Thundercat: Drunk

Thundercat
Drunk

Tilbagelænet fabulering med blød kitsch

GAFFA

Album / Brainfeeder
Udgivelse D. 24.02.2017
Anmeldt af
Jens Dræby

Dette nye album dur til, efter hinanden, øjeblikkelige gentagelser. Lidt fordi sidste og første nummer DUI og Rabbot Ho ånder samme melodi, lidt fordi de 23 numre følger samme bløde og kiksede funk-vibe, og lidt fordi Drunk laver meget få afvigelser fra formen og i de hele taget bærer præg af en kunstner, der laver musik for sin egen og for hyggens skyld. Thundercat har lavet det perfekte album til en aften med obskure brætspil, levende duftlys og glassene fyldt med ironiske screwdrivers.

"Gonna eat so much fish I think I'm gonna be sick, gonna blow all my cash on anime (yes!)". Der er en grund til, at teksten til Tokyo rammer de flestes ører allerede under første gennemlyt. Halvvejs gennem det semiseriøse opus og forbi undervældende gimmick-optrædener fra Michael McDonald og Kendrick Lamar bliver dette ene nummer bare en anelse mere spændende end de andre. Selvom et reelt sangalbum fra Thundercat har været drømmen lige siden Is It Love? fra Golden Age-pladen, lyder det trivielt og fjollet i længden, fordi vokalen er fremstillet som tabt korsang fra gamle tv-reklamer.

Men hvis man lader sig forføre af en sang med både Kenny Loggins og Michael McDonald eller er frisk på mælkevejens technicolor med Jameel's Space Ride, kan Drunk være et glimrende album med enkelte lag af ironisk distance. Thundercat er desværre som Flying Lotus tydeligt inspireret af Funkadelic og derfor stadig lidt af en stuntman og hyggefætter med sine udgivelser.  

     


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA