Kims bedste til dig og dine venner

Kim Larsen & Kjukken, Søndermarken, København

Kims bedste til dig og dine venner

Anmeldt af Rasmus Heide | GAFFA

Med daggamle skægstubbe og et veloplagt grin slentrer Kim Larsen ind på scenen, og vi fornemmer, at humøret er højt.

"Jeg bor til leje på Haveje, i restaurant "Den Gyldne Reje", min kone hun har en skønhedsklinik, inde midt i et … afroamerikanerdistrikt …”

Vi er kun få sekunder inde i Larsens koncert i Søndermarken, da han vipper tidens politiske korrekthed et elegant vap over snuden. Larsen er i hopla, og byens største sommerfest bliver mere og andet end hjertevarm fællessang på det regnvåde græs imellem bøgetræerne.

Som Danmarksmester i fædrelandsk romantik, oprindelige dyder og stolte frihedsværdier sætter Kim Larsen stadig skabet på plads, når det kommer til tidsånden og tempoet for den stigende mængde bullshit omkring os.

Larsen rammer alle
Søndermarken er solidt besøgt, og på vanlig vis har Larsen trukket snartsagt hvem som helst af huse; de pæne, de rolige, de snakkende, de lyttende, de betagede, de rørte, de opstemte, fadølsmændene, bedsteforældrene, fædre og mødre, teenagere, der fletter fingre med kæresten, småbørn på fars skuldre og dem der danser med deres selfiestick højt over hovedet...

Larsen rammer os alle; med et barndomsminde, et omkvæd, en strofe – og i hvert fald med godt humør. Kim Larsen anno 2017 er det træfsikre, solide og velforberedte. Ikke ét taktslag er overladt til tilfældighederne. Hans velafrettede band kan deres kram til fingerspidserne og forstår værdien i det enkle. En sjælden gang får de lov at lægge fra land og skeje lidt ud – men linen er ikke lang, og fokus er stramt på sangene.

Læsterligt straffet
”Moder Jord” er en bittersød hyldest til vores hjemplanet. ”Hvis ikke vi behandler den her planet ordentlig, så bliver vi straffet noget så læsterligt. Dum er den fugl, der skider i egen rede,” understreger Larsen, og det er svært at være uenig uanset politisk og religiøst ståsted.

”Jyllingevej” om de fire fyre, der får 16 år for at køre uden lys, bliver spillet i et listigt swing med lækkert fem-stemmigt kor, der understreger, hvor solidt et tag Larsen har omkring musikken og sine musikere.

Han bygger en veltilrettelagt koncert op, hvor vi alle kan følge med. Snu som en ræv tager han os musikalsk i hånden og leder os igennem to sæt, der blander nyere eller sjældnere numre med gamle klassikere.

Cliffhanger før pausen
Kim Larsen hylder sin oprindelige hjemby (som kun en langbenet, fynsk blondine kunne trække ham væk fra efter 48 år) med ”Se Din By Fra Tårnets Top”, og vi fornemmer hans skælmske smil, som han mindes de steder i byen, som sangen nævner.

Andre steder indbyder store klassikere til bred fællessang; ”Christianshavns Kanal”, ”Sammen og Hver For Sig”, ”Fru Sauterne” og klimakset på første sæt, ”Det Bedste til Mig og Mine Venner,” hvor Larsen får pisket en stemning op, så pausen nærmest føles som en cliffhanger i en film med irriterende afbrydelser.

Ægteskabets kærlighed og forelskelse
Andet sæt åbner med ”Længes Hjem”, om den midlertidigt forviste ægtemand, der har taget kagen med til Skagen og vemodigt længes efter at komme hjem og slutte fred. Den lavede Gasolin’ i 1977, og temaet ægteskab og krise trækker Larsen ind i nutiden med den nye ”All the Things We Said”, om den varme, runde kærlighed, der i sidste ende trumfer de finker, der ryger af panden i et skænderi.

Og sådan sætter Larsen ord på vores liv og følelser, så man opløftes og inspireres. For Larsen arbejder med optimismen og den grundliggende livsglæde, der kommer af den sunde kærlighed og dybe forelskelse.

”Perron ”Gare du Nord”” er en anden Gasolin’-klassiker, som Larsen har trukket af stalden og pudset op til 2017. Den gør sig godt og er endda udstyret med det originale lydspor af toget ved perronen.

Kortklippet og fokuseret
”Har du mistet det gyldne håb…” ”Sirenesangen” lyder himmelsk fra både bandet og fra publikums struber, og den skriger på et par ekstra omgange, der kunne køre den helt hjem. Men nej, med Larsen er der ingen plads til dikkedarer, alt leveres kortklippet og fokuseret.

Her ligger også en svaghed i det konservative festorkester. Sangene kommer som perler på en snor, enkeltvis og uden sammenhæng eller medleys, hvilket til tider gør koncerten en anelse stakkeret. Hver sang er et energi- og/eller temposkifte, men selv om det er meget at bede det enorme publikum om, så ser det ud til at fungere.

Larsen ved nemlig godt, hvordan et sæt skal skæres af gamle travere til de opstemte gemytter og nye sang til de nysgerrige. Kronologi duer ikke, så han veksler ubesværet imellem de eksalterende og de rolige og eftertænksomme. Som aftenen skrider frem, kommer de førstnævnte oftere og oftere, og det løfter gradvist stemningen opad.

Fællessang har der været fra allerførste nummer, og visse titler inspirerer mere end andre, men flot lyder det i markparken, når publikum stemmer i med bandet.

Hårdt at være ny sang
De nye sange har det dog hårdt. ”Nostalgi” er en flot ballade og hyldest til de ældre fra Larsens nye album ”Øst for Vesterled”, men det velspillede og iørefaldende til trods får den ikke rigtigt fat i publikum.

Den folke-ejede popsmed savner publikums opmærksomhed på sin nye musik. ”Folk bliver sure, hvis man spiller noget nyt. Alle går og sukker efter nye ting, men i denne digitale stenalder er det det gamle, der tæller.” Og han så beder han sarkastisk om forladelse, da vi når koncertens klimaks, og han vil i gang med en række gamle numre. ”Tilgiv os. Vi burde vide bedre, men det gør vi ikke,” skæmter han.

Kvinde Mins eviggyldige sandheder
”De kan fylde verden med bomber og forbud, had og mistro, men Rabalderstræde overgiver sig aldrig" – og festen er nu total på græsset foran scenen – og på scenen, hvor den siddende Larsen vrikker og spjætter på sin stol. Alle føler de er med takket være storskærmene, der viser både nærbilleder af bandet og af publikumsmasserne.

”Susan Himmelblå”, ”Rabalderstræde” og ”Midt Om Natten” afslutter den ordinære spilletid, men Larsen arbejder fuldstændig konformt, så efter en tur i kulissen er det tid til ekstranumre; ”Kvinde Min” sprudler af sine eviggyldige sandheder, imens ”Langebro” måske virker en anelse jappet. Men det er småting, og vi gengælder den gode stemning med fem stjerner for en fokuseret og meget veloplagt Larsen, der stort set ikke satte én finger forkert og samtidig lykkes med et sæt, der holdt festen kørende og også udfordrede os lidt.

Supporten
Mandebandet Sonja Hald havde fået den misundelsesværdige opgave at varme Larsens publikum op, og det gjorde de godt med deres helt egen stolte, jyske rock’n’roll, der trækker linjer til både CV Jørgensen og Nikolaj Christensen.

På et tidspunkt forklarede forsanger Jonas Dahl, at nu ville de prøve noget; ”Nu spiller vi vores sidste nummer,” sagde han og kiggede forventningfuldt på publikum; ”I skiderikker klapper sgu!” Sådan er det at være support. Du skal være god (tjek), du skal have selvironi (tjek), og du skal ikke blive for længe (tjek). Derfor dækker de fem stjerner også Sonja Hald, som du skal holde øje med fremover.

Sættet:
Haveje
Strengeleg
Dagen Før
Uma Na Na
Kom Igen
Vinternat
Christianshavns Kanal
Sammen og Hver For Sig
Fru Sauterne
Moder Jord
Jyllingevej
De Smukke Unge Mennesker
Sømand Ombord
Se Din By Fra Tårnets Top
De Bedste til Mig og Mine Venner

-pause-
Længes Hjem
All the Things We Said
Byens Hotel
Sirenesangen
Fri Som en Fugl
Køb Bananer
Perron ”Gare du Nord”
Nostalgi
Jutlandia
This is My Life
Susan Himmelblå
Rabalderstræde
Midt om Natten

-ekstra-
Kvinde Min
Langebro

Bandet: 
Kim Larsen – vokal, guitar
Carsten Skovgaard – guitar, vokal, keyboard
Jørn Ørn Jeppesen – guitar, vokal, keyboard
Jesper Haugaard – bas, vokal, keyboard
Jens Langhorn – trommer, vokal


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA