Kat i kontrol

Cat Power, Heartland Festival, Lowland Stage, Egeskov

Kat i kontrol

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Arkivfoto grundet fotoforbud

Det var med skrækblandede forventninger, jeg så frem til Chan Marshall alias Cat Powers koncert på Heartland. På plade er hun fremragende, men live er hendes formkurve mildt sagt svingende. Første gang jeg så hende, solo på Roskilde Festival i 2000, var hun gemt helt væk bag langt pandehår og virkede mentalt fraværende. Anden gang, på VoxHall i 2003, lagde hun stærkt ud med band, men under en soloafdeling faldt koncerten helt fra hinanden, da en tiltagende alkoholiseret Cat Power pludselig gav sig til at fortælle virkelig dårlige jokes i et kvarters tid. Senere stagedivede hun og forsvandt fra sin egen koncert i yderligere et kvarter, mens den amerikanske, dansk gifte sanger og sangskriver Howe Gelb, der befandt sig blandt publikum, forsøgte at gennemføre koncerten med hendes band. Tredje gang, på VoxHall i 2014 og igen solo, afbrød hun sig selv konstant og virkede meget nervøs.

Denne solskinsdag på Heartland er det en anderledes kontrolleret kat, vi møder. Tilsyneladende ædru gennemfører hun en stærk koncert, først med en håndfuld sange på elektrisk guitar, dernæst en halv snes numre bag et opretstående klaver. Uden at være virtuos på nogen af instrumenterne har hun styr på dem, både akkord- og fingerspil, og det samme gælder hendes meget smukke, dybt melankolske, nærmest sukkende vokal. Under guitarnumrene er der dog en smule for meget rumklang på stemmen, hvilket gør hendes stærke tekster lidt svære at opfatte, men da hun sætter sig til pianoet, er det lutter vellyd. De fleste publikummer lytter heldigvis koncentreret, især helt oppe foran, hvor der tydeligt er mange fans.

Cat Power lader mange af de dybt vemodige sange gå direkte over i hinanden, men de opmærksomme lyttere bemærker alle overgange og jubler højlydt for hver ny sang, og især ”The Greatest” med åbningslinjen ”Once I wanted to be the greatest” bliver taget imod med begejstring. Et andet højdepunkt er det smukke, men meget triste ”Names” om en række grufulde børneskæbner. Hendes ultralangsomme dekonstruktion af Rolling Stones’ ”Satisfaction” tidligt i koncerten fortjener også at blive nævnt. Cat Power virker selv tryg og smiler meget til publikum, om end hun har en del kommunikation med sin monitortekniker under klaversangene. Da noget vælter backstage og laver en voldsom larm, frygter jeg, at nu bliver hun hylet ud af den, men det sker heldigvis ikke. Meget til publikum bliver der dog ikke sagt bortset fra et ”Skål” og mod slutningen en hyldest til Eddie Vedder, som Cat Power sang duet med på samme scene aftenen før. ”Han bærer hele verdens vægt på sine skuldre så yndefuldt,” siger hun, og man kan sige nogenlunde det samme om hende denne sommersøndag.

Lowland-scenen er stor, men Cat Power fylder den godt ud med enkle virkemidler: Intens stemme, stærke sange og solid instrumenthåndtering, ganske som Glen Hansard og Eddie Vedder har gjort det tidligere på festivalen. Mere skal der ikke til, hvis man er en stor kunstner, og det er Cat Power. Næste gang kunne det dog være spændende at se hende med band. Gerne næste år på Heartland.

 

 

 

 

5at i kontrol

ngsomme dekonstruktionde det samme om hende denne sommersøndag.selvom det kunne stærke sange og solid instrumenth


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA