Gilby Clarke: Viften, Rødovre

Gilby Clarke, Viften, Rødovre

Gilby Clarke: Viften, Rødovre

Anmeldt af Espen Strunk | GAFFA

Der er unægtelig et stykke vej fra Sunset Strip til Rødovre Parkvej. Ikke desto mindre er der dømt ægte californisk stjerneglans og rock'n'roll-attituder denne aften på Vestegnen: 

Gilby Clarke er i forstaden, og for dem som skulle være i tvivl var det ham, som trådte til og tog andenguitaren i Guns n' Roses dengang i '91, da Izzy Stradlin fik nok af hele cirkusset – og måske især af Axl Rose – og forlod bandet, der just havde indledt deres maratonturné i kølvandet på de to "Use Your Illusion"-dobbeltalbum.

Og da verdens sidste rigtige rockband endeligt imploderede, fulgte Clarke med over i Slashs nye band - Slash's Snakepit. Fik Axl Rose med på sit første soloalbum til en viril duet i Stones-klassikeren "Dead Flowers." Og så videre, ned ad en landevej som også har budt på samarbejde med MC5, Nancy Sinatra, yderligere en stribe soloplader – og iaften altså Clarkes første besøg i Danmark i et par årtier.

"Jeg har tænkt over, hvornår jeg sidst var i Danmark, og hvis min hukommelse ikke svigter mig, må det have været med Slash's Snakepit," som Clarke – rockstjerneattituden absolut intakt – siger fra scenen i aften.

Ufarligt ekko 

At der er omtrent lige så langt fra Guns n'Roses i deres heyday til aftenens koncert med Clarkes trio – to tidligere medlemmer af White Lion flankerer hovedpersonen – som mellem de to førnævnte geografiske lokaliteter, er et faktum, som næppe kan komme bag på nogen af de fremmødte. 

Og det lille publikum synes faktisk også at være fint tilfredse med, hvad der ret beset må betegnes som et meget fjernt ekko af fordums storhed: Den genuine grandeur og dopede dekadence, som karateriserede det band, Clarkes navn for evigt vil være forbundet med. Eller sagt på en anden måde: Hvor Guns faktisk virkelig virkede farlige, fremstår aftenens show absolut harmløst.

Clarke og kompagni gør ellers en ihærdig indsats gennem det blot fem kvarter lange sæt, hvor vi kommer omkring såvel udpluk fra solokataloget som håndplukkede coverversioner af både Guns, Cheap Trick og naturligvis det Rolling Stones, som alle dage har været Clarkes erklærede yndlingsband.

Musikalsk rejse

"Til koncerterne læner jeg mig selvfølgelig op ad materiale fra mine soloalbum – men vi spiller også en masse musik, som har været en del af mit liv som musiker. (...) Så for mig selv er det….min egen musikalske rejse," fortalte Clarke undertegnede over telefonen fra Los Angeles inden turnéens begyndelse, og det løfte indfris iaften på Viften.

Vi får Dylans "Knockin' on Heaven's Door" i Guns-versioneringen, inklusive publikumsinddragelse. Og titelnummeret fra solodebuten "Pawnshop Guitars" - bassisten peger på sit instrument og bemærker at "jeg fik den her fra en junkie…han havde stjålet den fra en pawnshop (pantelåner, red.)," og man tror ham. 

Og Stones-sange, selvfølgelig – "Dead Flowers," "It's Only Rock'n'Roll (But I Like It)" og - som det ene af to ekstranumre - "You Can't Always Get What You Want," inden punktum for den korte koncert sættes med "It's So Easy" fra Guns'n'Roses eminente 1987-debutalbum "Appetite for Destruction."

Og i de stunder fungerer det faktisk virkelig: Clarkes kærlighed til forlæggene brænder igennem, og da vokalen er varmet op, er han slet ikke nogen dårlig rocksanger.

Undervejs er vi gentagne gange blevet mindet om, at det jo er fredag aften, og at bandet er i byen for at rocke og rulle. Der er sågar blevet hentet en local hero på scenen i skikkelse af White Lions gamle – danske – forsanger Mike Tramp, og de første fredagsbranderter er i udfoldelse. Og så er det allerede slut.

Og om det er undertegnedes fraværende alkoholpromille, som gør udslaget i aften skal være usagt – men jeg synes sgu telefonsamtalen med Clarke for et par uger siden var sjovere end aftenens ellers nok så sympatiske koncert. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA