Sjusket album kører den hjem med charmeklud og kridtede dansesko

,

Sjusket album kører den hjem med charmeklud og kridtede dansesko

Anmeldt af Jens Dræby | GAFFA

Man kan beundre svenske popstjerner for deres Langstrømpe-mentalitet ved tydeligvis at være vokset op i jantelovens fravær. Det forklarer, hvorfor Zara Larssons andet album allerede kommer med en vurdering plastret på coveret. So Good handler nok mere om, at den 19-årige talentshow-vinder har ramt plet usædvanligt mange gange siden gennembruddet med Uncover

Der er enkelte sange, som nærmer sig de ukuelige singler Lush Life og Never Forget You, men Only You er ikke en af dem. Sangen præsenterer en af få relativt spændende produktioner på albummet, men falder fuldstændig igennem takket været et sært omkvæd om at finde ham den ene, der kan elske Larsson på samme måde som hun elsker sig selv – på begge måder.

Albummet er mildest talt en ujævn lytteoplevelse, sådan som det bevæger sig mellem de tunge røvrystende singler og Larssons kendetegnende dybe vokal på forældet Rihanna-pastiche som Sundowns tyggegummi-dancehall og Make That Money Girl. Sidstnævnte har sågar en tekstbid, der tyder på, at sangen er skrevet, da alle var skråsikre på, at Hillary skulle være den første female president.  

Men skandinavisk popmusik er også langt bedre hørt og ikke forstået. Derfor fungerer en sang som Don't Let Me Be Yours meget bedre med en hookmelodi over en kvalt trumpet, der lyder som et jordegern med luft i maven. Albummet løftes lige på målstregen med den storladne ballade Funeral og Clean Bandits mesterlige lyd af en Eurovision-vindersang.   


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA