Hurtige hænder nær Hammershus

The Minds of 99, Wonderfestiwall, Hovedscenen

Hurtige hænder nær Hammershus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

The Minds of 99 har denne sommer blandt andet kunnet opleves ved årets Grønne Koncerter, hvor de dog kun fik 40 minutter at boltre sig i. På andre festivaler, blandt andre Wonderfestiwall, får de lov at spille en time. Til gengæld er der ikke blevet plads til storskærmen med de mange flotte visuals fra Grøn, hvilket er en skam. Der er dog stadig gjort noget ud af scenografien, der udelukkende gør brug af farverne sort og hvid, i bandets tøj, på trommepodiet, hvor gruppens navn står skrevet med store bogstaver, og på bagscenen med det karakteristiske logo.

Forsanger Niels Brandt synger intenst med sin let snerrende vokal og begynder tidligt i koncerten at gejle publikum op til fællessang, -klap og -hop, mens han med fast blik stirrer ud på publikum. Manden synes at have gået i skolen for crowd control hos Simon Kvamm fra Nephew, hvis musik The Minds of 99 også har visse fællestræk med, i form af inspirationen fra 80’ernes elektropop, -rock og post-punk, tilsat omkvæd i bredformat.

Påvirkningen fra et 80’er-post-punk-navn som New Order er også tydelig med brugen af bas som melodibærende instrument langt fremme i lydbilledet, blandt andet på sættets anden sang, den tempofyldte ”Rav”, og senere i den lidt langsommere ”Ind at se på stjerner”. Gruppens ene keyboardspiller Mikkel Bech-Hansen er tilsyneladende gået ud af bandet, der nu er en kvintet, og synthlyden er derfor en anelse mindre fremtrædende, mens Anders Folkes ret minimalistiske, men effektive guitarspil har fået en kende mere plads. Bassen er dog stadig i fokus.

En krykke bliver i kampens hede, under ”Stjerner på himlen” kastet op på scenen, men rammer heldigvis hverken mennesker eller materiel. Der er på dette tidspunkt gang i den blandt publikum, og krykken bliver afleveret til sin rette ejermand, så vedkommende har mulighed for at rocke med på næste sang, ”Ud af min krop”. Et af sættets få mere afdæmpede øjeblikke og samtidig en af gruppens allerbedste sange med sin stærke melodi, fremragende vokalforedrag, indestængte energi, underliggende uro i den rumlende synth og generelle kontrast til de øvrige sange. Et kraftfelt af et nummer, langt fra den ”gyldne mellemvej”, Niels Brandt synger om i teksten.

Uptempo-hittet ”Ma Cherie Bon Bon” er stadig en overbevisende sang, selvom det blev spillet lidt for meget på P6 Beat i slutningen af 2015, og publikum synger med. Trommeslager Louis Clausen viser, at han har ”Hurtige hænder” på sangen af samme navn, hvor trommerne bliver spillet mere synkoperet og fantasifuldt end mange af de andre numre, hvor der er fokus på det, den nu afdøde Love Shop-guitarist Hilmer Hassig i en helt andet sammenhæng har kaldt ”det stive, hvide beat.”

Senere spiller Minds et helt nyt nummer, ”Solkongen”, som Niels Brandt fortæller bliver titelsang fra gruppens kommende tredje album og i øvrigt er indspillet på Bornholm. Nummeret er lavmælt, drømmende, vuggende og ligesom ”Ud af min krop” næsten helt uden trommer, men til gengæld med lidt mere guitar – på denne ene sang også fra Niels Brandt. Det lover godt for det kommende udspil.

Gennembrudshittet ”Det er Knud, der er død” får atter gang i fællessang på den fyldte festivalplads, mens ”Fuglebur” får Brandt og publikum til at lave fuglelyde – og Brandt til at kræve – og få – højere lyd. Endnu et hit, ”Hjertet følger med” med mere melodisk bas og effektive slag på koklokken, sætter punktum for en fremragende koncert, hvor The Minds of 99 endnu engang får vist, at de hører til i toppen af dansk elektrorock, og kan tage over, hvor pt. pauseholdende Nephew slap. Så må vi håbe, der er plads til deres storskærm næste gang.

 

Sætliste:

Til dem

Rav

En fremmed

Stjerner på himlen

Ud af min krop

Ind at se på stjerner

Ma Cherie Bon Bon

Familie

Hurtige hænder

Et barn af min tid

Ballon/Ballon

Solkongen

Det er Knud, som er død

Fuglebur

Hjertet følger med


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA