Creme og kiks til hammer og ambolt

Virgin Suicide og Tårn, Posten, Odense

Creme og kiks til hammer og ambolt

Anmeldt af Jens Dræby | GAFFA

Galleriet ovenfor forestiller Tårn, se billeder af Virgin Suicide her.

Musikalsk originalitet var et koncept, som stille og roligt forsvandt ind i sig selv efter nogle hårde årtier med eurodance, dubstep og gør-det-selv-pop. Heldigvis lyder mindst et årti med hyldester og nostalgisk opkog ikke helt tosset. Især hvis det kommer til at være i samme kaliber som de to relativt unge bands Tårn og Virgin Suicide, som begge i gennemsnit har halvanden udgivelse med sig på tour. Tårn havde på denne torsdag lige udgivet sit andet album, mens Virgin Suicide nøjedes med at snakke om og spille sange fra det kommende 2017-album.

Som fælleskoncert fortjener de to bands samlet set en stjerne mere end de ville få hver for sig. De var to komplementerende grupper, som er splittet både gennem foretrukket sprog og gennem hver sin definerende lyd. Dog har begge bands storslået talent for komme ud over scenen med live-musikken og hverken Virgin Suicide eller Tårn lader til at være ræd for at bære inspirationskilderne på tøjet.

 

Virgin Suicide ****

De fem københavnerdrenge havde umiddelbart mest på spil. Heldigvis lod koncerten til at ligge i trygge lunger, da forsanger Martin Grønnes stemme fandt sammen med trommer, bas, guitar og keyboard under sættets første sang. “The Thrill” var ikke meget anderledes end udgaven på det selvbetitlede debutalbum. Det mest markante var, at trommer, keys og tamburin havde fået et ekstra nøk eller to frem i lydbilledet.

Med andre ord, Virgin Suicide var godt på vej med at spille op til fest med nye festlige sange fra deres kommende og tilsyneladende festlige album. “Around the Sun” og den nyligt udgivne “Twistor Space” viste de første tegn på, at femkløveret havde ambitioner om at omfavne dansk poprock, som det kun var muligt i hedengangne streamingløse radiotider.

Selvom “Twistor Space” og flere af de nyere sange havde enkelte skønhedsfejl mellem trommernes tempo og den indhentende sang, blev meget af det tabte land genvundet med små eksplosive soli og en solid energi fra samtlige medlemmer i bandet. Virgin Suicides hidtil bedste sang “You Hate the Way I Feel” fløj ud over Postens lille scene og stødte øjeblikkeligt hovedet mod loftet. Det var, som om det storladne omkvæd tryglede om en festivalscene foran hundredvis af medsyngende fans med armene i vejret.

Ser man bort fra lukkeren “2nd Wave”, var de fleste punkpoppede tendenser ekskluderet fra sættet, og i stedet blev der åbnet op for ganske bløde og uimodståelige dyr. Den fjerde af de nye sange, formentlig kaldet “Light the Candle”, flød tungt med en nærmest “Geraldine” af Glasvegas-lignende lyd komplet med fremtrædende tamburin. Klarest i hukommelsen står det risikable cover af “Kysser Himlen Farvel”, der gengav overraskende mange H.U.G-facetter som den hulkende vokal og det kendetegnende kor. Man fornemmer, at lige netop den sang danner en del af skabelonen for det kommende Virgin Suicide.    

 

Tårn ****

Publikum var kommet for at høre Tårn. Befolkningstallet for Posten i Odense lod i hvert fald til at være fordoblet i tiden mellem de to koncerter. De tre gutter med ekstra bemanding var endnu mere opsatte på at spille sange fra den dugfriske plade og oven i købet i live-versioner sølet til i guitarsoli. Forsanger Erik Apollo virkede allerede fra “Slip Mig” og “Læber Lyser Rødt” som en mere charmerende frontmand, men også som den typiske nervøse kunstneriske rockmusiker, der begiver sig ud i kejtet mellemsnak blot for at få egentlig kontakt med publikum ved at leve og danse, mens musikken spiller.

Det var derfor godt, at guitarist Daniel Scheffmann stod klar sang efter sang for at krænge magien ud af elguitaren som en anden Brian May, mens den fine sangskrivning hang i luften. Sange som “Et Fremmed Maleri” og “Den Som Alting Drejer Om” blev på denne aften ekstra heftige, og i betragtning af, at sidstnævnte også er lukker på det nye album, mistænker man Tårn for at længes mod mere prog-rockede breddegrader.

Der opstod unægteligt lidt af en optegning mellem radio-Tårn og det Tårn, der bejler til pladsen som et dansksproget Mew med et gennemgående islæt af Figurines, primært på grund af Apollos sangstemme, som i en snæver vending kan forveksles med Christian Hjelms. Desværre fremstod Tårn hurtigt som et band, der føler sig for gode til egne popsange, som de førnævnte “Læber” og den seneste single “Du Tror, Du Ser”. Vokalen var her lidt tørrere, og der var ikke meget før- og efterspil sammenlignet med de andre vidtrækkende rockmelodier på Velkommen Indenfor-albummet.      

Tårn vinder på den originale-front og det også i kraft af, at sættet var væsentlig mere uforudsigeligt i udtryk og liveudgaver. Den forsigtige “Hvis Du Vil Ha’ Mig” var en uortodoks lukker, der kunne have været for tung, hvis ikke Apollo og Scheffmann havde givet den alt, hvad de kunne med at synge i kanon og med de brandvarme guitarer.

Det var kun småtterierne, som stod i vejen for de to koncerter. En lille scene med lavt til loftet og nogle vokaler, som ikke altid stod til måls med instrumenterne i volumen eller tempo. Men sådan som Virgin Suicide og Tårn spillede, legede og swingede på Posten i Odense, bør de store scener være lige inden for rækkevidde.

 

Se flere koncerter med Tårn og Virgin Suicide i GAFFAs koncertkalender GAFFA Live.

 

Sætliste:

Virgin Suicide

The Thrill

Around The Sun

Twistor Space

It’s Never Gonna Be The Same

Burnout

You Hate the Way I Feel

Sedate Me

Marble Sky

Kysser Himlen Farvel (Lars H.U.G.-cover)

Virgin Suicide

Light The Candle

2nd Wave

 

Tårn

Slip Mig

Læber Lyser Rødt

Fuld Af Mod

Nu Starter VI

Er Du Med?

Et Fremmed Maleri

Du Tror, Du Ser

Prøv Nu At Se

Den Alting Drejer Om

Solskin Over Tage

Hvis Du Vil Ha’ Mig


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA