedel for at skabe en fest, så publikum kunne få hvad de kom for, men at de ikke tog imod den oplevelse, koncerten kunne have været, var en skam. Gouldings vokal, lyden og sceneshowet var i top, men der var bare konstant et eller andet ''off''. Om det var fordi publikum kun var interesseret i at feste til de fem-seks radiohits, der blev spillet til den 24 numre lange koncert, eller fordi musikken simpelthen ikke lod til at være specielt live og reel, er dog ikke til at bedømme.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA