Når mus bliver til mænd

Dúné, Hovedscenen, Wonderfestiwall, Bornholm

Når mus bliver til mænd

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Dúné og deres trofaste publikum har haft noget af en sommer.

For det, der skete på Engage på Refshaleøen i maj, skete nu også på Wonderfestiwall. At en koncert, der veloplagt var ved at finde sine ben, brat blev stoppet, da lyden gik. Og selv om forsanger Mattias Kolstrup jokede lidt og sagde Saveus, var der ingen, der hørte det indbyggede 'save us' og derfor ingen redning, og så var det at entertaineren tog over og viste sig som en mand. Der med betydelig humor, ironi og overskud først gik i gang med en seriøs omgang fanpleje, inklusive en masse selfies med unge fans ved hegnet foran scenen, og siden, da det stod klart, at den oprindelige lyd ikke ville komme tilbage, satte i med en ret unplugged session, som klædte dem og fik vist alle, at er der nogle, der aldrig går ned på udstyr, er det Dúné's publikum. For der blev godt nok sunget igennem i den rest af en amputeret koncert, den øvrige tidsplan tillod.

Mattias Kolstrup er vokset til som en ægte rockstjerne, som ikke mindst er underholdende. Hans snakke mellem numrene, som den om hvordan der var gamle numre, de selv ikke kunne lide mere, fordi de var røget ind under den personlige kategori Ungdommeligt Navlepilleri, men som de spillede, fordi publikum i den grad havde taget sangene til sig. Det gjaldt blandt andre Heiress of Valentina, der er fra 2009-albummet Enter Metropolis. Men det og de andre numre blev affyret fornemt nok, og jeg kan personligt godt lide Kolstrups afvæbnende måde et være på højde med sit publikum og give en masse af sig selv.

Dertil kommer, at der sidder en dejlig stemme i hans strube og en betydelig evne til at sætte spændende musik sammen.

Man kan kun gisne om, hvad koncerten var blevet til, men symbolsk nok stoppede det hele lige efter, at han pædagogisk havde lært os alle sammen at synge HELP ME, hvorefter vi nåede en situation, hvor der ingen hjælp var at hente.

Men det betød også, at den akustiske afdeling blev ret spændende, fordi der var så meget interageren med det veloplagte publikum, der tydeligvis ville gå i døden for Mattias og bandet. Og især løftede Searching For A Party og den afsluttende Never Be Alone.

En koncert af slagsen, der gør mus til mænd. Og som viste, at Mattias Kolstrup og vennerne uden problemer ville kunne charmere og spille sig ud af enhver situation. Men også at man efter to sammenbrud på stort set samme sted måske skulle gå til terapi med lydmanden.

Men frisk gået. Og tak til Wonderfestiwalls mageløse publikum.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA