Teenageidolet begrænset af øredøvende skrigeri

Shawn Mendes, Forum, København

Teenageidolet begrænset af øredøvende skrigeri

Anmeldt af Helena Lütken | GAFFA

Det 18-årige canadiske stjerneskud Shawn Mendes er flere gange blevet sammenlignet med Justin Bieber, og ved hans entré på scenen søndag aften kan man også blive helt i tvivl om, hvem man skal til at opleve. Shawn Mendes mødes af et skrigende og højspændt Forum på Frederiksberg.
Aftenens første sang er Nothing Holding Me Back fra Mendes’ nyeste album Illuminate, der fremføres Shawn selv på akustisk guitar, akkompagneret af band. ’’Se hvor lækker han er!’’ bliver der skreget på rækkerne bag mig, og hele salen lader til at være i samme ekstase. Det lyder til, at samtlige 8500 koncertgængere synger med på den energiske popsang, der handler om ikke at holde sig tilbage, når det gælder forelskelse

På trods af sin unge alder har Shawn Mendes allerede udgivet to album. Den unge canadier startede sin karriere tilbage i 2013 på den hedengangne app Vine, hvor han udgav korte covernumre. I 2014 blev han opdaget af Island Records, der også har artister som U2 og Mumford and Sons under sine vinger, hvor han udgav debuten Handwritten, der blandt andet bød på hitsinglen Stitches. I 2016 udkom Illuminate, og det var i forbindelse med denne, at han søndag aften besøgte Danmark for anden gang.

Allerede på koncertens anden sang bliver der skruet ned for tempoet, og Shawn optræder alene med sin akustiske guitar på The Weight og A Little Too Much, hvor han næsten overdøves af skrigeri og fællessang fra salen, hvor det lader til, at publikum kender hvert eneste ord i hver sang. Både The Weight og A Little Too Much er sarte, akustiske guitarsange, og det er til at forstå, hvorfor Shawn Mendes appellerer til teenagere verden over i så høj en grad: Han er sød, charmerende, sympatisk og har et tekstunivers fyldt med temaer om ung kærlighed og at finde sig selv, men det er desværre også her, kæden hopper en smule af, og hele koncerten begynder at blive en tand for sukkersød.

Under Lights On bliver Shawn Mendes’ unge stemmes begrænsninger tydelige, og den ellers catchy og sommerlige sang bliver indledt med en masse anstrengte fraseringer. Efter et lidt uinteressant akustisk medley når koncerten et af sine højdepunkter, nemlig kæmpehittet Stitches samt den dramatiske Bad Reputation. Jeg troede, at Shawn Mendes blev overdøvet tidligere på aftenen, men det bliver først klart under Stitches , hvor dedikerede fans han har. Der bliver sunget så massivt med, at Mendes’ egen vokal næsten drukner. Ørehængeren går rent ind og får selv forældre til at synge med, mens de rocker frem og tilbage i sæderne, som det unge publikum har svært ved at holde bagdelen i – hvilket bestemt er til at forstå. Bad Reputation viser det relativt minimalistiske, men flotte sceneshow fra sin bedste side og tilføjer en ny, dramatisk dimension til koncerten, hvilket er hårdt tiltrængt.

Desværre fortsætter aftenen ikke i dette spor, men går videre med langgaberen Ruin, der er fyldt med floskler fra Mendes om, at man skal stoppe med at fokusere på sine fejl og i stedet lære at give slip. Et råd, han afslører virker for ham, når han begår fejl på scenen. Lige så sympatisk og sandt, det er, hvilket generelt kendetegner de små taler, Mendes holder for salen under og mellem sine sange, lige så letkøbt fremstår det desværre også.

Midt i koncerten skifter han til en mindre scene midt i publikum, hvor han spiller en række akustiske numre, herunder Ed Sheeran-hittet Castle On the Hill, hvorefter Life of the Party, Three Empty Words og Patience bliver spillet af Shawn alene på den lille scene. Rundt om ham står flere hulkende piger, der får mulighed til at opleve deres store idol helt tæt på. Det er lidt rørende at se dem have den oplevelse med ham, men musikalsk er det ikke en specielt interessant passage.

Resten af koncerten fortsætter i samme mønster, dog tilbage på den store scene. Her bliver Roses og No Promises fremført. Sidstnævnte er endnu et højdepunkt med sin perlende guitar, der komplementerer og bløder op for Mendes’ ellers lidt skingre vokal, der desværre er blevet en anelse monoton at lytte til. Efter No Promises lader selv publikum til at tabe interessen en smule, og Instagram bliver tjekket flere steder i salen under Don’t Be A Fool, der virkede overflødig.

Koncerten bliver rundet af med Mercy, Never Be Alone og hittet Treat You Better. Den storslåede Mercy skiller sig ud og leder tankerne hen på pladeselskabs-kollegaen Hoziers storhit Take Me to Church. Treat You Better afslutter koncerten som et ekstranummer, der indledes af videoklip af Shawn Mendes med sine fans samt en lydmontage af kommentarer fra ham om, hvor meget deres opbakning betyder for ham.

Netop denne sekvens opsummerer, hvorfor det er svært at give en samlet vurdering af Shawn Mendes’ koncert i Forum. På den ene siden kan der ingen tvivl herske om, at alle de tusindvis af fans, der er mødt op, har den bedste aften i deres liv. Jeg har sjældent oplevet, at samtlige koncertgængere kan hvert enkelt ord i alle artistens sange udenad, skriger i så høje decibel og både græd og griner på samme tid. Begejstringen er ikke uforståelig, for som nævnt tidligere optræder Mendes med tekster om teenage-følelseslivets mange facetter.
Han er nærværende, jordbunden og ydmyg, og alt dette fortjener han fuld respekt for at levere, men en musikalsk åbenbaring er aftenens koncert altså ikke.

 
Hans stemme fremstår til tider anstrengt under koncerten, der generelt savner lidt nerve. Der mangler også stærkere melodier i mange af hans numre, der aldrig bliver helt spændende at lytte til live. Til tider føles flere af koncertens dele som at træde vande og fylde tid ud. Det er ikke helt fair, det er jeg godt klar over, men desværre havde de mange fans’ uendelige skrigeri og skrålen måske en finger med i spillet. Konstant skrigeri udvander det nærvær, Shawn Mendes udviser, og han havde måske fået en chance for at følge sine gode kvaliteter til dørs hos andet end blot sine kæmpefans, hvis ikke alt var indhyllet i ukritisk skrigeri hver, eneste gang han så meget som kører sine fingre gennem sit brune hår. Måske ødelægger netop dette live-oplevelsen af hans ellers hæderligt anmeldte sange.

Shawn Mendes mangler stadig i sit bagkatalog variation, der kan løfte koncerten hen over skrigeriet. Dedikationen fra publikum er først imponerende, men ender med at bremse den unge sanger i at skinne igennem. Der er simpelthen for meget uro – og det er en skam! Han udviser ellers potentiale til at blive et reelt alternativ til andre teenageidoler, der ikke besidder samme gode kvaliteter, som Shawn Mendes er så højt elsket verden over for.

 

Sætliste:

  1. There’s Nothing Holdin’ Me Back
  2. The Weight
  3. A Little Too Much
  4. Lights On
  5. I Don’t Even Know Your Name/Aftertaste/Kid in Love/ I Want You Back (Medley)
  6. Stitches
  7. Bad Reputation
  8. Ruin
  9. Caste On The Hill (Ed Sheeran cover)
  10. Life of the Party
  11. Three Empty Words
  12. Patience
  13. Roses
  14. No Promises
  15. Understand
  16. Don’t Be a Fool
  17. Mercy
  18. Never Be Alone
  19. Treat You Better

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA