Duks og Sherpa højdepunkter på anden dag af KarriereKanonen på Spot

Duks, Sherpa, Ponti, Oktober, Moody, Audio District, KarriereKanonen, Spot Festival, Radar

Duks og Sherpa højdepunkter på anden dag af KarriereKanonen på Spot

Anmeldt af Jeppe Emil Gurlev og Nikolaj Harding | GAFFA

Traditionen tro bliver 12 udvalgte deltagere i DR’s, Bandakademiets og Smukfests talentkonkurrence KarriereKanonen præsenteret på Spot Festival i form af 20 minutter lange minikoncerter – seks fredag og seks lørdag. Som sædvanligt er der noget for enhver smag.

 

Duks: Eksamenstid for velforberedte duksedrenge ****

Selvom vi befandt os i et mørkt lokale på en solbeskinnet forårsdag, formåede Duks at få spredt forårs-vibes blandt publikum på Atlas med deres sæt bestående af fint skårne popsange. 

Bandet består af en række erfarne musikere, blandt andet Sys Bjerre (arkivfoto) og guitarist Mads Reinhold. Og hos disse to skinnede erfaringen fra landets spillesteder igennem, da de hele koncerten igennem formåede at løfte optrædenen langt ud over scenekanten. Det skal dog ikke tage noget fra bandets øvrige medlemmer, som også gjorde sit for at få det hele til at gå op i en højere enhed. 

Sys Bjerre sagde fra scenen, at noget af det, bandet rigtig godt kunne lide, var at øve. Og det skinnede igennem. Det så da også ud til, at øvelokalet er brugt flittigt op til dagens optræden, for spilleglæden og samspillet mellem bandets medlemmer var i top, og man fornemmede som publikum, at de havde glædet sig til at stå på scenen. Det er ikke, fordi Duks har opfundet den dybe tallerken med deres musik, men mindre kan bestemt også gøre det. (Nikolaj Harding)

 

Sherpa tryllebinder med melankoli på Atlas *****

Duoen Sherpa indtog scenen på Atlas lørdag eftermiddag som nummer to i KarriereKanonen. Et iørefaldende melankolsk melodi begyndte at strømme fra scenen, og i en lille halv time blev publikum tryllebundet af indie-poppen. Her var Sherpa ikke sky for at vise lige præcis, hvorfor han er blandt de 12 finalister i talentkonkurrencen. Med selvsikkerhed og charme fik han vist, at han var en af dem, der absolut fortjener at gå videre.

Med fed, sjælfuld vokal og velskrevne melodier fik Sherpa sat gang i publikum. Han viste, at der både var plads til bragende indiepop, eksperimenterende toner og stille kunstpauser. Man kunne sagtens have set Sherpa optræde på en af de mere prominente scener til Spot Festival, og det var derfor ærgerligt at se, at Atlas ikke blev fyldt op til randen. (Jeppe Emil Gurlev)

 

Ponti var ude af kontrol – desværre ikke fra starten af ***
Dagens tredje indslag var retrorockgruppen Ponti. På Spot Festivals egen hjemmeside beskrives det, hvordan gruppen går all in på at føre rockens dyder og den gamle popsangs glæder videre, og det formåede de fint.

I deres lyd minder bandet mest af alt om en lidt hårdere udgave af Ulige Numre. Gruppens store styrke er frontmand Emil Pontoppidan, som indtog scenen med et skyhøjt energiniveau. Efter en lidt tøvende og måske nervøs start rev han skjorten af og smed den i gulvet. Det skal være usagt, om skjorten var med til at gøre ham og de andre nervøse, men lige så snart den var taget af, forsvandt de nervøse træk hos Ponti. Nervøsiteten blev erstattet af overskud og spilleglæde, og det bredte sig hurtigt til publikum. Specielt afslutningsnummeret “Ude af Kontrol” gjorde et stærkt indtryk.

Det høje energiniveau fra frontmanden gjorde koncerten yderst seværdig, men man ville ønske, at det havde skinnet igennem fra start af. (Nikolaj Harding)

Oktober: Ny spændende urban-pop-cocktail ****

Det er lørdag eftermiddag, og ind træder tre gutter på Atlas. Her er det Oktober, der spiller, og Oktober er en af de KarriereKanon-kunstnere, som trækker flest gæster ind i det lille lokale. Her viser Oktober, at der er liv på den danske urban-popscene. Med teksterne i fokus kan publikum nyde den forfriskende musik, som virker som en blanding af The Weeknd og Ukendt Kunstner i en ny spændende cocktail.

Overdøvende strygere fra en synth og rungende trommer akkompagnerer på fin maner den rapinspirerede vokal. Hele salen emmer at intensitet, mens musikken fylder rummet. Til tider fylder The Weeknd-inspirationen for meget, og sangene bliver til en trist rap-klagesang. Her kunne man have ønsket sig mere af den autenticitet, som drengene viser med sangen “Se mig”, som også er et fremragende afslutningsnummer. (Jeppe Emil Gurlev)

 

Moody holdt fest ****
Der gik lang tid, før Moody ramte scenen på Atlas, men hun kompenserede det aarhusianske publikum med selvsikkerhed og rå attitude.

Hun indtog scenen i en lyserød kasket og skriggul dynejakke, som alene kunne have oplyst hele lokalet, men hendes optræden tog hurtigt fokus væk fra den iøjnefaldende påklædning.

Moody tog os dybt ind i r’n’b-universet, og hun nåede helt ud til bagerste del af lokalet. Akkompagneret af lækre synthesizers og taktfaste beats fik hun givet publikum prøver på sin rå stemme, og hun ejede scenen og lokalet fra start til slut. Dette var med til at sætte fut i et publikum, som hun også var nødt til at rose, inden hun bad dem om at gå amok med hende under det sidste nummer. Og det lykkedes til dels at få dem med på løjerne.

Moody virker til at tro så meget på sig selv og sin musik, at det bliver en fest når hun er på scenen. Hende kommer vi helt sikkert til at se mere til. (Nikolaj Harding)

 

En sidste dans på Atlas med Audio District ****

Sønderrivende trommer og fængende sommerrytmer fyldte Atlas, da Audio District trådte på scenen lørdag aften med god vokal og solide beats.

Klare danserytmer og fed feststemning fyldte det lille rum i Atlas på trods af manglen på publikum. På scenen virkede Audio District til tider som en mindre dynamisk Scarlet Pleasure, hvor Audio District ville have godt af at udvikle netop deres eget særpræg.

Med den velkendte lyd af electropoppen fra keyboard og trommer trak gruppen publikum helt op til scenen, og Audio District formåede at invitere publikum på en sidste dans. Hvis det ikke var for det manglende publikum, ville Audio District sagtens have kunne spillet et sæt der i stor stil kunne have konkurreret med mange af de andre kunstnere uden for Karrierekanonen. (Jeppe Emil Gurlev)

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA