Festen gik op i røg

Wiz Khalifa, Roskilde Festival, Arena

Festen gik op i røg

Anmeldt af Peter T. Aagaard | GAFFA

Som udgangspunkt er det svært at hade Wiz Khalifa. Den hårdtknoklende leder af Taylor Gang har egenhændigt sat arbejderbyen Pittsburg, Pensylvania på hiphop-verdenskortet. "I go around the world and I smoke weed and I have fun," konstaterer han midt i sin koncert. Det virker som den skinbarlige sandhed, når man oplever den jointpapirtynde spradebasse danse rundt på scenen.

Publikum er også fint underholdt. Før koncerten går i gang er Arena stopproppet, og der skal ikke meget til at sætte festen i gang. Det sker allerede ved andet nummer, "Zoney" fra hans seneste album og så snart toner af "Black & Yellow" fylder teltet, der blinker gult og sort, vil jublen ingen ende tage. Surprise-hittet har en næsten hypnotisk tiltrækningskraft, og som de bedste af hans numre, er der en underliggende mørk tone gemt i musikken.  

Autotune, dub-vokal og backtrack

Alligevel er det som om, der er et eller andet, der ikke rigtig fungerer. Måske er det overforbruget af omkvædsdrevne sange, der får det til at virke, som om Khalifa stort set ikke rapper nogen vers. Måske er det de konstante referencer til weed, der forfladiger universet. Eller måske er bare det den heftige brug af autotune, dub-vokal og backtrack, stemmen sovses ind i, så man er i tvivl om, hvornår man hører et ærligt rappet ord.

Under alle omstændigheder går festen støt nedad efter "Black & Yellow". Der er bestemt andre højdepunkter. Der er de muntre, som da der under "Fucked Up" bliver pustet et gigansk jointlignende badedyr op, der sætter den altomfattende weedtilbedelse i et komisk skær a la Cheech & Chong. Og der er de musikalske som den Star Gate-producede banger "Roll Up", som får pigerne til at vende ku'-godt tommeltotten opad og "We Dem Boyz" der er så uimodståeligt medrivende, at man bare må overgive sig som den flok desmerdyr, Snoop Dogg tror rotter sig sammen mod aligatoren.

Den batteridrevne kanin skal trækkes op igen

Men i det alenlange sæt virker det som om der er alt for mange gentagelser og sange skåret over den samme skabelon. Mellem et par af numrene står Wiz Khalifa stille som en saltstøtte og stirrer uudgrundeligt ud i luften. Man får lidt på fornemmelsen at den batteridrevne kanin lige skal trækkes op igen, før han kan danse videre i det afsindige tempo. Det er, som om han har publikum i sin hule hånd, men ikke rigtig ved, hvad han skal gøre med os.

Sidst han besøgte Roskilde Festival var det med band, og der var dermed bogstaveligt talt lidt flere strenge at spille på. "Y'all ain't tired?" råber DJ Bonics. Og selvom de forreste rækker stadig laver Pizza Gang-dansen til Taylor Gang-edm-tracksne, er det som om gassen er ved at gå af ballonen.

Wiz Khalifa bygger på en måde bro fra Snoop Dogg og Too Shorts festrap til den yngre generations vildskab. Det er som sagt svært at hade en så hårdtarbejdende og energisk rapper, men ultimativt synes jeg ikke, at han har føjet meget til sit univers siden det sort-gule gennembrud.

Da han går af til tonerne af det sentimentale, men sympatiske "Fast & Furious"-tema "When I See You Again", må jeg konstatere, at jeg ikke ligefrem vil vente med længsel på vores næste møde.   

Sætliste: 

Most Of Us
Zoney
Black And Yellow
Gang Bang
More And More
Young Wild and Free
You And Your Friends 
Pull Up
Never Been
James Bong 
Taylor Bang
All Night
Medication
Fucked Up 
Bake Sale
We Dem Boyz
Call Waiting
No Sleepin
Play Hard
Roll Up
Elevated
On My Level
When I See You Again


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA