Tales Of Murder And Dust : HeadQuarters, Aarhus

Tales Of Murder And Dust , HeadQuarters, Aarhus

Tales Of Murder And Dust : HeadQuarters, Aarhus

Anmeldt af Aske Hald Knudstrup | GAFFA

Når man kigger rundt i HeadQuarters' kælderlokaler denne onsdag aften er det tydeligt, at Tales of Murder and Dust har deres base i Aarhus. De fleste af de omkring 40 gæster virker til at have en relation til flere af kvintettens medlemmer. Derfor emmer det lavloftede rum også af smil og gensynsglæde denne aften, hvor bandet fejrer udgivelsen af deres nye album "The Flow in Between", som bliver udgivet på det anerkendte pladeselskab Fuzz Club Records, der har specialiseret sig i den eksperimentelle forgrening af rockmusikken.

Tales of Murder and Dust entrerer scenen lidt efter 21, badet i isblåt lys. Bandet fordeler sig bag de forskellige instrumenter – bas, trommer, synthesizer og to gange guitar – og et dronelignende lydunivers tegner sig. Det er det nye albums åbningsnummer "Tidal Wave", der vandrer ud gennem højttalerne, og synthesizerens violiner akkompagneres af sløve maracas og markante slag på gulvtammen, mens guitarerne høvler afsted i næsten uendeligt langsomt skiftende akkorder.

Musikken får en til at føle, som om man langsomt vandrer under en brændende ørkensol på vej mod sit endeligt i en western-tvekamp. Sigende for Tales of Murder and Dust er, at numrene sjældent strækker sig over mindre end fire minutter. Aftenens første nummer er ingen undtagelse, og vi får over ti minutters ørkenpsych, der langsomt opbygges af huggende guitarakkorder, inden det kulminerer i et væld af støjende shoegaze. Tidevandsbølgen har ramt ørkenen, og udslettelsen er nået til os.

Helstøbt og forløst

Bandet fortsætter i rillen fra den nye plade og går direkte videre til "Black Reflections". Tempoet er sat i vejret, bassen skaber en skarp bund, samtidig med guitarerne igen står for fremdriften i nummeret. Det er de repetitive elementer, der danner fundamentet, således at de små variationer fremstår helt tydeligt.

Tales of Murder and Dusts numre følger som regel den samme skabelon. De lægger som oftest fra land med en baggrundsflade af enten synth eller guitar, hvorefter tydelige slag på trommerne flyder ind. Herefter bliver det samme mønster gentaget i et stykke tid, inden en anden guitar bryder monotonien og leverer en solo, som hvis Djævelen skulle manes bort.

Ved tredje nummer står det klart, at bandet ikke har tænkt sig at spille "The Flow in Between" fra ende til anden i aften. I stedet får vi en "klassiker" i Tales of Murder and Dusts live-repertoire, "Trembling" fra 2013-ep'en "Skeleton Flowers, hvor det er bandets anden guitarist, Kasper Vilsgaard, der overtager vokaltjansen fra den primære forsanger, Christian Sinding.

Nummeret fortsætter det, i Tales-regi, høje tempo fra før, og bliver igen drevet frem af tydeligt huggende nedslag fra alle instrumenter i bandet. Det hele kulminerer i en fremragende solo fra Christian Sinding, der viser, at gruppen ikke blot evner at gentage deres arrangementer, men også formår at udvide numrene, så de fremstår helstøbte og forløste.

Genertheden skæmmer vokalarbejdet

Det er ikke de mest frembrusende mennesker, der udgør Tales of Murder and Dust, og det tydeligt ydmyge og halvgenerte band kommunikerer derfor kun sjældent med os. Der bliver sagt "tak", ligesom bandet også benytter sig af lejligheden til, at vi skal klappe af vedkommende, som har leveret violinarbejde på det nye album. Musikken får lov at tale for sig selv, hvilket er fint.

Generelt for koncerten er dog, at vokalen fremstår meget utydelig. Gruppen er glad for rumklang på mikrofonerne, men det tager desværre overhånd på mange numre. Teksterne fremstår blot som et bi-element, der ikke er så vigtigt for helheden, hvilket momentvis er ærgerligt for det overordnede indtryk. Der kunne man godt ønske sig, at noget af den power, Sinding putter i guitar-arbejdet, smittede af på vokalpræstationen.

Massakreren af trommehinderne

Aftenens højdepunkt indtræffer under de to numre "Sisters" og "Endless Repetition", begge fra det nye album. Her viser Tales of Murder and Dust, at de er et band, der virkelig kan skrive gode numre, der adskiller sig fra det sædvanlige psych-univers.

I "Endless Repetition" står vokalen også tydeligt, og synth-spiller Stine Klosters kor passer perfekt ind med Sindings stemme. Trommerne driver det hele fremad, og guitaren her er muligvis det tætteste, vi kommer på et decideret riff i deres musik.

"Sisters" laver en infernalsk støj, der går direkte ind og massakrerer mine ubeskyttede trommehinder. Hele bandet hamrer i takt i deres instrumenter, og de sender velkendte nik mod gulvet i bedste shoegaze-stil. Det er her til aften de stærkeste numre, præcis som på den nyudgivne plade.

Fortsæt det høje tempo

Koncertens sidste nummer er den nye "Distorted Ways", der igen løber sig op på små ti minutter i længde. Her klimakses der dog alt for tidligt, og den flere minutter lange outro virker desværre rasende unødvendig, da det er som om, bandet toppede tre minutter for tidligt, for så at lulle os lidt ned i gear igen. Hvilket er ærgerligt, da sangen indtil da har vist, at også de langsomme numre kan printe sig ind på nethinden.

Overordnet set er dette releaseparty en succes. Jeg har ved flere lejligheder set Tales of Murder and Dust i løbet af de sidste par år, og dette er med afstand den stærkeste præstation, jeg har været vidne til. Det er et band, der fortjener en større lytterskare i Danmark, hvilket man kan håbe kommer med det nye album, der viser sig at være lige så fortrinlig live som på plade.

Men skabelonen er indimellem for ensformig og forudsigelig, hvor specielt nogle af de helt lange numre træder vande for længe. Tales of Murder and Dust gør det bedst, når tempoet er lidt højere, for bandet er fremragende sammenspillet, og fodfejl er der ingen af. Bandet udfylder en unik rolle på den danske musikscene med deres blanding af klassisk psych og dronemusik. Derfor kan man håbe, at den positive udviklingskurve fortsætter længe endnu – de har i hvert fald potentialet.

Tales of Murder and Dust spiller også på Loppen i København 27. marts

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA