Den Sorte Skole leverede en audiovisuel oplevelse i absolut særklasse

Den Sorte Skole, Aarhus Domkirke, Aarhus

Den Sorte Skole leverede en audiovisuel oplevelse i absolut særklasse

Anmeldt af Mikkel Lund Fjalland Jensen | GAFFA

Aarhus Festuge har med det nye tiltag kirkekoncerter givet en række bands muligheden for at spille i nogle andre omgivelser end de vante. Mandag den 29. august spillede black metal-bandet Solbrud i Langenæskirken, tirsdag den 30. august spillede Liss og Silvester i Sankt Johannes Kirken, den 31. august spillede Per Bloch en skumringskoncert i Sankt Nikolaj Kirke og den 2. september afsluttedes rækken af kirkekoncerten i en slags finale med Den Sorte Skole i Aarhus Domkirke. En koncert, der i dén grad var en finale værdig!

Koncerten blev skabt i samarbejde med lyskunstnerne Obscura Vertigo og Kasper Daugberg.

Før koncertens start var det tydeligt, at de tilstedeværende summede af begejstring. Dels over det imponerende kirkerum, men måske mest af alt over de forventninger, der var blevet skabt før koncerten. Mange sad og småsnakkede og funderede over, hvordan lyden ville opføre sig i det store rum, hvordan lyset ville spille sin rolle med alle de blinde vinkler og store hvælvinger og hvordan kombinationen af disse ville resultere i en spirituel oplevelse, som vi blev lovet på forhånd. Over 1000 publikummer havde skaffet sig en billet til koncerten, hvilket de gamle kirkebænke ikke helt var klar til. De sidstankommende fandt sig derfor til rette på kirkegulvet i det mere end 90 meter lange kirkehus, hvilket resulterede i et kvarters forsinkelse.

Kvart over ni trådte sampler-duoen Den Sorte Skole, med de borgerlige navne Simon Dokkedal og Martin Højland, ind på det gamle kirkegulv foran alteret til store klapsalver fra et forventningsfuldt publikum. Kirkerummet havde indtil koncertens start været oplyst af et blå/hvidt nøgent lys, hvilket skabte en skærende kontrast til det show, der startede i takt med musikken. 

Uddrag af musikken i første del af koncerten var gregoriansk og mellemøstligt inspireret og virkede stærk og rammende i den givende kontekst. Til lyden af dette oplyste en projektør, som var placeret på jorden ude foran kirken, kirkerummets ene væg gennem et stort vindue, hvor associationerne til noget guddommeligt var svære at komme udenom. Baggrundslyset bag de to musikere var mørkeblåt, gult eller rødt og kom fra en projektør gemt bag alteret og slog sig ud i mønstre, da det trængte igennem porten fra netop alterområdet og ud i rummet. Fordelt i kirkerummet var 25 både høje og lave cylinderformede lysrør, der med hundredevis af dioder i hver skabte et fantastisk og stemningsfuldt show i tæt og dynamisk sammenhæng med musikken.

Første del af showet bestod af ét sample-stykke med utroligt mange nuancer og et lige så nuanceret lysshow. Der havde i løbet af denne tid været små stille overgange i musikken, hvor publikum kunne have klappet eller på anden måde vist sin begejstring, men man var simplethen så imponeret og overrasket, at man nærmest kun kunne sidde og nyde helhedsoplevelsen og de mange, mange forskellige indtryk, man blev præsenteret for. Der blev dog kompenseret for de udeblivende klapsalver, da første del fadede ud, lidt over en halv time efter, at det startede. 

Anden del af showet varede ligeledes i lidt over en halv time og åbnedes med et imponerende lysshow i loftet, hvor streger og mønstre klæbede sig til loftets hvælvinger, kun opløftet af det smukke musikalske arbejde. Fra den mest centrale hvælving i kirken udsprang der imponerende mønstre og formationer, der kravlede ned langs de høje søjler, og i kombination med de 25 cylinderformede lysrør gav dette en nærmest ubeskrivelig følelse i forsøget på at absorbere så meget som muligt. Man kunne mærke vibrationer i kroppen, forårsaget af lyden, der på smukkeste vis bevægede sig rundt om søjlerne, op i hvælvingerne og via kirkens utrolige akustik lige ind i kroppen.

Det imponerede lysshow blev båret frem af et mindst lige så imponerende stykke musikalsk arbejde, der bød på en blanding af musikalske elementer fra blandt meget andet industriel støj og store, højtidelige passager, der fyldte kirkerummet i et klart musikalsk udtryk, skræddersyet til kirkenrummets arkitektur og deraf den karakteristiske kirkelige akustik. De to musikere stod og nærmest vuggede og dansede i takt til de beats, musikken indeholdt, og de efterlod da heller ingen tvivl om, at de nød at være til stede og nød at skabe den oplevelse, som det var. Kombinationen af musik, lyd, lys og de rammer, som den gamle Domkirke satte gik bare op i en højere enhed.

Det musikalske arbejde i denne kirkelige sammenhæng lagde ikke op til nogen interaktion med publikum. Alligevel var det en dyb og inderlig oplevelse at se lysrørerne blinke og skifte farve, synkront med rytmen i musikken og de toner, der blev slået an. Det virkede stærkt, at man som publikum ikke blot kunne høre det musikalske håndværk, men rent faktisk se dét. Lyset og musikken fadede ud i takt med hinanden, og de to musikere kunne yderst velfortjent nyde den stående, høje og lange ovation. Den halvanden time, der nu var gået, føltes efterfølgende som ti minutter, og den audiovisuelle oplevelse, man lige havde haft, føltes så svær at absorbere i kroppen, at man bare ønskede at få mere.

Man bliver konstant fyldt med nye indtryk og oplevelser, og det er derfor sjældent, at man rent faktisk er klar over det. I aftes blev jeg, og hundredevis af andre, en kæmpe oplevelse rigere, da Den Sorte Skole gav koncert i den 716 år gamle Domkirke med en smuk, fuldkommen oplevelse, hvor musik og lys gik sammen hånd i hånd op ad kirkegulvet. Mesterligt!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA