Stærk sangskriver var og er midt i tiden

Niels Skousen, Kulisselageret, Horsens

Stærk sangskriver var og er midt i tiden

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Veteranen Niels Skousen synes at have hævet produktiviteten i de senere år. Fra og med comebacket med ”Dobbeltsyn” i 2002, dengang hans første album i 22 år, han har udsendt et nyt album hvert fjerde år – indtil sidste år, hvor han pludselig udgav albummet ”Hvem er du, som kommer imod mig?” blot to år efter forgængeren ”Smil eller dø”. Måske er tidens krumning, der har fået den nu 73-årige sanger og sangskriver til at skrue op for tempoet – eller også er han bare usædvanligt inspireret. Noget kunne tyde på sidstnævnte at dømme efter det tårnøje niveau på også hans seneste album.

Skousen er for tiden i fuld gang med sin forårsturné, som GAFFA oplever i intime rammer i et fyldt Kulisselageret i Horsens, hvor 80 siddende, fortrinsvis i alderen 50 plus, med begejstring tager imod trubaduren og hans fire musikere, som han alle kunne være far til: Kristoffer Munck (også kendt som sanger og sangskriver i fortrinlige Mellemblond) på elektrisk guitar samt lejlighedsvis bas, Anders Mathiasen (også kendt som Vessel og tidligere medlem af Murder sammen med Jacob Bellens) på elektrisk og akustisk guitar og lejlighedsvis bas, Mads Brinch (bassist i 4 Guys From the Future) på bas, keyboard og lejlighedsvis guitar og endelig Bjørn Heebøll (Slaraffenland med flere) på trommer.

Skousen lægger veloplagt ud med ”Min skyline” fra ”Dobbeltsyn” og når hurtigt et højdepunkt i den otte minutter lange ”Mænd er fra Mars” fra det seneste album. En meget ordrig sang, hvor Skousen i lighed med mange andre af sine sange registrerer og reflekterer over tendenser i tiden med undren og underspillet indignation. Han fremfører denne sang og mange andre i en talesyngende stil, der bortset fra de markante små pauser undervejs til tider nærmer sig rap – også når det gælder frekvensen af opfindsomme rim: Et eksempel: ”Der er to-tre hylder, du kan være på, hvis du vil hitte / Men mange synes ikke rigtigt, de kan se sig selv i det.” Skousen glemmer godt nok et par linjer undervejs, og det sker også enkelte gange senere i koncerten, men det er tilgivet – der er også mange lyriske guldkorn at holde styr på.

Kristoffer Munk leverer en sej guitarsolo i den bluesrockede ”Hvem er du?”, inden vi får endnu et højdepunkt i den afdæmpede ”Grænser” med Anders Mathiasen på smukt fingerspillet akustisk guitar og de tankevækkende linjer ”Vi kan lukke vores grænser, men vi har allerede lukket skyggen ind i vore hjerter.” Linjer, der er mindst lige så aktuelle, som da sangen udkom i 2002. Ordene ”Også fængslets mure smuldrer og bliver til støv” virker særligt aktuelle, nu vi befinder os i en by, der ikke mindst er kendt for sit nu hedengangne fængsel, der i dag rummer et fængselsmuseum. Et sted, hvor man ligefrem kan betale sig for en overnatning i en celle, og hvor der hvert år er en velbesøgt krimimesse, næste gang i førstkommende weekend.

Tæt på

I bedste troubadourspil spiller Skousen smukt klagende mundharpe på flere sange, mens hans bidrag på den elektriske guitar i udvalgte numre er sparsomt og ikke bidrager voldsomt til udtrykket i forhold til de fremragende musikere, han omgiver sig med. Så er Skousen bedre, når han koncentrerer sig om at synge og virker på den måde også mere udadvendt, selvom han aldrig fremstår distanceret i forhold til publikum, der både fysisk og mentalt er tæt på ham, og omvendt.

Nyklassikeren ”’68” kommer overraskende allerede som sidste sang i første sang, og igen kan man glæde sig over Skousens skarpe iagttagelsesevne, når han i den både tilbage- og samtidsskuende sang synger: ”Siden har vi fået alt hvad der skal være på hylderne/ Og kan sidde der i vores æsker og vinke til hinanden med vores rødbedepas/ Brøgger blev til Brøgger/ Larsen til Larsen/ Arnoldi til Arnoldi/ og Eik blev til Eik Skaløes Plads.”

Den tematisk beslægtede, mere afdæmpede ”Blomsterne” fra det seneste album åbner andet sæt med stemningsfulde whiskers og ditto keyboard, og senere er hyldesten til de faldne frihedskæmpere i ”Ryvangen” decideret rørende. ”En historie, det er godt at blive mindet om,” siger Skousen, og hvor har han ret.

Begge sæt har fokus på Skousens album fra og med comebacket, og først i slutningen af andet sæt får vi en ældre klassiker, den intense ”Isabel” fra debutalbummet ”Herfra hvor vi står” fra 1971 med Skousen & Ingemann. Sangen vækker genkendelse og begejstring, og som første ekstranummer giver Skousen ikke overraskende samme albums udødelige titelsang med Kristoffer Munck på stemningsfuld slideguitar. Han slutter dog med ”Sorte huller” fra 2002 som for at understrege, at han lever i nutiden og ikke i fortiden.

”Var jeg virkelig midt i tiden / eller var jeg bare tidens nar?” spørger Skousen undervejs i ”Tidens krumning”. Koncerten har for længst givet svaret: Skousen både var og er midt i tiden – og i en tid, hvor det er mange år siden, at C.V. Jørgensen tog temperaturen på samtiden, er det godt, at vi har Skousen til at måle og veje den.

 

Sætliste:

Første sæt:

Min skyline

Mænd er fra Mars

Hvem er du?

Grænser

Middelvejen

Lysglimt

Dage og nætter

En bid af det hele

’68

 

Andet sæt:

Blomsterne

Kort sommer

Ryvangen

Tidens krumning

Jegmelderfra.com

Få sjælen med

Isabel

Fjende eller ven

 

Ekstra:

Herfra hvor vi står

Sorte huller


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA