James Bay : Store Vega, København

James Bay , Store Vega, København

James Bay : Store Vega, København

Anmeldt af Helena Lütken | GAFFA

25-årige James Bay har haft noget nær en kometkarriere. Efter at Republic Records A&R-ansvarlige opdagede ham gennem en fan-uploadet YouTube-video i 2013, er det gået hurtigt for den unge brite. I sommeren 2013 udkom hans debut-ep, og præcis et år før denne aftens koncert udkom Bays første fuldlængde-album, ''Chaos and the Calm'', der gik direkte ind som nummer 1 på UK Charts. Herhjemme har det også været næsten umuligt at komme uden om sangerens singler ''Hold Back The River'' og ''Let It Go'', der også har været i heftig rotation på diverse danske radiokanaler.

James Bay er en del af den uhyre populære bølge af indie- og folk-inspireret popmusik, der også tæller navne som Mumford and Sons, Ben Howard, George Ezra og Hozier. Sidstnævnte turnerede James Bay sammen med tilbage i 2014, og lige nu gør han sig klar til at spille support for Taylor Swift på hendes kommende turné. I mellem alt dette har der været plads til en soloturné, der langt om længe atter – efter sidste sommers besøg på Nibe Festival – bragte den hypede brite forbi Danmark, nærmere bestemt et udsolgt Store Vega på Vesterbro, der blev lagt ned af intense pigeskrig, da han gik på scenen.

James Bay indtog scenen med iført sin signatur-hat, stramme jeans og Chelseaboots. Han lignede mærkeligt nok en meget ung og fysisk mindre Jack White med sin kirsebærfarvede guitar. Med sig havde han et velspillende, men anonymt band, og sammen lagde de ud med den slagkraftige ''Collide''. Det første indtryk, man fik af Bay var positivt – vokalen sad i skabet, og han havde helt klart sjælen med i dette nummer, hvilket kom til udtryk i hans konstante benspjæt på Vegas glatte scene, der senere på aften næsten sendte ham ''on his ass', som han selv formulerede det.

Næste nummer blev den mere storladne og poppede ''Craving'', der fortsatte over i ''When We Were On Fire''. Her begyndte der for alvor at opstå en kontakt mellem James Bay og publikum, der startede nummeret op med en massiv omgang taktfast fællesklap med hænderne i vejret. Det var tydeligt, at publikum elskede charmetrolden, især ved denne stadigt mere poppede kærlighedssang. Her blev den mere hæse version af hans vokal også luftet, hvilket bestemt var klædeligt og gav Bay og hans musik mere kant.

Og sådan kunne man blive ved. Der blev spillet den ene mere eller mindre storladne pop-rocksang med spor af folk og blues efter den anden, og der var ikke mange fingre at sætte på James Bays klare kvaliteter som perfomer, guitarist og sanger, og der er ingen tvivl om, at salen intet mindre end elskede ham. Desværre var det som om, at det hele gik hen og blev en gentagelse af sig selv midt i koncerten. Bays materiale og sound i sig selv og de sympatiske sing along-gimmicks, hvor publikum overtog vokalen for en passage, blev simpelthen en anelse for poleret og desværre en smule kedeligt.

Dog skete der noget under den hjerteskærende hitsingle ''Let It Go'', der blev leveret med den ekstra nerve, der lidt manglede på de forgangne numre, hvilket skabte et af aftenens klare højdepunkter sammen med ''Move Together'', som James Bay dedikerede til ofrene for tirsdagens terrorangreb i Bruxelles.

Koncerten blev sluttet af med de rockede ''Best Fake Smile'' og ''Get Out While You Can'', der bragte salen og volumen til det absolutte max, og Bay befandt sig også ganske fint med disse langt mere energi- og guitarfyldte skæringer. Encoren bestod af den stille ''Incomplete'', og så et røvsparkende, men dog lidt mærkværdigt cover af Creedence Clearwater Revivals ''Proud Mary''. Flere publikummer begyndte til sidst at småsnakke om, hvornår i alverden kæmpehittet ''Hold Back the River'' ville blive spillet, og efter at han havde leget lidt med salens tålmodighed, slog Bay første akkord til sit største hit an. Forløsningen kom, og salen brød ud i endnu en kæmpe fællessang, der gik hen og blev næsten magisk – der er ingen tvivl om, at alle tilstedeværende kendte hvert et ord i hittet.

Den hypede James Bay gav alt i alt en hæderlig koncert i Store Vega. Hans musik afspejler meget godt, hvad der rører sig på populærmusik-scenen netop nu, men det betyder også, at han har mange konkurrenter til tronen som Englands nye singer/songwriterhåb. Så hvad gør James Bay speciel? Det er meget svært at svare på. Det er lidt som om, at han heller ikke selv er klar over det endnu. På den ene side lod det til, at han gerne vil være rock'n'roll, mens han på den anden også gerne vil lave storladen flødepop. Kan man ikke begge dele? Jovist, men i dette tilfælde bevirkede det desværre, at det musikalsk gik hen og blev ensporet, da ingen af hans to sider virkelig fik lov til at skinne igennem.

Bay leverede varen, havde charme, publikumstække og indfriede helt klart salens forventninger efter den konstante fællessang at dømme, men hans materiale mangler virkelig den kant, som Bay har potentialet til at levere, og det er en skam. Det er sådan set det eneste, der mangler for at kunne skille den unge britiske charmetrold ud fra mængden for alvor.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA