Gutterdämmerung – et storslået filmisk trip

Diverse kunstnere, Gutterdämmerung, Tivolis Koncertsal

Gutterdämmerung – et storslået filmisk trip

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Publikums præmis for være i stand til at stå forestillingen "Gutterdämmerung" igennem er at være beredt på et syretrip af rock’n’roll, der heldigvis som bekendt er et safe drug. Har man på forhånd slugt den pille, at handlingen kuller helt ud i denne (for det meste) stumfilm tilsat et ganske fedt live rock’n’roll-band, så glider showet ned og er både overrumplende, sjovt, spændende – og endda et hidtil ikke udført forsøg.

Publikum i den (desværre) kun halvfyldte sal vidste på forhånd, at der ventede i hvert fald en filmisk oplevelse med et stjernecast ud over det sædvanlige. Navne som Iggy Pop (punkenglen Vicious med vinger og siden også horn i panden), Motörheads Lemmy Kilmister (i en af sine sidste roller som krigsgeneral), Slayers Tom Araya, som varsler død og ødelæggelse samt eksempelvis vores egne Volbeat med Michael Poulsen og Rob Caggio, som kæmper med flammekastere i den endelige apokalyptiske kamp for retfærdighed, fred, rock’n’roll og ikke mindst livsglæde på jorden. Hertil prydes rollelisten i den tilhørende stumfilm af stjerner som Joshua Homme, Jesse Hughes, Mark Lanegan, Grace Jones, Justice, Nina Hagen og Slash.

Ambitionen er at skabe den ultimative rock’n’roll-film med udgangspunkt i stumfilmens set up: det er musikken, der fortæller historien henover de sort/hvide billeder på lærredet.

Det store spørgsmål er: Lykkes det?

Ja, et meget langt stykke hen ad vejen – godt hjulpet på vej af sikre træffere for dette publikum som Black Sabbaths War Pigs og endda nummeret "Black Sabbath" med den udødelige, uhyggelige introlinje "what is this that stands before me?" Hertil eksempelvis Motörheads "The Ace of Spades" (hele to gange, da ekstranummeret kom på med en afsluttende hyldest til Lemmy).

Og historien? Ja den kræver nok, at man har slået hovedet bare lidt, før noget af det siver ind…

Kort fortalt har Gud befriet menneskeheden for sex, drugs and rock’n’roll. Endnu længere oppe i det høje sidder en engel (Iggy Pop) og kigger ned på den triste jord, hvor en allerhelvedes kedsommelighed har bredt sig. Englen beslutter sig for at sende en slags djævelens guitar retur til jorden – og så indledes kampen mellem de gode og de onde, hvor de, som tror at de er de gode, (anført af den puritanske præst i Black Flags Henry Rollins skikkelse) i virkeligheden er de onde, som suger enhver rest af livsglædens vanvid ud af folk.

Det bliver noget med kamp, skyderi, kanoner, granater, kutteklædte mørkemænd og Grace Jones som den afrikanske helvedesgudinde, der frygtindgydende giver sig af med hekseafbrændinger og den slags...

Sludder og vrøvl?

Ja, i den grad!

Underholdende?

Ja, også i den grad!

Ikke mindst fordi hele setuppet er brand-professionelt og velovervejet skruet sammen.

Der er leget med de visuelle effekter, hvor filmen kører foran på skærmen, mens bandet spiller bagved og træder frem, når det passer i handlingen. Enten helt fremme foran skærmen eller i transparente lysglimt gennem skærmen.

Og filmen er flot, flot – faktisk ind i mellem et kunstværk i sig selv.

Der er ikke noget at sige til, at hele stjerneparaden gladeligt stillede op, da den svensk-belgiske visuelle kunstner og instruktør, Bjorn Tagemose, bad dem være med i denne verdens mest larmende stumflim, som drives fermt frem af bandet med guitaristen Kevin Armstrong som bandleder. Selv en operasanger som Cathy Van Roy er med og synger både Rammstein og Puccini, så den apokalyptiske stemning understreges. Showtitlen minder også en hel del om Wagner-operaen "Götterdämmerung", der i sig selv er en slags klassisk heavy metal.

Og så er vi ved sagens kerne: I stumfilm blev alt i sin tid overdrevet i spillet. I "Gutterdämmerung" er alt også vildt overdrevet – og bare for meget, mand! – som en Dan Turell ville have sagt det. Og ja, det var nok den vigtigste kvalitet denne aften, at denne sag var så for meget, at "Gutterdämmerung" blev et storslået filmisk trip.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA