Bon Iver: 22, A Million

Bon Iver
22, A Million

Vernon genopfinder sig selv på smuk, men krævende treer

GAFFA

CD / Jagjaguwar
Udgivelse D. 30.09.2016
Anmeldt af
Pelle Sonne Lohmann

Justin Vernon ramte dybt i hjertekulen, da han i 2008 udgav den nær-mesterlige indiefolk-perle For Emma, Forever Ago, og sammen med resten af det omskiftelige Bon Iver-kollektiv fik han tre år senere hul igennem til et endog særdeles betragteligt publikum med den rigt orkestrerede Bon Iver, Bon Iver, der viste nye, svulstige sider af talentet.

Yderligere fem år er gået, og nu er Vernon og slænget så omsider tilbage, og det er de med et værk, der igen peger i helt nye retninger - allerede de højst besynderlige sangtitler varsler nye tider, og hurtigt kan det konstateres, at man har besluttet at rykke det meste af det velkendte udtryk op med rode; faktisk er den mest rammende genremæssige betegnelse for dette nye Bon Iver-værk folktronica - en masse elektronisk puslen rumsterer nemlig konstant under overfladen, og den tidligere så konstante skønhed, der kendetegnede bandet, gøres der nu en dyd ud af gang på gang at fragmentere på ret brutal og ikke umiddelbart lyttevenlig vis.

Men 22, A Million skal bare have tid, for det umiskendeligt smukke forefindes stadig - både i Vernons vanligt stærke vokal og i den righoldige detaljegrad, i de aparte og små-avantgardistiske kompositioner og i de ligefremme øjeblikke, der trods alt endnu fylder. Elegant blæs og stryg bliver det også til på et værk, hvis stærkeste numre tæller den suverænt eskalerende 29 #Strafford APTS, den storby-forførende drøm 666 ʇ og den rørende finale 00000 Million. Et par numre fremstår som undselig fyld, men samlet set er det et flot og opfindsomt album.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA