Fremadstormende bands kom ud af boksen og ind i kirken

Liss og Silvester, Sankt Johannes Kirke, Aarhus

Fremadstormende bands kom ud af boksen og ind i kirken

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Et af Aarhus Festuges nye tiltag på musikområdet er kirkekoncerter med unge danske musiknavne, som man ikke umiddelbart ville forvente at se i Guds hus. Mandag spillede black metal-bandet Solbrud i Langenæskirken, og tirsdag er turen så kommet til de soulfulde indie-popgrupper Liss og Silvester i Sankt Johannes Kirken. Koncerten er ligesom den med Solbrud udsolgt, hvilket primært må antages at være Liss’ fortjeneste – gruppens popularitet er stor og medieomtalen voldsom og har især været det, siden Pharrell Williams sidste år spillede dem i sit show på Apple Musics radioshow ”OTHERTone”, og de skrev pladekontrakt med engelske XL Recordings, der også udgiver topnavne som Adele, Radiohead og Vampire Weekend.

 

Silvester ****

Inden Liss går på scenen, skal vi have en god halv times opvarmning med københavnske Silvester, et band, der på flere måder minder om Liss – helt ned til navnet, som jo (ud over at betyde ”vedrørende skov” på latin) er et ganske almindeligt fornavn med en lille ændring af den gængse stavemåde. Silvesters lineup live består af vokal/sampler, keyboard, bas og trommer, og gruppens sanger Awinbeh Ayagiba har en ret dyb og nasal og ganske fin stemme med en forkærlighed for soulede fraseringer.

Numrene er ofte i forholdsvis lavt tempo, med keyboardet i en fremtrædende, melodibærende rolle – nu er der heller ingen guitar i bandet – tunge trommer og smukke korpassager fra bassisten Ida Duelund, hvis luftige stemme udgør en effektiv kontrast til forsanger Awinbeh. Bassisten synger selv lead-vokal i et enkelt nummer, ”Wi-Fi”, hvor Awinbeh så falder ind med lidt spoken word i omkvædet, og det fungerer også fint.

Silvester har fine sange og solidt potentiale, men det ville ikke skade med lidt flere up-tempo-numre i stil med åbningssangen ”Black Hearted” – det er jo en slags popmusik, de laver. Selvom de langsommere numre er gode i sig selv, ikke mindst den vuggende ”U Know” med et omkvæd med en samplet guitar, der finurligt lyder som en saxofon, og den atmosfæriske single ”Ocean”. Det lave gear bliver dog en anelse ensformigt i længden, men det skal blive spændende at følge Silvesters videre færd.

 

Liss ****

Efter en halv times omrokering står Liss klar på scenen, der i øvrigt heldigvis befinder sig på forhøjningen foran alteret, så alle kan se gruppens medlemmer. Jeg har været til mange kirkekoncerter, hvor musikerne står på gulvet neden for alteret, og så kan det let knibe med udsynet. Det er især unge kvinder i sen-teenageårene og start-20’erne, der er mødt op, og det er en fornøjelse at konstatere, at jævnaldrende Liss har et vist dametække, selvom de ikke – modsat mange andre yngre musiknavne af begge køn – ligner nogle, der tilbringer mere tid i træningscenteret og tøjbutikken og foran spejlet end i øvelokalet. Liss ser nærmest demonstrativt almindelige ud, og tøjstilen er vist det, der på et tidspunkt var meget hipt under betegnelsen ”normcore”, men nu igen bare er – ja, normalt.

Liss er officielt en kvartet, men har live udvidet lineuppen, så opstillingen nu er sang, guitar, bas, trommer og keyboard. Øjne og ører falder dog hurtigt især på sanger Søren Holm, der virkelig skinner. Hans nuancerige og meget nasale soulstemme er meget karakteristisk og sikker, og han er også ved at ligne en mand, der godt kan lide at stå på en scene. Det er fjerde gang på et år, jeg ser Liss live, og Holm synes at blive lidt mere selvsikker og udadvendt hver gang, selvom han stadig virker lidt kejtet og genert. Det hjælper selvfølgelig også, at sceneopstillingen i kirken nærmest tvinger ham til at være helt i front.

Liss har efterhånden spillet mange koncerter, og det høres i det godt sammenspillede band, hvor alle musikere spiller fortrinligt, sammen og hver for sig. De funky guitarriffs med mange hurtige toner i det høje register er som lys gennem kirkens mosaikvinduer og kontrasteres af de fuldfede, vabelfremkaldende basgange, mens keyboardet supplerer med mere drømmende toner. Sangene er velskrevne og melodiske, og de lyder fint i kirkerummet, hvor hvælvingerne er smukt belyst i mørkerøde, -blå, -grønne og hvide nuancer.

Liss har til dato kun udgivet seks sange, sidste års singler ”Try” og ”Always” og de fire numre fra dette års ep ”First”, og vi får dem alle sammen samt fire endnu ikke udgivne numre, blandt andre ”LA Life”, der præsenteres som en ny sang, minder en smule om Radioheads ”Idioteque” og er en af bandets mere energiske kompositioner. Det klæder orkestret, for selvom Liss har mange kvaliteter, så synes jeg, at flere af deres numre lige er lidt for langsomme i forhold til deres melodiske potentiale. Eksempelvis den ellers ganske iørefaldende ”Without Me”, der ikke ville tage skade af at blive sat en smule op i tempo. Jeg synes også, den bliver spillet lidt langsommere end på ep’en, men det er måske bare mig?

”I må godt stå op,” siger bassist Villads Tyrrestrup forud for det næstsidste nummer, der passende nok er gruppens hurtigste sang, debutsinglen og hittet ”Try”. Alle i publikum følger trop og bliver stående under resten af koncerten, og det får stemningen, der indtil nu har været lettere andægtig, til at løfte sig markant. Liss’ musik er trods det forholdsvis lave tempo i adskillige sange ligesom Silvester en slags popmusik og moderat dansabel, så spørgsmålet er, om det overhovedet gavner den at blive spillet en kirke?

Ja, vi lytter måske mere opmærksomt – jeg ser i øvrigt forbavsende få løftede smartphones, og tak for det – men hvis man nu vil danse? Silvester og Liss og et kirkerum er i hvert fald ikke nogen oplagt kombination – Solbrud passede bedre, fordi musikken er så massiv og højtidelig – men det er måske netop det, der er meningen, at tænke ud af boksen, ind i kirkerummet? Nuvel da, koncerten var bestemt ikke kedelig, og både Silvester og Liss gjorde det udmærket. Jeg gad i øvrigt godt se en kirkekoncert med de anderledes sakrale Blaue Blume – bare et forslag til næste år.

 

Sætlister:

Silvester:

Black Hearted

U Know

Ocean

Wi-Fi

Run

84

Cosmic

 

Liss:

Good Enough

Bite The Bullet

Without Me

Always

Know You Do

LA Life

Precious

Miles Apart

Try

Sorry

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA