Angel Olsen
DR Koncerthuset, Studie 2, København

Soundtracket til verdens bedste Prom Night

GAFFA

CD /
Udgivelse D. 20.10.2016
Anmeldt af
Frederik Kyhn

Der er ingen tvivl om, hvor amerikanske Angel Olsen musikalsk får sin æstetiske inspiration fra. Og på scenen i Koncerthusets Studie 2 stod det også visuelt klart, denne torsdag aften, at Olsen er dybt funderet i den amerikanske country-tradition. Med en tydelig opgradering fra sit show på Lille Vega for to år siden indtog sangerinden scenen med et fem mand højt band, hvor samtlige medlemmer var klædt i grå jakkesæt og matchende bola-slips.

Straks blev der sat gang i den alternative tilgang til country-sangskrivningen, som Olsen er kendt for, helt uden dikkedarer og med en kontakt og lige på attitude. Og der skulle ikke mere end et par numre til for at bevise, hvorfor netop Angel Olsen har indtaget den plads på den alternative rockscene, som hun har. Vokalpræstationen satte sig hovedkulds i hjertekulen med en levering, der trak på karkateristika fra country-genren, ligesom den viste Olsens stemmemæssige inderlighed og kvalitet i både fuld- og randregister og med en indestængt vibrato.

Ligeledes var aftenens band en dyd at observere, hvor lette, men tight eksekverede breaks i ”Hi-Five” brød med den mondæne country-æstetik. ”Shut Up Kiss Me”, førstesinglen fra Olsens seneste album, "My Woman", blev leveret mere nedtonet end på plade, men med samme ulmende intensitet. Der er et lag af ulmende patos i Angel Olsens sange, som på intet tidspunkt kammer over i sentimentalitet, men som forbliver dybt forankret i melankolien og den sørgelige tone, som country-musikken bygger på.

 

Country med alternativer

De essentielle elementer fra country-genren var også tydelige i bandets levering af Olsens kompostioner. Her optråde både sliderør på guitaren, flanger-effekter og uovertrufne overstemmer fra Olsens korsangerinde. Disse elementer stod især tydeligt frem på ”Heart Shaped Face”, hvor inspirationerne talte deres tydelige sprog. Men her var også plads til underspillede trommeleveringer, der i tilgift gjorde rummet i sangen enormt stort og banede vejen for at give den centrale plads til aftenens hovedperson. Ligeledes viste akkordrundgangen i ”Light's Out”, at der er mere end blot referencer og post-moderne tendenser i Olsens musikalske univers. Der er nerve og idérigdom. Og så er der kæmpestore vokalpræstationer i det velspillede og underspillede lydunivers.

Netop på grund af denne underspillede, men inderlige præstation, var aftenens publikum hensat til andægtig lytning. Også til Olsens ord imellem sangene. Når hun talte til sit publikum, talte hun varmt om København med idiosynkratisk humor. Både om Danmarks cykel- og Uberforbrug. Men også om personlige kriser, om end i få gloser. ”Sometimes you just wanna do your show, you know”, fik hovedpersonen sagt som en stopklods for sig selv om de personlige anekdoter. Herefter blev der sat af på ”Sister”, aftenens psykedeliske, tilpas udflydende nummer. Noget, der satte Olsens ord i perspektiv, og som gjorde det klart, at musikken også er en healende faktor for den 29-årige sangskriver.

 

En indsprøjtning af ren grunge

Aftenens sæt blev afsluttet med et spark af grunge på klos hold. Startende med ”Special”, hvor et sliderør vertikalt kørt af guitaren og uventede, men hamrende solidt placerede tromme-chops gjorde det ud for den sparsomme, men velafbalancerede bandpræstation. Her begav bandet sig igen i et langtrukkent afsluttende stykke, som blev umanerligt godt brudt op af dynamisk stærke stykker, guitarsolo og ren euforisk kakafoni. Det samme gjorde sig gældende for den tungt rockede ”Forgiven/Forgotten”, der også endte ud i grungede eskapader.

Altsammen noget, der viste en mere løssluppen side af den amerikanske sangerinde, og som brød tydeligt med den mere konforme stil fra første del af sættet. Og som prikken over i'et blev ekstranummeret ”Intern” leveret på synthesizere som en sfærisk og legende delay-indsvøbt smuk sag. Olsen og band viste, at de har kaliberen til både at få ørene slået ud og få fødderne skubbet over gulvet på mere end en genremæssig facon. Der var både plads til svingom'er og kinddans, hvilket beviste, at Angel Olsen og band så absolut ville være drømmevalget som bandet til verdens bedste High School Prom.

 

Sætliste:

Never Be Mine

Hi-Five

Shut Up Kiss Me

Lights Out

Heart Shaped Face

Sister

Those Were The Days

Windows

Miranda

Special

Not Gonna Kill You

Sweet Dreams

Forgiven/Forgotten

Give It Up

Ekstra:

Intern

Woman

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA