Aldrig trætte, aldrig mætte

Love Shop, Train, Aarhus

Aldrig trætte, aldrig mætte

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Love Shop har været et flittigt turnerende band i de senere år. Siden de udgav deres seneste studiealbum, ”Kærlighed og straf” i oktober 2014, har de turneret i både efteråret 2014, foråret og sommeren 2015, foråret og sommeren 2016 – oven på sidste års opsamling ”Evergreen” – og nu igen her mod årets udgang. Man kan derfor dårligt fortænke dem i, at de ikke har fået udgivet et nyt album dette efterår, hvilket de ellers har gjort hvert andet år fra og med comebacket med ”Frelsens Hær” i 2010. Vi kan dog vente nye sange på sætlisten, har forsanger Jens Unmack antydet forud for den igangværende turné, og det får vi også – men bagkataloget fylder stadig broderparten.

Hvis man har set Love Shop flere gange før, ved man, at der er en del sange, som de altid spiller, mange, som de aldrig fremfører, og så nogle få, der bliver skiftet ind for hver turné. Love Shops forrige tour havde titlen ”Best of” og lagde sig forventeligt tæt op ad opsamlingen ”Evergreen”, men denne gang er udgangspunktet mere åbent. Vi begynder dog i velkendt land med ”Alle har en drøm at befri”, åbningssangen fra 2001-albummet ”Anti” og et nummer, der har været fast indslag på alle turnéer lige siden. En lang, repetitiv sag, hvor Mika Vandborg har god tid og plads til at brodere videre på den gentagende lead-guitarfigur over Jens Unmacks akustiske guitarrundgang og Mikkel Damgaards keyboardflader, så man næsten ikke savner originalversionens mundharpesolo med afdøde Henrik Hall – og en passende massiv koncertstart. Så er vi i gang!

Keyboardet fylder mere og guitaren mindre på næste sang, sidste års dansable ”Evergreen” (ligesom på mange andre af gruppens sange fra og med genopstandelsen i 2010, hvor Mikkel Damgaard har fået rollen som producer og sine steder komponist), og tempoet sættes yderligere op i den rockede ”Hugorm”, der dog på finurlig vis bliver til en afdæmpet vals i omkvædene. En af de stærkeste kompositioner fra ”Kærlighed og straf”.

Herefter følger en overraskelse, nemlig ”Sig det aldrig mere”, første sang fra 2003-udgivelsen ”National”. Det sidste album, det gamle Love Shop alias Unmack, guitarist Hilmer Hassig og mundharpespiller Henrik Hall indspillede, inden de holdt albumpause i syv år – og Hassig undervejs døde på tragisk vis ved en trafikulykke, og Henrik Hall tabte kampen til kræften kort efter udgivelsen af ”Frelsens Hær”. Det er mange år siden, jeg har hørt Love Shop spille ”Sig det aldrig mere”, og jeg har været til mange koncerter med dem gennem årene. Det er et dejligt genhør. I sidste års portrætbog, Tommy Heisz’ ”Himmelflugt og højdeskræk”, udtaler Jens Unmack sig kritisk om ”National”, hvor Hilmer Hassig var på vej i en anden retning end de to andre, men albummet indeholder skam nogle glimrende sange, herunder ”Sig det aldrig mere”. I liveudgaven spiller Thomas Duus nogle diskret synkoperede trommer, som giver en groovy fornemmelse og en behagelig variation fra ”det stive hvide beat”, som bandet ellers ofte holder sig til, med afdøde Hilmer Hassigs ord. Et tidligt højdepunkt i koncerten.

De fem mand på scenen spiller med vanlig sikkerhed og professionalisme. Jens Unmack fortæller, at gruppen har været tæt på at aflyse grundet hans forkølelse, og at han har været i sauna (der ligger heldigvis en lige om hjørnet) og indtaget et halvt apotek for at komme til hægterne igen. Han har tilsyneladende – modsat Placebo-sanger Brian Molko, der gik kold på samme scene for en måned siden – taget den rigtige medicin, for stemmen med den karakteristiske, let melankolske klang holder hele koncerten igennem.

 

Mestrene

”Mesteren” bliver meget oplagt dedikeret til netop afdøde Leonard Cohen og har ligesom ”Alle har en drøm at befri” en lang outro, hvor Mika Vandborg og Mikkel Damgaard fletter deres melodiske mønstre smukt ind i hinanden. Endnu en fornem sang, inden vi får aftenens første nye nummer, ”Aldrig træt, aldrig mæt”. Et prædikat, man let kan hæfte på Love Shop, der kæmper videre nu 26 år efter udgivelsen af debutalbummet, trods to dødsfald i bandet og moderate salgs- og streamingtal bortset fra nogle få hits. Til gengæld kan de altid fylde spillesteder i hvert fald i København og Aarhus, og publikum er da også mødt op i pænt antal denne aften. ”Aldrig træt, aldrig mæt” er et fint uptempo-nummer, som jeg dog lige skal have hørt et par gange mere, før jeg tør fælde en dom over det. Det samme gælder koncertens anden ny sang, ”De forelskedes smag”, endnu en energisk sag, hvor Jens Unmack får selskab af en vocoder-stemme i omkvædet. Sangen bliver ellers selvsikkert præsenteret som ”et kommende hit, så nu skal I lade, som om I har hørt den før”.

Et udødeligt hit er til gengæld ”En nat bliver det sommer”, der ligesom ”Alle har en drøm at befri” er kendetegnet ved en gentagende guitarfigur, som denne aften gradvist vokser til en lang og majestætisk outrosolo fra Mika Vandborg. Manden har altid spillet lidt mere ekspressivt end afdøde Hilmer Hassig, og man kan sige, at han har taget det bedste fra Hassig og tilført det yderligere nogle farvenuancer – måske også som kompensation for det manglende mundharpespil, for Henrik Hall var tilsyneladende uerstattelig. Siden hans sidste blæs i harpen i Vega i november 2010 har instrumentet ikke været lagerført i kærlighedsbutikken.

”Min Elvis” er endnu en relativ sjældenhed på sætlisten – nummeret var sidst på turné i 2012/13, og det er endnu et dejligt genhør med den Elvis-citerende sang med computerefterbehandlet backtrackvokal i omkvædet. Herefter er det dog lutter koncertklassikere som ”Love Goes On Forever”, ”Bellavista Sol”, ”Copenhagen Dreaming” og, som sidste ekstranummer, ”Drømmens København” med endnu en arbejdssejr på Mika Vandborgs gribebræt.

”Tak til publikum. I har støttet os, dengang vi var det eneste gode danske band, nu har vi fået konkurrence,” siger Jens Unmack på et tidspunkt uden at uddybe det. Han tænker måske på bølgen af grupper, der skriver begavede og poetiske tekster på modersmålet, noget der var en sjældenhed i 90’erne, men heldigvis er blevet almindeligt i dette årtusinde, eksempelvis hos Ulige Numre, Folkeklubben og The Minds of 99, hvor sidstnævnte denne aften vinder to priser til Danish Music Awards i Forum.

Undervejs får Jens Unmack også lige nævnt, at Medina denne aften har vundet samme Danish Music Awards’ Ærespris, til tydelig moro og undren for ham selv og publikum. En pris, Love Shop selv modtog tilbage i 2009, dengang den gik til kunstnere med flere årtiers arbejde bag sig, og samme år som Medina brød igennem – og som hverken Savage Rose eller Sort Sol endnu har modtaget. Men tiderne skifter, og hvis en mand uden nogen politisk erfaring kan blive USA’s præsident, så kan Medina – uden sammenligning i øvrigt – vel også få DMA’s Ærespris. Hun har i hvert fald genereret masser af omsætning til den danske musikbranche, som uddeler prisen.

Om Medina vil gå over i pophistorien, er stadig et åbent spørgsmål (hun kan jo nå at overraske positivt), men Love Shop har allerede sikret en varig plads dér, og det bliver kun bekræftet med aftenens stærke koncert. Tilbage er kun at vente på det næste album.

 

Love Shops turné fortsætter til:

16.11 SIDESPORET. Holbæk.
17.11 STORE VEGA. København.
18.11 TOBAKSGAARDEN. Assens.
19.11 GAZZVÆRKET. Aabenraa.
24.11 GRØNNEGADES KASERNE. Næstved.
25.11 FOLKETS HUS I STRUER. Struer.
26.11 TØJHUSET. Fredericia.

 

Lineup:

Jens Unmack: Sang, akustisk guitar

Mika Vandborg: El-guitar

Mikkel Damgaard: Keyboard,kor

Nis Tyrrestrup: Bas

Thomas Duus: Trommer

 

Sætliste:

Alle har en drøm at befri

Evergreen

Hugorm

Sig det aldrig mere

Det tog mig et år

Mesteren

Aldrig træt, aldrig mæt (ny)

Fremmedlegionær

Drømmeslottet

De forelskedes smag (ny)

En nat bliver det sommer

Min Elvis

Love Goes On Forever

Bellavista Sol

Redningsklar

Ekstra:

Copenhagen Dreaming

Skandinavisk Lyst

Drømmenes København

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA