Livsbekræftende festfyrværkeri på morderisk baggrund

Eagles of Death Metal, Amager Bio, København

Livsbekræftende festfyrværkeri på morderisk baggrund

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Vi må hellere få det overstået:

Et stykke ind i koncerten kom det så: Henvisningen til den forfærdelige dag, 13. november 2015, hvor Eagles of Death Metal spillede en udsolgt koncert på spillestedet Bataclan i Paris. Tre sortklædte mænd brød ind og skød mod folkemængden med automatrifler. Under beskydning flygtede bandet gennem en bagdør i scenen og forsvandt i sikkerhed. Efter en godt tre timer lang gidseltagning blev stedet stormet af politiet, men gerningsmændene fik detoneret selvmordsbomber. I alt mistede 89 personer livet og over 200 blev såret. Blandt de dræbte var den 36-årige Nick Alexander, som arbejdede med bandets merchandisesalg på turneen. Efterfølgende aflyste bandet resten af deres Europa-tour, hvor de blandt andet skulle have spillet i Amager Bio i København blot to uger efter angrebet i Paris. I aftes var de så endelig på Bio-scenen.

– Det er et mirakel. En eller anden bad guy kan ikke stoppe rock & roll, konstaterede bandets absolutte midtpunkt, forsanger og guitarist Jesse Hughes, efter at have talt om forsinkelsen.

Og så blev der ikke talt mere om det, men det lå i luften som en tyk sky af kærlighed mod bandet under det festfyrværkeri, som bandet slap løs stort set fra start ved dette udsolgte show, der selvfølgelig havde ekstra sikkerhedsopbud og metaldetektorer ved indgangen.

Eagles Of Death Metal har langtfra verdens bedste musikere, heller ikke de mest originale, men de har den der følelse, som er hele sjælen i rock & roll: Det kompromisløse, og at det bliver spillet på trods af både økonomi og nogle gange endda såkaldt god smag. Og denne gang også på trods af terror.

Det er et grundvilkår, at god rock skal have kant for at fungere. Og Eagles Of Death Metal har masser af kant. Selv når de ligefrem formaster sig til at spille en slags mainstream boogie med en fortærsket basgang, så betyder netop kanten og det ofte uforudsigelige twist af det traditionelle, at man bliver nødt til at lytte. I sange som "Secret Plans" og "Whorehoppin' (Shit, Goddamn)" er der også lagt catchy omkvæd ind, der nærmest går over i pop.

Eagles Of Death Metal har intet at blive flove over i den anledning trods bandnavnet, for Eagles Of Death Metal har intet med death metal at gøre. Man må gerne spille både pop og boogie i det band. Det virker også – selv om sologuitar-ridt er en sjældenhed, og ind i mellem bliver de bastante akkorder lidt til en lydmur mere, end det egentlig swinger.

Det hele skal være Eagles Of Death Metal tilgivet, for rock har også noget at gøre med attitude – ud over scenekanten og alt der. Og der er Eagles Of Death Metal i så rigt mål, at koncerten virkede som en lang fuckfinger mod alt det rædselsfulde på Bataclan.

Og lige så opløftende varslede koncerten en fortsættelse af karrieren siden bandets fjerde album fra oktober 2015, som hed "Zipper Down". Ganske både underholdende og livsbekræftende alt sammen selv på en morderisk baggrund.

 

Sætliste:

I Only Want You

Don't Speak (I Came to Make a Bang!)

Secret Plans

Complexity (Boots Electric-cover)

Whorehoppin' (Shit, Goddamn)

Silverlake (K.S.O.F.M.)

Cherry Cola

Oh Girl

Save a Prayer (Duran Duran-cover)

Got a Woman

Now I'm a Fool

Skin-Tight Boogie

Wannabe in L.A.

I Love You All the Time

Ekstra:

Cherry Cola

Midnight Creeper

Miss Alissa

Brown Sugar (Rolling Stones-cover)

Moonage Daydream (David Bowie-cover)

I Want You So Hard (Boy's Bad News)

Speaking in Tongues

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA