Shakedown i Store Vega!

Ryan Adams, Store Vega, København

Shakedown i Store Vega!

Anmeldt af Rasmus Jensen | GAFFA

Arkivfoto

Et forventningsfuldt publikum i plus 30’erne havde indfundet sig i Store Vegas skønne lydkulisse, da musikken og Ryan Adams kl. 21:00 indtog scenen, indhyllet i røg og med ekstra store forstærkere og et utal af små tv-skærme som bagbeklædning.

De næste 130 minutter blev vi alle kræset for og forkælet af Ryan Adams sangskatte. Selvom han spillede lidt flere numre end han tidligere har gjort på sin igangværende turné, som har taget ham flere gange frem og tilbage over Atlanten og Down Under et par gange siden december 2016, var det kun en brøkdel af, hvad den utrolig produktive Adams har bedrevet i sin lange karriere trods sine kun 42 år. 16 soloalbums, tre med Whiskytown og et utal af ep’er og opsamlinger er det blevet til. Noget, som kan tage pusten fra enhver anden musiker.

Ryan Adams er svær at sætte i bås, da han spænder fra hård rock som f.eks. på ”Rock N Roll” albummet, hvad vi dog desværre ikke fik noget af i aften, og til følsomme singer-songwriter-sange. Til gengæld fik vi klassisk Ryan Adams, som viste hvilken eminent kunstner han er, både når det gælder sangskriverkunsten, lyrikken eller den musikalske kunnen, hjulpet godt på vej af et virkelig sammenspillet band. Uanset om det drejede sig om klassisk singer-songwriter håndværk, alternativ country eller indierock mestrede Adams og bandet dette til fulde.

Den småsyge Ryan Adams havde blandet kortene godt i aften, hvor hans seneste album ”Prisoner” med otte sange naturligt lagde grunden for aftenens koncert, og hvor specielt ”Haunted House” og titelnummeret stod skarpt. Vi fik dog også ældre sange som f.eks. ”Come Pick Me Up” og ”New York, New York”, som satte lidt gang i publikum, som ellers forholdt sig stille og lod til bare at nyde musikken, hvad Ryan Adams' musik egentlig også mest indbyder til.  

Lige så meget hurlumhej, cirkus og show, Robbie Williams lavede i Parken i mandags, lige så lidt af dette bød Ryan Adams ind med, og det var en befrielse kun at lade sig forføre af musikkens intense verden. For det var ikke meget, Adams sagde, dog var det tydeligt, at han kunne lide at stå på scenen og satte en ære i at udføre sine numre perfekt. Som da han efter to minutter stoppede ”Cold Roses/ Magnolia Mountain” og ville have sin vokal højere op. Det er skønt at se en musiker, der ikke går på kompromis med sit høje niveau. Selve sangen udviklede sig til en maratonlang sekvens, hvor der kom et langt jam-stykke undervejs, og hvor publikum benyttede lejligheden til at fylde sin gane med barens varer.

Det var tydeligt at høre fra første nummer ”Do You Still Love Me?”, at stemmen og musikken sad lige i skabet og der blev kun tilføjet små justeringer undervejs. Jeg kunne under næsten hvert eneste nummer have rost det eminente guitarspil fra både Ryan Adams og Todd Wisenbaker. Hvis jeg dog skal fremhæve enkelte sange, var ”I See Monsters” et storslået nummer, som fra en stille intro voksede sig til et frygtindgydende monster og sluttede i et crescendo af trommer og guitarsoloer. Guitarsoloer kom der flere af allerede i de efterfølgende nummer "Anything I Say to You Now” og ”Prisoner”. Men som sagt kunne jeg blive ved.

Der er mange numre, som ligner hinanden, og hvis ikke man er dedikeret Ryan Adams-fan, vil jeg tro, at mange til tider stod og faldt lidt i staver, for det er ikke catchy og sing-along-sange, der bliver langet over scenekanten, men mere delikat slow music, som tager tid at udforske og få ind under huden, selvom de fleste sange er skåret over samme skabelon. Det lod dog til, at størstedelen af de fremmødte vidste, hvad de havde indladt sig på.

Da koncerten nærmede sig sin afslutning, kom der nogle publikumsfavoritter, hvad de tre sidste sange utvivlsomt var, og hvor den første (og eneste) spæde fællessang dukkede op. Ryans Adams havde dog på det tidspunkt allerede næsten går over tid, sagde han, og valgte derfor at spille sit ekstranummer uden at gå ud og vente på applaus og komme tilbage på scenen igen og spille, hvad der på en måde også gav meget god mening. Selvom der kom gang i dansefødderne til "Shakedown on 9th Street”, så kunne man føle publikums længsel efter at komme hjem. Koncerten sluttede på en yderst mytisk måde, da en mand forklædt i en aliendragt med selvlysende øjne indtog scenen, og røgkanonen blev skruet op på max, så publikum til sidst hverken kunne se hinanden eller scenen.

Det er svært ikke at være tilfreds oven på sådan en aften. Men med et så stort arsenal af sange vil der altid være nogle, man havde håbet Adams havde spillet. Specielt savnede jeg ”Oh, My Sweet Carolina”, ”Dirty Rain”, ”Ashes & Fires” og bare et enkelt nummer fra ”Rock N Roll”-albummet, f.eks. ”So Alive”.

Derudover var det ikke bare afslutningen, som var lidt spøjs, for det var koncerten også. Selvom sangene blev veludført, tiden ikke blev spildt på overflødig snak, lyden var perfekt, og publikum udviste oprigtigt interesse i kunstneren og musikken, var det som om bandet og Ryan Adams måske udviste en kende for meget autopilot, og en lille snert af kedelig rutine stak frem hist og her. Derfor kommer koncerten ikke op på de gyldne seks stjerner, men mindre kan også gøre det, for det var en aften, som beviste, at uanset hvilken kasse man vælger at putte Ryan Adams ned i, så mestrer han sit håndværk. Det var en storslået aften i Store Vega, hvor Ryan Adams lyste op på sin helt egen måde.

Sætliste:

  1. ”Do You Still Love Me?”
  2. To Be Young (Is to Be Sad, Is to Be High)
  3. ”Gimme Something Good”
  4. This House Is Not for Sale
  5. ”Two”
  6. Halloweenhead
  7. ”I See Monsters”
  8. Anything I Say to You Now
  9. ”Prisoner”
  10. ”Breakdown”
  11. ”Stay With Me”
  12. ”Blue Light”
  13. ”Doomsday”
  14. ”Haunted House”
  15. ”When the Stars Go Blue”
  16. ”Let it Ride”
  17. ”Outbound Train”
  18. ”Everybody Knows”
  19. ”I Just Might”
  20. ”Dear Chicago”
  21. ”Cold Roses/ Magnolia Mountain” (Ryan Adams & The Cardinals-cover)
  22. Invisible Riverside
  23. To Be Without You
  24. New York, New York
  25. Come Pick Me Up
  26. Shakedown on 9th Street

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA