Den svenske popfeminist lod musikken OG kroppen tale

Tove Lo, Tinderbox, Blue Stage

Den svenske popfeminist lod musikken OG kroppen tale

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Da GAFFA Sverige i efteråret bragte et billede af Tove Lo på forsiden, insisterede hun på at optræde stort set nøgen. Det gav en vis uro på redaktionen, for vi frygtede en shitstorm fra feminister og andet godtfolk, der ville beskylde GAFFAs mandlige redaktør og ditto fotograf for at være sexister, men da Tove Lo samtidig udgav en musikvideo, hvor hun optrådte lige så letpåklædt og desuden masturberede uhæmmet, og et pladecover, hvor hun (eller en body double?) piller sig i skridtet, satsede vi på, at folk godt kunne gennemskue, at det nøgne look ikke var trukket ned over hovedet på Tove Lo af fremmede, patriarkalske, heteronormative kræfter.

Tove Lo er nemlig efter eget udsagn feminist af den moderne slags, hvor nøgenhed og sex med kvinden i en meget aktiv rolle er en del af det kvindefrigørende projekt. Om teorien helt holder vand, skal jeg ikke vurdere her, men nøjes med at konstatere, at den svenske popsangerinde har fået et stort publikum af især unge kvinder, som også er mødt op i stort antal på Tinderbox. De beholder dog tøjet på, hvilket man ikke helt kan sige om idolet. Hun kommer ind på scenen iført gul sports-BH og gule bukser iført titlen på Los seneste album, ”Lady Wood”, skrevet med blåt, altså i de svenske farver. På bagscenetæppet hænger hendes logo, der til forveksling ligner en blanding af en vagina med et kors under og det traditionelle kvindelogo. Samme illustration har hun som en af sine mange tatoveringer.

Nu er Tove Lo andet end ren krop og sex. Hun er også stemme og musik, og hun har medbragt en lille, men, skal det vise sig, velspillende band på keyboard, trommer og slagtøj/guitar. Musikken er melodisk elektropop, hvor især de massive trommer og slagtøjet er med til at give den ellers ret glatte musik lidt kant og menneskelighed. Tove Los lyse stemme er ikke stor, men fin, lys og ren og så kontrolleret, at man til tider kan mistænke hende for playback. Af og til kommer der dog nogle små skingre mislyde, som røber, at der skam er et levende menneske til stede på scenen, om end nogle korpassager dog er backtrack. Mellem sangene taler hun engelsk, modsat da hun gav koncert i Vega i april, hvor sproget var svensk, men København er selvfølgelig også tættere på Sverige end Odense. Publikum forstår hende i hvert fald i dag.

Musikken taler dog ikke for sig selv. Tove Lo roterer hofterne i stor stil, hvilket Tinderbox’ kamerafolk har særdeles meget fokus på, af og til berører hun sig i skridtet, og i hittet ”Talking Body” fingerer hun hyppigt ved sin sports-BH, inden hun omsider ganske kort blotter sine bryster. En fotograf (af hunkøn – desværre ikke fra GAFFA) får motivet i kassen og løfter armene i sejrsrus.

Sangene stammer fra Tove Los to album ”Queen of the Clouds” og ”Lady Wood”, der må siges at være god popmusik uden de store musikalske nyskabelser – og med temmelig eksplicitte tekster. Vi får også Flume-samarbejdet ”Say It”, en af eftermiddagens mere afdæmpede sange og et af de melodiske højdepunkter, hvor Tove Lo leverer solidt vokalarbejde. ”Thousand Miles” med det luftige, drømmende omkvæd fortjener også at blive fremhævet. I mange af de mere tempofyldte sange er det oplagt at sammenligne Tove Lo med MØ, også visuelt, om end sidstnævnte ikke er så sexfikseret og har en mere rå stemme, men da de to sangerinder er kommet frem nogenlunde samtidig, er det ikke til at sige, hvem der har inspireret hvem – måske har de fælles inspirationskilder. I øvrigt skriver Tove Lo en del af sine sange selv UDEN hjælp fra andre, hvilket er temmelig sjældent inden for international popmusik. Tjek selv creditlisterne på plader med navne som Beyoncé, Rihanna og Sam Smith – sangskriverne her har ingen problemer med at komme ind på et museum på en gruppebillet.

Gennembrudshittet ”Habits (Stay High)” afslutter med fællessang, -klap og viftende hænder en time, som helt sikkert har været mere fornøjelig end dengang, jeg gik til regelmæssige foredrag i en feministisk foredragsforening i forsøget på at score en bestemt kvinde – det lykkedes i øvrigt ikke, men det er en helt anden historie.

 

Sætliste:

True Disaster

Lady Wood

Influence

Moments

The Way That I Am

Not On Drugs

Say It

Thousand Miles

Talking Body

Keep it Simple

WTF Love Is

Flashes

Cool Girl

Habits (Stay High)

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA