Sys Bjerre bestod den svære – genfødt som højskolesangskriver

Sys Bjerre, Radar, Aarhus

Sys Bjerre bestod den svære – genfødt som højskolesangskriver

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Sys Bjerre er i de senere år forsvundet fra de store scener og er knap så hyppig gæst på radioernes playlister, som da hun brød massivt igennem i 2008 med debutsinglen ”Malene”. Hun lever dog og har det godt, og i år er hun modtager af sangskriverforeningen DPA’s stafet, der har opfordret hende til at skrive en stribe nye sange og uropføre dem i Aarhus Festuge.

Som sagt, så gjort, selvom hun udskød opgaven og først begyndte for to måneder siden, som hun fortæller. Resultatet er blevet 12 nye bud på salmer, siger hun, og de bliver i aften spillet for første gang i offentligheden af et band, der foruden Bjerre består af fem mand på henholdsvis guitar, bas/cello, trommer, keyboard/klaver og mandolin/violin. Altså en ganske stor og alsidig instrumentpark.

Lad det være sagt med det samme: Hvis man med salmer forstår noget religiøst – og det gør jeg (og ordbogen) – så har jeg lidt svært ved at opfatte de 12 sange som salmer. I hvert fald, hvis man forstår religion som noget med Gud. Jeg mener ikke, at ordet ”Gud” bliver nævnt i en eneste sang, men hvis man forstår religion som noget med anvisninger til, hvordan vi skal leve vores liv, så kan det lige gå an. Musikalsk kan sangene godt kaldes salmer, men jeg synes nu generelt, de både musikalsk og tekstmæssigt ligger tættere på højskolesange. De er melodiske, sangbare og lægger op til fællessang, og teksterne omhandler de store ting her i tilværelsen: Kærlighed, naturen, dødssynder, jul (dog i en verdslig udgave), bryllup, drømme, fædrelandet, rejseglæde og hjemve, blandt andet.

Sangene er velskrevne, både tekstligt og musikalsk. Teksterne er enkle og poetiske og dejligt klichéfattige, med mindre åbenlys humor, ironi og sarkasme end gammelkendte Sys Bjerre-hits som ”Malene”, ”Kegle” og ”Monogame dyr”, men humoren kigger dog frem af os til som en ekstra dosis solstråler på en i forvejen lys dag. Nummeret ”Dag følger nat”, en hyldest til solen, er skrevet sammen med nogle udviklingshæmmede – et sympatisk og vellykket tiltag.

Et højdepunkt er ”Synder og laster”, en gennemgang af de syv dødssynder, der hver får et vers, sat ind i en moderne kontekst, når vi hører om blandt andet selvfede popstjerner, misundelige musikerkolleger og grådige direktører. Som Bjerre og hendes sangskriverkollega, keyboardspiller Christian Connie fortæller, med reference til en artikel i Kristeligt Dagblad, bliver dødssynderne i dag i visse miljøer opfattet som dyder – et tankevækkende perspektiv. (I øvrigt også behandlet på L.O.C.’s album ”XxxCouture/Melankolia”, men det er en anden historie). Denne sang har ligesom flere af de andre kun vers, ingen omkvæd, hvilket også er med til at gøre den salme- eller højskolesangsassocierende, men andre numre har dog både vers, omkvæd og mellemstykker som den typiske popsang.

Det gælder dog ikke ”Fædrelandssang”, en anden stærk sang, inspireret af Sys Bjerres far, der ”altid er god til at krumme tæer, når Danmark gør sig uheldigt bemærket”, men det behøver man måske ikke altid, som hun synger i nummeret, der lægger sig smukt i tråd med Folkeklubbens aktuelle begavede Danmarkssange.

Musikalsk er sangene ofte afdæmpede og viseprægede, flere i vuggende 6/8 eller ¾-takt og synges smukt af Sys Bjerre med stemmen i et højt og uskyldsrent leje, som lærker ved daggry. Sangene skal nok sættes nogle toner ned, hvis man skal have gang i fællessangen, men ellers er det en fornøjelse at høre dem, og de bliver spillet fornemt af det velspillende band med smukke nuancer fra ikke mindst violin, mandolin og cello, mens Christian Connie ofte spiller opretstående klaver, og trommeslageren går tilbageholdt til arbejdet med whiskers. Det klæder Sys Bjerres sange med så alsidig instrumentering.

Sys Bjerre er efter eget udsagn ”panisk”, og måske derfor taler hun meget mellem sangene, især de første, men efterhånden finder koncerten en fin balance mellem musik og ganske begavet snak, og koncerten bliver en understregning af hendes talenter som sanger og sangskriver og af, at hun langtfra er færdig, selvom hun er dalet ned fra hitlistetoppene. Til gengæld kan hun stadig finde vejen til vore hjerter.

 

Sætliste:

Der er et nu

Dag følger nat

Verden inden i mig

Synder og dyder

Mød hinanden

Sangene er de samme

Danseren og maleren

En anden melodi

Drømmecykel

Fædrelandssang

Kysten er klar

Åbent hjerte


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA