Jean-Michel Jarre: Oxygene 3

Jean-Michel Jarre
Oxygene 3

På rumrejse igen

GAFFA

Album / Sony Music
Udgivelse D. 12.02.2016
Anmeldt af
Ras Bolding

Jean Michel Jarre er en aktiv herre for tiden. Ud over turné med koncerter her og der har han udgivet to Electronica-album med prominente samarbejder – Laurie Anderson, Gary Numan, Vince Clarke, Pet Shop Boys, Tangerine Dream, etc. – og nu altså også en Oxygene 3, der som titlen mere end antyder er en markering af fyrre-års-jubilæum for Jarres oprindelige ikoniske gennembrud, Oxygene. Hvorfor så Oxygene 3, vil nogen måske spørge. Dette fordi franskmanden faktisk allerede en gang tidligere har lavet en opfølger til sit gamle mesterværk, dette i 1997, med Oxygene 7-13. Af samme årsag indledes dette ny album med Oxygene 14 og afsluttes med part 20.
 
Er det her så nogen god idé? Lugter det ikke lidt af pladeselskab, der gerne vil spinde guld på et historisk mesterværk? Bestemt. Jarre har i interviews selv antydet noget i den retning, og lad det bare være sagt med det samme – det er og bliver den oprindelige Oxygene, der er den ikoniske titel, det er den, som har en uomtvistelig plads i den elektroniske musiks historie. Men selvom Oxygene 3 ikke når samme højder, så præsenterer albummet ikke desto mindre Jean-Michel Jarre på absolut hjemmebane, konceptet giver franskmanden mulighed for at gøre det, han måske er allerbedst til – og det gør han stadig godt.
 
Musikken er helt igennem elektronisk og instrumental, som en rejse gennem stjernetåger og fjerne galakser, bygget op omkring drømmende lydbilleder, sequencertemaer i lag og melodiske progressioner. Part 14, 17 og ikke mindst 19 viser en Jarre i god form, og selvom lyden selvsagt tager udgangspunkt i halvfjerdsernes kosmiske elektronmusik, så fornemmer man også spor af nyere tids electronica, techno, edm og synthpop.
 
Lyden er, som man kunne forvente af franskmanden, afmålt til perfektion, og har man et par gode højttalere, så giver det ekstra til oplevelsen, på samme måde som musikken vinder ved flere gennemlytninger. Jeg tipper til fem stjerner, men det her er nok mest til synthesizerfreaks og rumnørder.

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA