Formfuldendt eksekvering af en trio, der blot savnede et samlet udtryk

L.O.C., Emil Stabil og Marwan, Train, Aarhus (turnéstart)

Formfuldendt eksekvering af en trio, der blot savnede et samlet udtryk

Anmeldt af Elias Kvist | GAFFA

Fredag aften er køen foran Train i Aarhus lang fra alle sider, og skulle man undre sig hvorfor, er der egentlig ikke megen tvivl om årsagen. Det er nemlig i aften, at publikum skal vide, at der dybest set kun er et sted i Danmark, hvor den bestandige hiphop trives og egentlig hører hjemme. Nemlig i smilets by. Der er derfor lagt op til noget helt særligt, her hvor tre af bysbørnene vender hjem under samme flag og skal give os en opvisning, der kan markere territoriet i disse kosmopolitiske tider, hvor det kan være svært at huske, hvor man kommer fra. Emil Stabil, Marwan og L.O.C. skal ud og vise, at de ikke har glemt det.

Valget om at slå pjalterne sammen i lige præcis denne konstellation virker helt ideel på papiret. Hvor Marwans socialrealistiske rap med den tunge lyrik skal opvejes af den legende hedonisme hos Emil, og hvor vi til sidst vil finde den gyldne middelvej i dansk hip hops alfader, Liam O’Connor. Men på trods af forhåbninger om et show, der ville gå op i en højere symbiose imellem de tre, kan man fra start mærke et skævvrid i publikums forventningshorisont. For nok har de to løjtnanter tiltrækningskraft i sig selv, men på trods af det er der en ubetinget stjerne på tapetet denne aften. Og det kan mærkes igennem hele aftenen. På godt og ondt.

Første skud i bøssen er Marwan, som tager udfordringen behændigt op med at skyde fra sig fra start med helstøbte udfoldelser af ”Butterbombay” og ”Selvgjort Velgjort”. For en mand af den gamle skole kan der ikke sås tvivl om de solide rim, som bliver leveret for publikum. Der er potens og højt energiniveau hos Marwan, der leverer varen, og de inkarnerede tager imod med glæde. De, der var der. For desværre viser skyggesiden af trekløverprojektet sig i det fremmødte klientel, der skal spilles for. Der er tale om tre hiphop-generationer i en koncert, men det afspejler sig blot ikke hos publikum. Der viser sig ganske enkelt at være en alderskløft, der er så stor, at Marwan er en mere ukendt størrelse for de fremmødte, og det kan pludselig mærkes, at alderspræsidentens debutalbum landede seks år før hans højre hånd.

Men kan man så ikke stadig forenes i glæden ved god hiphop? Bestemt, og det bliver vi heller ikke snydt for, da Marwan elegant jonglerer frem og tilbage mellem nyt og gammelt med ”Min blok” fra ”P.E.R.K.E.R”-albummet, ”Økologisk” fra den selvbetitlede udgivelse og afslutningsvis med ”Partisaner” fra udgivelsen i denne måned af samme navn. Første etape er godkendt uden at overrumple.

Videre til mr. Stabil, og her begynder arrangementet at vise sin haltende statur. Hvis Emil skal være i topform, skal publikum også være det. Det er her, festen skal sparkes i gang, og den højtflyvende rappers evner som hitmager virkelig skal træde i kraft. Men det bliver rådvildt, for hvor er flokken, der skriger, hopper og danser til de seneste års landeplager? De gemmer sig, tilsyneladende. Ekstasen udebliver. Og tilbage står vi så med en kunstner, der prøver ihærdigt, men som ikke kan samle op på den endnu større generationskløft. Og så kan han nok så energisk fyre ”Swimmingpool”, ”R.Kelly”, ”Er det en Fugl”, ”Allerede Is”, ja hele bagkataloget efter Train. Det bliver spredehagl, som den selvudråbte polyalting skyder af sted. Han kan ikke komme ned af sig selv, men alligevel hiver vi ham ned, og det er en skam.

Nå, nu har ingen af protegeerne så for alvor trådt igennem. Men det er bare heller ikke nem konkurrence. Lidt over ti træder aftenens ubetingede hovedperson op på scenen, og publikum vågner nu af deres til dels selvforskyldte slumren. Ud træder V veteranen, og med ”Helt min egen” kan man endelig mærke den hjemmebane, som Aarhus skal foregive at være. Sådan behandler O’Connor heldigvis også aftenen, og vi bliver fortrinligt serveret godbidder fra bagkataloget i form af versene fra ”Definitionen af en Stodder”, ”Havnen” og ”Ingen Diskussion”. Der bliver råbt fra bagerst i salen: ”Spil noget gammelt lort!” Og hertil bliver vi også belønnet med noget af demo-materialet før ”Dominologi”-dagene med ”Jeg ved ikke helt, hvad de ho’s vil”. Og vi bliver lige pludselig klar over, hvem der egentlig er kongen af dansk rap i al hypen omkring mange af de københavnske hiphop-ensembler.

Men aarhusianeren prøver skam også selv at sætte ord på, hvad der adskiller ham fra de andre rappere. ”Den største forskel er nok, at jeg er pisse deprimeret,” konstaterer han tørt, hvorefter vi serveres de suverænt skårne ”Vågen”, ”Ode til Kvinde” og ”Rødt Lys” som gedigne eksempler på udsagnets gyldighed. Og hvor gør L.O.C. bare krav på sin plads på den danske hiphop-trone, når han vender sit indre på vrangen og lader desperationen tale i teksterne. ”Jeg forstår desperationen, og hun forstår mig / men nogen skal drage blod, og i nat skal det så være dig”.

Linjer som disse ses sjældent i dansk hiphop. Her har vi en rapper, der ikke behøver at blive gammel, selvom alderen siger noget andet. Og alderen skildres da også på fineste maner med den eminente ”Min Homie”, der så imponerende favner mere, end den umiddelbart giver udtryk for. Den sal, der har trukket sig tilbage, liver op og byder deres koryfæ til vals, og kongen kvitterer med ”Frk. Escobar” og ”Marquis”, som medfører de største bifald denne aften.

Nu skal generalens løjtnanter også på scenen, først med den svært malplacerede ”Onsdag” med Emil, der er en spøjs visit i et univers, der ikke just er synonymt med L.O.C. Men der kommer for alvor manerer med Marwan på scenen, hvor ”Regel 1#” og ”Århus V Veteran” står krystalklart og viser, hvordan rimeksekvering skal lyde. Respekt! Ballet rundes af med de nye ballader ”Husk” og ”Ti Fod Høj”, hvor endnu et alderstegn viser sig i Liams tekstmæssige tematikker. Den poppede tendens ser ikke ud til at stoppe lige foreløbig, og der er også god respons hos salen på netop denne retning hos den før så genretro kunstner. Men det er langt fra poppen, som har defineret L.O.Cs kunstneriske virke i hans 15 aktive år, så hvordan de skal kunne gøre op for fraværet af ”Undskyld so” og ”XxxCouture” er svært at sige.

Ingen ekstranumre får vi serveret, for det er sgu lidt noget pjank at lade, som om man går og så komme ind igen, som kaptajnen formulerer det. Det var denne ene aften i Aarhus. L.O.C. præsterede formfuldendt i det aarhusianske og viste, at han virkelig var hjemme og ikke havde glemt det. Og det er ikke meget, der mangler, før det her projekt virkelig kan tage fart i sit koncept og vise, hvad hiphop kan på tværs af disse generationer. Men når det bliver en stopklods, en ekstra forhindring, så er det vanskeligere at arbejde med. Der skal mere end denne fredag aften til at udfolde det fulde potentiale for ”Kun 1 aften ”-touren. Men det kan nås endnu.

 

Se flere koncertdatoer med L.O.C., Marwan og Emil Stabil på GAFFA.dk/live


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA