Black Mountain: IV

Black Mountain
IV

Black Mountain: IV

GAFFA

CD / Jagjaguwar
Udgivelse D. 01.04.2016
Anmeldt af
Christian Voldborg Andersen

Det canadiske stonerrockband Black Mountain vender tilbage i jævn form med deres hårdtslående fjerde studieudspil, IV. Ifølge canadierne fra Vancouver har bandet denne gang været inspireret af selveste AC/DC, King Crimson og Kraftwerk. Åbningsnummeret Mothers of the Sun begynder som meditativ og storladen progressiv rock, hvorefter nummeret skifter gear til bandets velkendte hårde rocklyd.

Det psykedeliske nummer Defector krydres med elektroniske virkemidler, der fungerer som et overraskende godt modspil til det Black Sabbath-agtige guitarspil. Den musikalske strategi fungerer dog mindre godt på det rodede nummer You Can Dream, som drukner i stilarter. Black Mountain forsøger på bedste vis at blande forskellige og nærmest modstridende referencer fra rockhistorien, men oftest lyder sangene som klichéfyldte stiløvelser. Albummet dyrker kombinationen af diverse udtryk, men man savner en mere koncentreret tilgang til bandets syrede stonerrocklyd.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA