Masser af musikalitet og morskab hos Madsen – og Knud er næsten Gud

Johnny Madsen, Smukfest, Bøgescenerne

Masser af musikalitet og morskab hos Madsen – og Knud er næsten Gud

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

At Johnny Madsen giver koncert søndag eftermiddag på Smukfest, er lige så forudsigeligt, som at han ikke ser ud, som om han har skiftet tøj eller været i bad siden sidste års festival. At den konstant rygende og alkoholsippende modpol til sundhedsguruer som Bente Klarlund og Chris McDonald leverer god og meget musikalsk underholdning, er heller ingen nyhed. Største udvikling i Madsens Smukfest-show er nærmest, at han for nogle år siden fik briller – og så udgav han sidste år sit første nye album i fire år, det anmelderroste og velsælgende ”Godt nyt”, og herfra får vi flere sange.

Madsen og band lægger dog ud med det velkendte ”Halgal halbal”, og man kan konstatere, at han synes at være blevet lige en smule mere hæs siden sidste år, så meget, at man ikke altid kan høre hans ellers både humoristiske og poetiske tekster. Bandet er til gengæld velspillende, og Peter Bødker på keyboard leverer en veloplagt, jazzet solo. ”Han skal gøre det nu, mens han stadig er i stand til det. Jeg ved, at han har flere portvinsflasker stående,” siger Madsen drillende.

Senere er det især den mangeårige lead-guitarist Knud Møller, der markerer sig med den ene flotte, fantasifulde solo efter den anden, både i rockede og de mere afdæmpede sange, der ofte har en undertone af blues. Især i den eftertænksomme ”One Man Band” går han helt amok med en flere minutter lang og meget varieret solo, der blandt andet byder på regulær tapping. Respektindgydende – det er lige før, man får lyst til at råbe ”Knud er Gud”.

Sidste års nye sang, den let reggae-påvirkede ”Twitter”, er et højdepunkt med en stærkt satirisk sang om folks afhængighed af nettet og sociale medier og linjer som ”Kører lidt på Twitter / med en jysk konditor” og ”Jeg har fået en pukkel / af at google” – sunget, så det rimer. Et andet stort øjeblik er en af Madsens allerførste sange, den anderledes alvorlige ”Akvariefisk”, der ser tilbage på barndommens land og udkom på debutalbummet ”De tørre er de bedste, men de våde er de fleste” fra 1982.

Madsen er altid leveringsdygtig i nærmest standup-morsomme kommentarer, og i dag er ingen undtagelse. Et par eksempler: ”I bandet drikker vi kun tre genstande om dagen: To guldbajere og en flaske portvin”, ”Min familie er så fattig, at vi slog min fars begravelse sammen med min 50 års fødselsdag” og ”Når jeg dør, vil jeg have min aske spredt ud over Bilka. Så ved jeg, min søn kommer og besøger mig to gange om ugen”. Det er næsten koncerten værd i sig selv.

Vi bliver ikke snydt for hits som ”Bounty Blue”, ”Johnny the Blues”, ”Uden for sæsonen”, Traveling Wilburys-fordanskningen ”En at bli’ som” og ”Færgemanden”, men mærkeligt nok spiller Madsen ikke ”Æ kør' o æ motorvej”, der ellers plejer at afslutte Madsens koncerter. Den ære får hans fordanskning af Chuck Berrys ”Johnny the Blues”, kendt som ”Johnny vær god”. Lidt af en skam, men ellers en veloplagt koncert fra en mand, vi forhåbentlig har blandt os mange år endnu, selvom han lever sundhedspolitisk ganske ukorrekt. Men det gør den rygeglade læge Tage Voss på 98 år jo også.

 

Sætliste:

Halgal halbal

Costa del Sol

Si senor

Bounty Blue

Twitter

Johnny the Blues

Godt nyt

Checkpoint Charlie

Stjernenat

Uden for sæsonen

Akvariefisk

Havanna

One Man Band

En at bli’ som

Færgemanden

Ekstra:

Natkatten og rockulven

Johnny vær god

 


 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA