Lysende koncert på ikonisk scene

Saybia, Music for DIGNITY, Det kgl. Teater, Gamle Scene, København

Lysende koncert på ikonisk scene

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Jeg har glædet mig mere og mere. Skulle have anmeldt dem på Tinderbox, og hørte en god del af koncerten: en fynsk homecoming, der tegnede mere end lovende. Så var jeg på Bornholm, og Søren Huss' stemme fløj over trætoppene, æterbåren som få, og jeg glædede mig igen. Fordi jeg vidste, at jeg skulle i det gamle kongelige teater på Kongens Nytorv og opleve dem. Der hvor The Savage Rose i sin tid førsteopførte Dødens Triumf og hermed var med til at vise, at rocken også kan en masse i disse hellige haller. Og lad mig bare sige det ligeud: Saybia og Det Kgl. Teater var et perfekt match!

Det var fra starten en kærlighedsaffære mellem band og sal. Sjældent har jeg hørt et dansk publikum klappe så hjerteligt og længe, ligesom vi var helt befriet for den evindelige snakken. Folk var kommet for at nyde, og for mange vedkommende også for at få et skud nostalgi, havende været måske purunge skrålende med på The Second You Sleep's magiske himmeltur.

De har i Søren Huss en kunstner, der med årene bare er modnet. Stemmen kvalitet og rørende skønhed har alle dage været uomtvistelig – i min bog er det vel kun Kasper Eistrup og Jannis Noya Makrigiannis herhjemme, der bevæger sig oppe i den sfære. Og som årene er gået har den fået endnu mere patina, ligesom årene solo bare har føjet til. Det var således et orkester i vidunderlig form, der afsluttede et længere turnéforløb med en nøje forberedt lækkerbidsken af en koncert.

Dertil er der humoren: han gik med til at skåle med publikum TO gange. Uhørt – "vi gør det altså kun en gang". Men en vigtig lynafleder, som fik os ned på jorden inden næste kraftudladning. Stor ståhej, javel, men også en jordbunden attitude. Og ud over Huss en ny guitarist, der også fik vist, at skal der indløses billet til stjernerne var han klar: Kasper Rasmussen.

Det er blevet en imponerende samling gode sange, både de gamle og nye fra sidste års fine No Sound From the Outside-udgivelse, for det er med de sange, som med Huss' soloting, at hans blues og livserfaringer skinner igennem, båret af en stemme og personlighed, der virkelig formår at gøre det inderste hjertekammer relevant for alle, uden at det bliver selvudleverende. Så vi nød et helt sæt, hvor samtlige sange var fra den sidste plade. Men hvor man også ventede lidt på, at den dekorative vestkystlyd blev brudt. Og det gjorde den så også med et brag i starten af 2. sæt, hvor vi fik en guitarsolo, der hentede stjernerne ned og sikkert gav anerkendelse blandt basunenglene i det gamle teaters loft. Der forstod man, at Saybia på denne aften havde valgt at være grænseløse.

One Minute Man skøjtede derudaf med en lethed, som var vi på eventyr med New Order. Der var også den højspændte og sindssygt smukke I'm Still Waiting, som virkeligt blev spillet ud. Vi sluttede med It's About Time, og det var det så, og man gik til pause i de gamle haller.

Efter pausen blev vi flået op ad stolene. I mere end en forstand. Untitled åbnede, og her fandt Kasper Rasmussen det altså betimeligt at hive en guitarsolo af de mere episke ud af ærmet. Ligesom Søren Huss for et øjeblik skiftede en af to akustiske guitarer ud med en elektrisk. Daddy on the loose. Publikum reagerede derefter og taget løftede sig, som man siger (det gjorde det egentligt ikke. Sad oppe i galleriet, og det tag har altså set mangen en operahelt prøve...). Men publikum gav stående ovationer, og så kunne vi jo lige så godt få The Second You Sleep..

Denne fine sang er blevet ændret lidt, og måske er det, fordi det nu er en mere moden mand, der synger den. Bevares, han kan stadig ramme de høje toner, men har åbenbart ønsket at give den andre nuancer. Og det klæder Saybia, som sine steder minder mig om engelske folk-psykedeliske orkestre som Strawbs. Og det er en kompliment i min mund.

Vi var nu i det nostalgiske hjørne, hvor mange sad med forstenede øjne, mens deres ungdoms store sange passerede revy. Vel at mærke i gode og opdaterede versioner fra et orkester, der er mere levende end nogensinde.

Vi sluttede i ekstranumrene med strygekvartet og så en episk udgave af David Bowies Lazarus, for som Søren Huss sagde det: "Den kom jo på den sidste plade med David Bowie, og så døde han. Og enhver chance for at høre ham spille den live gik tabt". Tak herfra for at give os den oplevelse. I gjorde det sgu sublimt.

Tak for en stor aften.

 

SÆTLISTE:

Airplanes and Submarines

Black Hole

Down

Omnious Mystery

One Minute Man

I'm Still Waiting

No Sound From The Outside

It's About Time

 

PAUSE

 

Untitled

The Second You Sleep

Bend The Rules

Eyes On The Highway

On Her Behalf

Angel

Fools Corner

The Day After Tomorrow

 

EKSTRA:

It's OK Love

The Haunted House On The Hill

Lazarus (David Bowie-cover)

I Surrender

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA