Ordspil er alt andet end ordspild hos skarpt samfundssatiriske Sonja

Sonja Hald med gæster, VoxHall, Aarhus

Ordspil er alt andet end ordspild hos skarpt samfundssatiriske Sonja

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Den østjyske kvintet Sonja Hald er populær på hjemmebane i Aarhus. Aftenens releasekoncert for gruppens andet album, ”Klæk”, er flyttet fra Atlas med en kapacitet på 300 til VoxHall med plads til 700, og der er næsten udsolgt. Det havde jeg ærlig talt ikke set komme, men det spiller nok ind, at bandet har annonceret markante gæstesolister som Dorthe Gerlach, Laura Mo, Telestjernen og ikke mindst Steffen Brandt. Og at de har mange venner og familier i området, hvor adskillige bærer T-shirts med gruppens karakteristiske logo, en pistol, der vender løbet tilbage mod den, der står med aftrækkeren. Et logo, som også pryder scenebagvæggen i stort format.

Sonja Hald markerede sig første gang, da de i 2014 vandt DR’s, Smukfests og Bandakademiets talentkonkurrence KarriereKanonen – en konkurrence med noget større succesrate end X Factor, bare spørg Magtens Korridorer, The Minds of 99 eller Katinka. De debuterede i 2015 med albummet ”Vækstplanen”, der bød på finurlige, ordspilsrige sange i et folkpoppet univers ikke ulig eksempelvis Folkeklubben, som gruppen også har varmet op for. Det nye udspil, som udkom dagen før koncerten, rummer lidt mere alvor i teksterne, mens musikken er mere poprocket med mindre af den karakteristiske banjo fra første album.

Aftenen lægger dog ud med et par gamle sange, som vækker genkendelse hos det tilfredse publikum, ”Du kan dø af det der” og ”Sø- og Handelsretten”, inden den første gæstesolist kommer på scenen. Den midtjyske sangskriver Rasmus Johansen, bedre kendt som Telestjernen. Han fremfører to af sine egne sange i duet med Sonja Halds sanger og tekstforfatter Jonas Dahl (byt om på bogstaverne, hvis du er i tvivl om baggrunden for gruppenavnet) og minder os om, at han selv er en tænksom og begavet sangskriver, som fortjener et større publikum.

Herefter er det blevet tid til omsider at tage hul på det nye album, nemlig med titelnummeret ”Klæk”, hvor korsangerinderne Kirstine Birk og Anette Ellesgaard Tjørnholm fuldender lydbilledet, der ellers udgøres af guitar, bas, trommer, keyboard og til tider banjo. ”Klæk” er en samfundskommenterende sang om selvtilstrækkelighed og apati i middelklassen, og med Jonas Dahls karakteristiske nasale stemme og ordspillende tekster er det svært ikke at tænke på C.V. Jørgensens klassiker ”Costa del Sol” eller andre af hans sange fra samme periode: ”I vores æggebakke / med den store tv-pakke / holder vi os til / Det rykker ik’ en tomme / ved vores æggeblomme / om vi vender op eller ned / Bare vi kan være ligeglade / så er vi glade for det.”

Jonas Dahl bider videre på ”Stålsat”, der bliver præsenteret som ”inspireret af krigsforbryderen Anders Fogh” og rummer linjer som ”Kan du mærke, du da løj / Jorden rystede, og der kom røg / og alt blev sort og hvidt.”

Den melankolske ”Fremmed” bliver fremført i selskab med sangerinden og laptop-musikeren Vibeke Falden, der giver sangen et helt anderledes potent, elektronisk og dansabelt udtryk end balladeudgaven på det nye album – lidt i stil med Mikael Simpsons ”Jeg sidder fast”. Helt anderledes nænsomt bliver det med Dorthe Gerlachs uskyldsrene, kvidrende ungpigerøst på det ældre Sonja Hald-nummer ”Dysplasi”, der går direkte over i Gerlachs egen fine ”Natlys” og tilbage igen.

Samfundskritikken træder tydeligt frem på den rockede ”Slipsedrenge”, der omhandler alliancen mellem politikere og spindoktorer og musikalsk sender en lille hilsen til Kliché-klassikeren ”Militskvinder”, hvor linjen ”vi elsker jeres penge” synges på næsten samme toner som ”de elsker uniformer”. Efter endnu et rocknummer, ”Drømmekage”, er der gået 65 minutter, men det er kun tid til pause. Sonja Hald giver fuld valuta for pengene i aften.

 

Blå Bjarne

Andet sæt åbner med den rockede ”Signal” med heftig guitarsolo fra Simon Bekker og fortsætter med mere samfundssatire på ”Kaskaderne” med linjen ”Han er en kold finansminister / og han har lige solgt sit land”, der direkte er henvendt til den tidligere finansminister, kongeblå socialdemokrat og nuværende McKinsey-leder Bjarne Corydon. En mand, som stod i spidsen for salget af 18 procent af statens aktier i energiselskabet DONG til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs i 2014 (i øvrigt alt for billigt, mente mange eksperter senere, da selskabet blev børsnoteret), hvilket medførte store folkelige protester og SF’s udtræden af regeringen. Sonja Hald er dog andet end politiske stikpiller, og balladen ”Sukkerelefanter” er noget ganske andet: En charmerende ballade, nærmest en børnesang fremført med hjælp fra endnu en ung, blond sangpige, Laura Mo, som også spiller en sej banjo – og i øvrigt en fordanskning af et 60’er-nummer af den engelske folkesangerinde og sangskrivere Vashti Bunyan. Laura Mo og Sonja Hald giver os herefter Mos egen smukke sang ”Flyvefjer”.

Gnags-klassikeren ”Vilde kaniner”, som Sonja Hald sidste år indspillede på ep’en ”De fire forbehold”, følger i gruppens særlige downtempo-version, som fungerer okay, om end der trods alt er mere smæk i originalen. Desværre må duetpartneren Johan Olsen glimre ved sit fravær på rocknummeret ”De sidste”, da han har uopsættelige planer denne aften. Senere får vi dog solidt lokalt stjernestøv med Steffen Brandt, der gæster ”Pipfugl”, som glider umærkeligt over i TV-2-klassikeren ”Alt hun ville var at danse”, hvor det karakteristiske guitartema bliver spillet på pedal-steel, som Simon Bekker nu har skiftet til. Sangen vækker jubel, og det samme gør mashuppet af ”Vækstplanen” og TV-2’s ”Hallo Hallo” med den evigtgyldige linje, hvis man er så heldig at leve i en fri verden: ”Den tid, der går, er det, vi kalder for liv / Det er til salg for bare et minimum af initiativ.”

Initiativer har Sonja Hald også taget masser af. Gruppen blev først dannet, da medlemmerne var fuldvoksne mænd i 30’erne med megen erfaring fra andre musikalske sammenhænge, de har aldrig været bange for at slå store brød op med diverse gæstesolister – tidligere har de også optrådt med Jøden og Jonny Hefty – og de har udsendt deres nye album på eget selskab, Skide Farligt Records. Balladen ”Fuglefænger” med tekst af Jonas Dahls ellers ikke-musicerende far Ove Dahl og Dorthe Gerlach på vokal slutter en vellykket aften, hvor Sonja Hald og deres gæster i alt står på scenen i to en halv time. Noget usædvanligt for en gruppe med kun to album og en ep på samvittigheden.

Hvis man skal komme med en enkelt indvending, er koncerten måske også lige til den lange side, trods et veloplagt band og glimrende gæster. Sonja Halds sange er trods mange kvaliteter ikke helt på niveau med åndsbeslægtede navne som Steppeulvene, Kim Larsen og C.V. Jørgensen, men det går den rigtige vej, ikke mindst Jonas Dahls tekster, der viser, at originale ordlege og håndfaste holdninger absolut ikke behøver at være hinandens modsætninger. Og skulle man i al sin bekymring over alverdens aktuelle politiske dumheder i ind- og udland have glemt, hvad det var, Anders Fogh og Blå Bjarne rodede Danmark ud i for få år siden, er det godt, at vi har Jonas Dahl og Sonja Hald.

 

Sætliste:

Første sæt:

Du ka’ dø af det der

Sø- og Handelsretten

Det sidste vilde rockband (med Telestjernen)

Næb og kløer (med Telestjernen)

Klæk

Stålsat

Fremmed (med Vibeke Falden)

Dysplasi/Natlys (med Dorthe Gerlach)

Bøgetræet

Sådan er det bare

Line Kolding

Slipsedrengene

Drømmekage

 

Andet sæt:

Signal

Kaskaderne

Sukkerelefanter (med Laura Mo)

Flyvefjer (med Laura Mo)

Vilde kaniner

Mona, Mona, Mona

Den gale vej

De sidste

Jeg vil hjem igen

Mariager Fjord

Pipfugl/Alt hvad hun ville var at danse (med Steffen Brandt)

Rosalinde

Vækstplanen/Hallo Hallo (med Steffen Brandt)

Ekstra:

Fuglefænger (med Dorthe Gerlach)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA