Kompleks, imponerende og let ensformig elektro-kirkekoncert

Kenton Slash Demon, Langelæskirken, Aarhus

Kompleks, imponerende og let ensformig elektro-kirkekoncert

Anmeldt af Ole Løkkevik | GAFFA

Københavnske Kenton Slash Demon består af barndomsvennerne Jonas Kenton og Silas Moldenhawer, der har været kendte navne på den danske elektro-scene i adskillige år. Især fik duoen anerkendelse uden for de danske grænser, da det australske pladeselskab Future Classic signede dem i 2015, og de det efterfølgende år var support for australske Flume under hans USA-turné.

Jonas Kenton og Silas Moldenhawer udgør også den ene halvdel af det elektroniske popband When Saints Go Machine. Men nok om deres baggrund og mere om gårsdagens optræden, for det var heller ikke popmusik, vi skulle høre.

Koncerten var arrangeret af Aarhus Festuge og afholdt i Langenæskirken, Aarhus. Jonas Kenton og Silas Moldenhawer havde forinden teamet op med de to danske arkitekter Kim Lenschow Andersen og Søren Thirup Pihlman, der havde lavet et helt særligt scenedesign for anledningen.

Mørkt og overjordisk

Jeg kommer ind til et mørkt og røgfyldt lokale, hvor man kan smage den blågrå røg på tungen. I en halvcirkel rundt om en dunkelt oplyst mixerpult er der opsat to-tre meter høje stålplader, der senere vil vise sig at genspejle både musikerne og lyset.

Koncerten begynder med dybe bass lines og hurtige takter. Flere lag af percussion, forvrængede toner og ensartede melodier flettes gradvis ind i hinanden, og det langstrakte nummer går fra enkle, rytmiske beats til komplekse sammensætninger. Det lyder mørkt og nærmest overjordisk, men er samtidig ikke for svævende til, at det mister sin rod til virkeligheden. Den tunge bas slår i brystet, og jo hårdere trommerne slår, desto skarpere blinker lyset fra sceneopsætningen.

Omkring 20 minutter inde tager koncerten en forfriskende vending. Scenelyset kaster en mørkegrøn farve ud over publikum, og en dyb rytme udspiller sig med mere opstemte melodier af tropiskprægede toner. Det er, som om Kenton Slash Demon har taget os med ind i en mørk og fremmed jungle.

Publikum ser ud til at kunne lide stedet, vi er kommet til. Synkrone hovedbevægelser er gået over til en mere indlevende dans, især for dem, der står nærmest scenen, og de klapper med høj jubel, når nummeret afsluttes brat, og rummet bliver mørklagt.

Koncentrerede kunstnere med et smil om munden

Det tager ikke lang tid, før et hårdt og metallisk beat starter op igen, og koncerten udspiller sig herfra dels i en langstrakt og technopræget stil. Dels bevæger det sig over i enkelte trap-prægede numre med dybe og seje beats, der giver en smule associationer til franske Danger.

Jonas Kenton og Silas Moldenhawer er fokuserede under hele koncerten. Mens de tripper fra den ene fod til den anden i takt med musikken, står de foroverbøjet mod mixerpulten med alvorlige blik. Fra tid til anden kigger de op mod hinanden og signaliserer enkelte beskeder, og enkelte gange løfter de blikket smilende mod salen.

Det skal gå omkring en times tid før aftenens første og sidste hit, ”Harpe”, dukker op. Flere i salen råber med i introduktionen til nummeret: ”Harpe, nu synger vi en sang sammen, OK?” Umiddelbart er publikum med, de kaster med hovedet og tramper let med fødderne. Jonas Kenton vender sig mod salen, strækker armene i været og smiler bredt. Nummeret løfter stemningen enormt, som om det er sangen, alle har ventet på: Et nummer, der endelig er letfordøjeligt, genkendeligt og nemmere at danse til.

Jeg går fra koncerten fyldt med ambivalens. Kenton Slash Demon leverede en kompleks og imponerende optræden, der samtidig til tider var noget ensformig. Musikken var krævende at tage ind, men samtidig underholdende, især på grund af sceneopsætningen, der gav et uvurderligt løft til koncerten. Det hele var godt, ikke fremragende, men godt. Og måske burde jeg have stået mindre med armene over kors, smidt væk de analytiske noter og hengivet mig mere til musikken. Men det var sgu ikke før sidste nummer, at jeg virkelig følte trang til det.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA