Publikum dansede med, og dirt-drengene tog måske et skridt videre imens

Dance With Dirt, Danmarks Grimmeste Festival, Bonzai Scenen

Publikum dansede med, og dirt-drengene tog måske et skridt videre imens

Anmeldt af Niki Treumer Mogensen | GAFFA

Og så går et par af Velvet Volume-medlemmerne forbi, og man kommer i tanker om, at det er lige præcis det, den her festival kan: præsentere et par fine hovednavne for det aarhusianske publikum, men aller vigtigst: Hive bands fra vækstlaget op på en mellemstor og etableret scene og udsætte dem for et større publikum. Det har flere gange, som i netop Velvet Volumes tilfælde, vist sig at kunne være et skridt på vejen til for eksempel NorthSide Festival, hvor Grim Festivals booker iøvrigt også er en central karakter, og altså et endnu større publikum.

Jo, Dance With Dirt, som nærværende anmeldelse drejer sig om, har allerede smagt på de søde frugter, når det kommer til de store scener herhjemme. Som vinder af KarriereKanonen tilbage i 2012 spillede bandet allerede på Skanderborg Festival i 2013, og det er såmænd heller ikke første gang, de gør sig på Grim Festival – det samme var tilfældet for tre år siden. Da turnerede de med debutalbummet, og nu handler det om opfølgeren, "Marathon", der kom på gaden tilbage i februar.

Og lad os så komme til det: det var en dejlig koncert. Magnus Jacobsen på vokal og guitar fik hurtigt etableret sig som frontmanden i bandet, der leverer en herlig og up-tempo omgang rock, der er til den bløde side. Hvis publikum ikke var vågnet før, her først på aftenen på anden- og sidstedagen af årets festival, så gjorde Dance With Dirt i hvert tilfælde deres for, at det skulle ske. I “Snow Machine” og “...Wave Fabula” viste Mikkel Frej Eriksen på trommer sig periodevist toneangivende med lækre opbygninger, mens guitarist Kristoffer Veirum i sidstnævnte og ikke mindst i “Drunk Lovers” spillede nogle sublime soloer.

Generelt havde bandet et meget energisk udtryk, som dog blev blødt op med mere stille melodier, som “Back to Me”, hvor bassen i Jonathan Lybys kyndige hænder trådte mere i karakter.

Bandet har imidlertid et problem. Det‚ de gerne vil live – sparke røv og give folk en fest oven i købet – ses bedre andre steder. Go Go Berlin, sidste år, og The Blue Van, et andet nordjysk orkester, der gik på lige efter Dance With Dirt, kommer godt nok med en anden lyd, men også en anden energi, end Hjallerup-drengene gjorde på Bonzai-scenen denne lørdag. Måske de to bands har større rutine end de ellers meget sympatiske herrer fra Dance With Dirt, det får være, men en behagelig og humørgivende begyndelse på aftenen var det i hvert tilfælde – og måske de spiller på festivalens store scene næste år?

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA