Sting tog sikre stik hjem i bøgeskoven

Sting, Smukfest, Bøgescenerne

Sting tog sikre stik hjem i bøgeskoven

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

På papiret er Sting noget nær det perfekte Smukfest-navn: Festlig, folkelig og fornøjelig i ordets bedste betydning, leveringsdygtig i hits fra 70’erne, 80’erne, 90’erne og til dels 00’erne – i 10’erne har han primært dyrket klassisk musik og musicals – og kendt for velspillede koncerter fra sine hyppige Danmarksbesøg. Ikke noget med backtrack-bårne danseshows som det, Rihanna leverede forleden.

Det står da også hurtigt klart, at Sting er yderst veloplagt denne aften. Trods sine 64 år er hans karakteristiske stemme klar og ren, også i det høje register (måske minus et par toner i Polices ”Roxanne”), og de fleste jævnaldrende mænd vil nok misunde hans krop og udseende – det gør jeg allerede, selvom jeg er 22 år yngre. Han har i øvrigt smidt det fuldskæg, han bar ved sit sidste Danmarksbesøg i Skovdalen i Aalborg sidste sommer.

Sting lægger ud med Police-hittet ”Every Breath You Take” i en rocket udgave, som fungerer fremragende, og fortsætter med sin solosang ”If I Ever Lose My Faith in You”. Nok et Police-nummer, ”Driven to Tears”, følger, med veloplagte soloer fra guitarist Dominic Miller og violinist Peter Tickell, og i det hele taget fylder Police-sangene halvdelen af sættet.

Jeg griber mig i at tænke, at de næsten 40 år gamle Police-sange er forbløffende slidstærke, måske fordi de rummer så mange musikalske detaljer: Lidt reggae, lidt jazz, lidt rock, overraskende breaks og skift i intensitet og altid en uimodståelig melodi. Melodierne er også stærke i Stings solosange, men de musikalske finurligheder ikke altid er så fremherskende. De er der dog, som i det vilde trommebreak i ”Englishman in New York” og sopransaxofonsoloen lige inden – denne solo bliver vi dog snydt for i Bøgeskoven, måske fordi lineuppet ikke indeholder saxofon, men til gengæld guitar, bas, trommer, slagtøj, keyboard, violin og kor. Violinen kunne dog let have taget soloen i stedet, men sådan skulle det altså ikke være.

I går spillede Sting på havnen ved Kulturværftet i Helsingør. Her spillede han fem numre mere, men på Smukfest giver Sting et kompakt festivalsæt på 75 minutter, og ikke overraskende er der dømt stort set lutter hits. Eneste brud fra det velkendte er en fortolkning af Genesis’ ”Dancing With the Moonlit Knight” fra 1973, dog kun de første par afdæmpede minutter af det i alt otte minutter lange og på disse kanter næppe superkendte nummer, hvor snakken omkring mig når at blive farvetruende høj. Sting skynder sig da også at styre sangen direkte over i Polices ”Message in a Bottle”, og festen er tilbage på sporet. Sting har i øvrigt netop turneret med den gamle Genesis-sanger Peter Gabriel i USA.

En del sange bliver spillet i versioner, der ligger tæt på pladeudgaverne, men nogle bliver udbygget med forspil, soloer og outroer. Police-kompositionen ”When the World is Running Down, You Make the Best of What’s Still Around” bliver et højdepunkt midt i sættet med veloplagt, lang, jazzet klaversolo af David Sancious. Inden da har den smukke, lavmælte ”Fields of Gold” fået gåsehuden frem, og ”Every Little Thing She Does is Magic” får gang i call-response-fællessangen. Til gengæld er coveret af Bill Withers’ klassiker ”Ain’t No Sunshine”, som ”Roxanne” går direkte over i, noget overflødig – sangen er trods sine umiskendelige kvaliteter noget fortærsket, og Sting skulle hellere bruge tiden på at spille en af sine egne mange sangperler.

Den arabisk klingende ”Desert Rose” giver som første ekstranummer et strejf af verdensmusik, Polices ”Next to You” får atter liv i fællessangen, og den helt tyste, hjertegribende ”Fragile” med Sting på spansk guitar i stedet for den sædvanlige bas slutter en fornem koncert. Sting får dog ikke sagt meget fra scenen ud over lidt tak, en præsentation af orkesteret og en konstatering af, at ”nu tager jeg tøj af, og I tager tøj på,” da en lille regnbyge bryder ud, mens han selv sveder. Hans nærvær på scenen er dog ikke til at tage fejl af.

Man kan let beskylde Sting for at holde sig til det sikre og forudsigelige, og man kan påpege det mistænkelige i, at sættets nyeste nummer, ”Desert Rose”, er fra 1999 – Sting skulle i øvrigt udgive sit første pop/rockalbum siden 2003 dette efterår. Det er dog svært at afvise de musikalske kvaliteter i de sange, der bliver spillet denne aften, og evnerne hos de musikere, der spiller dem. Sting spiller noget, vi kender, han spiller stærke sange, og hvad er der galt i det? Intet, tværtimod. Tak for fællessangen.

 

Sætliste:

Every Breath You Take (The Police)

If I Ever Lose My Faith in You

Driven to Tears (The Police)

Invisble Sun (The Police)

Dancing With the Moonlight King (Genesis, intro)

Message in a Bottle (The Police)

Fields of Gold

So Lonely (The Police)

When the World is Running Down, You Make the Best of What’s Still Around (The Police)

Englishman in New York

Every Little Thing She Does is Magic (The Police)

Roxanne (The Police)

Ain’t No Sunshine (Bill Withers)

Ekstra:

Desert Rose

Next to You (The Police)

Fragile

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA